Fødte min første søn 36+2. Startede med vandafgang. "Hurtig" fødsel på 4 timer og 20 min fra 1. ve. (21 min presseveer) Fik epi, så havde kun ondt i 20 min, men det var 20 min i smertehelvede med vestorm. Epien virkede fantastisk, men kan bagefter godt se, jeg ikke "var med", og opfattede ikke rigtig min egen fødsel. Havde frygtet en fødsel enormt meget, så syntes egentlig, den var perfekt (=jeg overlevede). Blev dog klippet en del, og mistede meget blod, så var indlagt 1 uge med blodtransfusioner, og havde ondt i måneder efter.
Min 2. søn blev født 39+3. Startede med veer. Alle troede jeg ville føde før tid igen, så det føltes næsten som at gå over tid, hehe. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse. Fik lattergas, men den var skruet lavt, så blev ikke særlig påvirket og følte jeg var 100% med hele vejen. Selvom veerne var smertefulde, havde jeg korte pauser imellem, så smerten var ikke så overvældende som 1. gang. Det tog også kun 2 timer fra første ve, og 5 min presseveer, så ved ikke hvor fantastisk jeg synes det ville være, hvis jeg havde ligget i maaange timer/dage med samme veer. Kunne gå, hoppe og løbe uden smerter ½ time efter, han var født, så meget anderledes end 1. gang. Fik også kun små overfladiske rifter, trods han vejede 1 kilo mere end sin bror.
Så her var det klart hurtigere, mere overkommelig smerte og endnu mere fantastisk end 1. gang.
Håber det samme gælder for dig. Man siger som regel ½ tid af 1. gang, så tør næsten love, det ikke kommer til at vare 3 dage igen.
Held og lykke når tiden kommer
Anmeld
