Angelspot skriver:
Hvor er det trist at høre det er sådan med din bonussøn, hvis bare samarbejdet kan fungere... Men det er ikke altid så enkelt når man skal dele børn. Hvordan kan det være det er endt der hvor det er?
Og fantastisk at i er kommet så meget videre at du og din eks kan samarbejde fint omkring jeres søn 
Min eks og jeg blev skilt på min foranledning og jeg har naturligvis gjort en masse for at sørge for det ikke gik ud over vores søn.
Jeg har derfor altid sørget for at meddele ham alt det jeg fik af vide. Han har kunne deltage i alle de arrangementer han ville. jeg har slugt mange kameler i forhold til ham og har ikke blandet mig i hvad han foretog sig sammen med vores søn. har det givet problemer har jeg fortalt de mennesker som fortalte mig om problemerne at de SELv måtte tage det op med ham. Jeg har altså ikke påtaget mig den onde rolle. (kun een gang har jeg måtte blande mig og det var fanme ikke sjovt og blev bestemt heller ikke modtaget positivt)
Min mand og hans ex..ja der startede han også ud med at hjælpe alt det han kunne. Når han afleverede deres søn så gav han ham bad, de spiste sammen osv osv..Hun endte med at flytte til Jylland fra kbh.området og det betød at han faktisk hver anden søndag brugte hjemmefra. Deres søn fik det mere og mere svært og han begyndte at spørge ind til tingene og fik af vide (af exen)at han skulle lade dem selv klare problemerne..hvilket han så gav hende lov til.
Desværre oplyste hun aldrig bh om at de faktisk har fælles forældremyndighed så han fik ingen info om at drengen havde problemer...heller ikke SFOen da han begyndte der. Førend han via kommunaldirektøen fik fastlagt at de har pligt til at orientere ham..især når han be´r om det.
Samtidig har hans ex det meget svært ved at han nu er blevet gift med mig og vi har fået 2 børn sammen. Deres dreng må ikke glæde sig til at komme her over og han har kun een gang haft noget med hjem herfra efter hun flejnede grøn over vi havde hygget med at bage småkager!
Vi bruger børnetoget og har gjot det i over et år..hun nægter at sætte ham på et børnetog/eller formår ikke at sige farvel til ham.
jo mere min mand har involveret sig i sin søn, jo værre er det blevet. jo mere vi gør ham selvstændig jo værre er det.
Familieafd. er inde over hjemme hos moderen, men det hjælper desværre ikke nok og de problemer hun har med drengen oplever vi ikke når han er her, Hverken spiseproblemer, problemer med at følge reglerne, det at gøre ting selv (som at tage tøj på, rydde op osv)
Situationen er rigtig slem lige nu og hvordan det ender, det ved vi ikke.Men hun VIL ikke have vi hjælper og da hun har bopælen så kan vi desværre ikke gøre andet end at se et barn blive ødelagt og tabt i systemet.
tragisk og frustrerende!