M (: skriver:
Så nåede vi langt om længe næste milepæl - 20+0!
Hvor er det vildt at være halvvejs, og at der nu er kortere tid tilbage end der er gået allerede! Når jeg kigger frem, synes jeg dog stadig der er længe til termin, men set i bakspejlet er de sidste 20 uger jo fløjet afsted! 
20+0 var også dagen for MD-skanning, og den kunne ikke være gået mere perfekt. Selvom maven endnu er lille, stortrives guldfisken derinde. Der er tilpas med fostervand i fiskebowlen, og hun skønnede den lille til ca. 340 gram og 25 cm, SÅ fint, og passende med gestationsalderen.
Hun gennemskannede grundigt den lille fisk, og hjertet, nyrerne, arme, ben og hjerne så perfekte ud, og der var INGEN tegn på læbe-ganespalte eller rygmarvsbrok. WOW, mor var lettet! 
Derudover fortalte skanningssygeplejersken, at jeg har foranliggende moderkage, hvilket kan forklare, hvorfor jeg primært mærker liv længst nede i bækkenet og i venstre side. Det positive ved det er dog, at risikoen for, at den kommer til at ligge i vejen ved fødslen er minimal - på den punkt lå den helt perfekt! 
Og til alle de nysgerrige; ja, kønnet er stadig uvist!
Som sagt er jeg begyndt at mærke liv dagligt, og det er så skøn en følelse, selvom det endnu er ret utydeligt. MEN igår (efter flere timer med hånden trofast placeret på maven) mærkede farmand for første gang et lille puf fra fisken - SÅ dejligt, at han nu også kan være med! 
Ellers går tiden stille og roligt, og maven er begyndt at tage form. Vægten siger stadig +2,5 til +3 kg, så det er jeg fint tilfreds med.. (:
Og lige et par billeder af mors voksende babybowle (To profilbilleder, et billede fra ryggen, hvor der ses rygrad, en arm, et ben, et øre, og øjnene kan måske fornemmes, et hvor, fisken vinker til mor og far og til sidst et lille fodaftryk):
Dejligt at far også kan mærke liv nu. Det er altså bare stort. Så er han lidt mere med.
