Hvordan fungerer samarbejdet med 'den anden familie'?

Angelspot skriver:

Det lyder som en meget almindelig skilsmisse familie Sådan meget neutralt men alligevel med noget engagement fra den anden side.

 

ja jeg tror heller ikke det er specielt unormalt

mine drenge ser desværre slet ikke deres far, og hans side af familien har ingen interesse i at se dem. så der er nogle rigtigt triste historier gemt derude

Min datter er hos mig det meste af tiden og hveranden weekend hos sin far. Vores samarbejde er ualmindeligt dårligt, vi taler ikke sammen - hverken ved afhentning eller derudover. Han deltager slet ikke i hvad der foregår i hendes liv. Hverken lægebesøg, operationer, diætist eller skole-hjem samtaler.

Min kæreste deltager heldigvis 210% i hendes liv, og hun er super glad for ham.

Min kæreste har 2 børn, som vi har hveranden weekend fra tors til søn - og så kommer de nogle gange derudover, eller jeg tager den yngste med hjem fra institution.
Hvis der foregår noget i bonusungernes liv deltager deres far naturligvis, og til de arrangementer der er plads til det, deltager min datter og jeg også.

Min kæreste og ex arbejder fint sammen, og jeg har det fint med både hende og hendes kæreste.
Det har ikke altid været sådan, men det sidste år er det blevet super godt.
Vi render sammen på kryds og tværs, hygger med hinanden osv. Min kærestes ex og jeg laver ting med børnene alene, tager i legoland, til koncerter mv.
Juleaftens dag spiser vi sammen alle sammen, også hendes nye kæreste og hans børn. Og nytårsaften holder vi alle sammen sammen. Og det er så lækkert at det kan være sådan.

Ville ønske det var sådan med min egen ex. og bliver nogle gange ked af det på min datters vegne at han er sådan en klaphat!!
Det er guld værd for børnene at vi voksne kan samarbejde!!

Angelspot skriver:

Ja, der er altid nogle kameler man som voksen skal sluge Det handler ikke om en selv, men om børnene og der er det bare vigtigt at have en neutral linje hvor man kan finde ud af tingene. Og så få afløb for sine frustrationer herinde For det kan man også have brug for.

Synes det er flot at du sætter dit barn forrest og ikke lader dine meninger overskygge det positive der er i din drengs og hans fars forhold, når nu det er så kompliceret i forvejen! Stor respekt for det, det kræver et stort og rummeligt hjerte 

Tak - jeg prøver i hvert fald

Ville ønske mit barns far kunne finde sig en dame, til at holde sig ørene - ville også elske hvis vi alle 4 så kunne tale sammen om tingene. Men det er nu som det er

Angelspot skriver:

Jeg er lidt nysgerrig omkring samarbejdet i jeres familie med bonusbørn. Forholdet til den anden familie, hvor barnet/børnene også er. Hvordan fungerer det hos jer, hvem bestemmer hvad omkring barnet/børnene og hvem har ikke noget at skulle have sagt? Eller har i det super godt sammen, hvad skyldes det og har det altid været sådan?

Alle kan svare, både jer der er bopæl og jer der har samvær.

Begrund gerne jeres svar og giv os andre et indblik i hvordan det er at have en ekstra familie i familien

Min mand og jeg er sammen og har et fælles barn. Og det er det.

Men mine forældre er skilt, og der er på deres vejne jeg svarer: Vi skal juleaften hjem til min mor (altså min lille familie), hvor min bror (15) er, sammen med min mors kæreste. Min far kommer med hans kæreste og børn (11,13 & 15). Min mors kærestes forældre kommer også, og deres datter og hendes søn (7).

Så der er det total gnidningsfrit, og de kan sagten drikke en flaske vin sammen - selvfølgelig

Med min egen søn går det rigtig nemt. Der er ingen fnidder, men nu har vi også været skilt i 10 år.

Med min bonussøn er sagen en helt anden. Der fungerer det overhovedet ikke og ALT er en kamp!

Der modarbejdes stadig ved samvær, ferier. Der udveksles ingen oplysninger af nogen art og det bliver kun værre.

suk!

Sisse

Mariesmor110610 skriver:

jeg har svaret : Det er ikke så godt, det er sjældent vi er enige og vi kan ikke snakke om tingene

 

min datter er hos sin far ca hver 2 weekend, men der er mange gnidninger, dels fordi at min datters behov ikke bliver dækket optimalt når hun er hos sin far, samt at vi lever meget forskelligt.
fars nye kæreste prøver indimellem at gå ind og overtage min rolle, hvilket jeg ikke acceptere.

min datters far søgte om mere samvær og jeg strakte mig udover hans "ret" i amtet, men indtil videre har han ikke overholdt det

hvis jeg siger noget, feks her sidste weekend havde han om lørdagen puttet rapsolie i hendes hår uden at vaske det ud, så jeg siger til ham i en stille tone at det ville jeg helst ikke have at han gjorde.hvor han overreagere og tager alt som et personligt angreb.

Øv det lyder som en træls situation. Er det bare sådan i alt at i ender i konflikter?

Hvordan kan du mærke at eksens kæreste prøver at overtage din rolle?

Det kan være meget frustrerende når man ikke føler der bliver lyttet den anden vej fra. Og rapsolie i håret skal da skylles ud

Lone Jakobsen skriver:

ja jeg tror heller ikke det er specielt unormalt

mine drenge ser desværre slet ikke deres far, og hans side af familien har ingen interesse i at se dem. så der er nogle rigtigt triste historier gemt derude

Ja jeg kommer selv fra en trist historie, da mine forældre hører til den nederste gruppe i afstemningen. Men nu er jeg voksen og ikke så meget påvirket af det, da situationen jo er en helt anden, men dengang var det en anden sag.

Det er også derfor min nysgerrighed til de nye moderne familier kommer, samt det at jeg selv er bonusmor. Man kan blive meget klogere af at høre andres historier

Angelspot skriver:

Jeg er lidt nysgerrig omkring samarbejdet i jeres familie med bonusbørn. Forholdet til den anden familie, hvor barnet/børnene også er. Hvordan fungerer det hos jer, hvem bestemmer hvad omkring barnet/børnene og hvem har ikke noget at skulle have sagt? Eller har i det super godt sammen, hvad skyldes det og har det altid været sådan?

Alle kan svare, både jer der er bopæl og jer der har samvær.

Begrund gerne jeres svar og giv os andre et indblik i hvordan det er at have en ekstra familie i familien

Kunne ikke stemme man må snakke med hende pga barn men ellers snakker vi ikke om hende

babywish13 skriver:

Min datter er hos mig det meste af tiden og hveranden weekend hos sin far. Vores samarbejde er ualmindeligt dårligt, vi taler ikke sammen - hverken ved afhentning eller derudover. Han deltager slet ikke i hvad der foregår i hendes liv. Hverken lægebesøg, operationer, diætist eller skole-hjem samtaler.

Min kæreste deltager heldigvis 210% i hendes liv, og hun er super glad for ham.

Min kæreste har 2 børn, som vi har hveranden weekend fra tors til søn - og så kommer de nogle gange derudover, eller jeg tager den yngste med hjem fra institution.
Hvis der foregår noget i bonusungernes liv deltager deres far naturligvis, og til de arrangementer der er plads til det, deltager min datter og jeg også.

Min kæreste og ex arbejder fint sammen, og jeg har det fint med både hende og hendes kæreste.
Det har ikke altid været sådan, men det sidste år er det blevet super godt.
Vi render sammen på kryds og tværs, hygger med hinanden osv. Min kærestes ex og jeg laver ting med børnene alene, tager i legoland, til koncerter mv.
Juleaftens dag spiser vi sammen alle sammen, også hendes nye kæreste og hans børn. Og nytårsaften holder vi alle sammen sammen. Og det er så lækkert at det kan være sådan.

Ville ønske det var sådan med min egen ex. og bliver nogle gange ked af det på min datters vegne at han er sådan en klaphat!!
Det er guld værd for børnene at vi voksne kan samarbejde!!

Sikke dog en forskel der er på dine to eksempler! 

Dejligt din datter har et godt forhold til din kæreste når hendes far ikke er så engageret. Og skønt for resten af familien at i andre kommer så godt ud af det med hinanden!

Hvad skyldes det at du og din eks ikke samarbejder så godt? Hvis man må spørge

-Sigrid- skriver:

Min mand og jeg er sammen og har et fælles barn. Og det er det.

Men mine forældre er skilt, og der er på deres vejne jeg svarer: Vi skal juleaften hjem til min mor (altså min lille familie), hvor min bror (15) er, sammen med min mors kæreste. Min far kommer med hans kæreste og børn (11,13 & 15). Min mors kærestes forældre kommer også, og deres datter og hendes søn (7).

Så der er det total gnidningsfrit, og de kan sagten drikke en flaske vin sammen - selvfølgelig

Dejligt at høre, tak for dit eksempel! Hvor er det rart at vide der er eksempler som dit derude