Forholdet på vej ud over kanten:(

Så knækkede det hele lige sammen herhjemme igår..
Kæresten arb. rigtig meget for tiden og kommer derfor sent hjem, hvilket betyder jeg står med ALT. og han tager det hele for en selvfølge ikke så meget som et "ej hvor er det dejlgit du har..." på noget som helst tidspunkt.
Jeg skulle så til møde på mit kommende job igår eftermiddags og bedt ham om at lave aftensmad til kl 18,(lærkes spisetid). og da jeg kommer hjem, er der ikke rørt en finger i køkkenet og han sidder bare foran comp.
Det var dråben og jeg gik helt i baglås. Græd fra 18-22 igår, da jeg bare ikke ved hvad jeg skal gøre mere.
VI har ingeting sammen længere. vi er mor, far og barn og ikke kærester.
Vi sidder foran hver vores comp. hver aften og laver aldrig noget sammen.
Jeg elsker ham, ellers ville jeg ikke være så ked af det og i tvivl om jeg skal sige stop eller gå videre...

Hvordan er jeres forhold. er det på den lyserøde sky efter i har fået børn?
Hvad laver I sammen?
Vi mangler en fælles interesse, som ikke lige er Lærke!

LotteN skriver:

Så knækkede det hele lige sammen herhjemme igår..
Kæresten arb. rigtig meget for tiden og kommer derfor sent hjem, hvilket betyder jeg står med ALT. og han tager det hele for en selvfølge ikke så meget som et "ej hvor er det dejlgit du har..." på noget som helst tidspunkt.
Jeg skulle så til møde på mit kommende job igår eftermiddags og bedt ham om at lave aftensmad til kl 18,(lærkes spisetid). og da jeg kommer hjem, er der ikke rørt en finger i køkkenet og han sidder bare foran comp.
Det var dråben og jeg gik helt i baglås. Græd fra 18-22 igår, da jeg bare ikke ved hvad jeg skal gøre mere.
VI har ingeting sammen længere. vi er mor, far og barn og ikke kærester.
Vi sidder foran hver vores comp. hver aften og laver aldrig noget sammen.
Jeg elsker ham, ellers ville jeg ikke være så ked af det og i tvivl om jeg skal sige stop eller gå videre...

Hvordan er jeres forhold. er det på den lyserøde sky efter i har fået børn?
Hvad laver I sammen?
Vi mangler en fælles interesse, som ikke lige er Lærke!

Kan I SÅ få passet prinsessen og tage væk en weekend....I har helt sikkert stadig kærlighed og en masse til fælles I har nok bare glemt det i rollerne som mor og far og hverdagens overlevelse.
Prøv at give hinanden en time hver aften...sluk tv og com. og sid og kram hinanden, tal sammen, læs evt nogle bøger sammen...en god idé kunne jo være en af alle dem der findes om parforhold og aftal at I IKKE må tale om Jeres barn eller brokke Jer over hverdagen.
Og så tror jeg måske det er en idé at få sat ord på hvad I forventer af hinanden i hverdagen, hvem gør hvad og hvorfor eller hvorfor ikke??
Og et godt råd når man skal tale er at tage afsæt i hvad man selv føler og ikke angribe den anden...
held og lykke...
Tror det, desværre, er meget normalt at man efter man har fået børn pludselig kun føle der er kedelig hveedag og ikke meget kærlighed og opmæksomhed...
KNus til dig...
Eva

LotteN skriver:

Så knækkede det hele lige sammen herhjemme igår..
Kæresten arb. rigtig meget for tiden og kommer derfor sent hjem, hvilket betyder jeg står med ALT. og han tager det hele for en selvfølge ikke så meget som et "ej hvor er det dejlgit du har..." på noget som helst tidspunkt.
Jeg skulle så til møde på mit kommende job igår eftermiddags og bedt ham om at lave aftensmad til kl 18,(lærkes spisetid). og da jeg kommer hjem, er der ikke rørt en finger i køkkenet og han sidder bare foran comp.
Det var dråben og jeg gik helt i baglås. Græd fra 18-22 igår, da jeg bare ikke ved hvad jeg skal gøre mere.
VI har ingeting sammen længere. vi er mor, far og barn og ikke kærester.
Vi sidder foran hver vores comp. hver aften og laver aldrig noget sammen.
Jeg elsker ham, ellers ville jeg ikke være så ked af det og i tvivl om jeg skal sige stop eller gå videre...

Hvordan er jeres forhold. er det på den lyserøde sky efter i har fået børn?
Hvad laver I sammen?
Vi mangler en fælles interesse, som ikke lige er Lærke!

Faktisk det samme her...

hm.. du har mere eller mindre beskrevet mit forhold... min mand forventer også at jeg klarer alt derhjemme (han tager have, respekt for det) men jeg kan ikke rigtig nå det hele... og så bliver han sur over at jeg ikke lige har nået at få nogle ting gjort, fordi jeg skal passe både hus, hunde, barn og mad.... efter arbejde / skole!!!!
og jeg er helt sikker på at det hele skyldes at min mand aldrig har skullet røre en finger da han boede hjemme...
det hele er bare ved at være lidt øv her også... så du er ikke alene... men jeg vil også klart råde dig til at lytte til Eva (det har jeg tænkt mig )

Hej

Jeg tror, at der er rigtig mange, der kan nikke genkendende til det, du beskriver. Nemlig livet med barn, job, huslige pligter, egotid og parforhold, der skal gå op i en højere enhed, og gerne til perfektion det hele. Det er HELT normalt dét, du oplever, og jeg kender rigtig mange, der har været igennem det, du oplever nu.

Et parforhold går op og ned. Når det går godt, er det nemt at elske hinanden og være opmærksomme på hinanden. Men når vi bliver pressede, og man føler, at man bare skal overleve dag for dag pga. stress, kan vi nemt komme til at glemme os selv og hinanden. Så kan man nemt køre ind på et negativt spor, hvor man kun fokuserer på, hvad den anden gør forkert, gnisten og følelsen af fællesskab forsvinder, og man kan let tænke, at når det nu er så svært og netop ikke lyserødt, så skal det måske bare ikke være jer.

Jeg tror, at det, du oplever, er mangel på nærvær, fællesskab og opmærksomhed. At du savner, at I også er kærester ud over at være mor og far. Ofte er det ikke de konkrete ting, såsom underbukserne på gulvet eller den glemte opvask, der går os på, men den følelse det giver os, såsom mangel på respekt eller opmærksomhed.

I kan gøre flere ting for at finde hinanden igen:

• Tag en snak om, hvad der gør jer glade, og hvad der får jer til at føle jer elskede. I kan ikke hver især tænke jer til, hvad den anden tænker. Vær konkrete, sig f.eks.: Jeg bliver glad, når du roser mig. Jeg bliver glad, når du tager opvasken, uden at jeg beder dig om det. Jeg bliver glad, når du køber blomster til mig. Jeg bliver glad, når du holder om mig. Jeg bliver glad, når du overrasker mig. Læs evt. denne artikel om kærlighedssprog: https://www.baby.dk/Information/Articles.aspx?ArticleID=251

• Når I diskuterer, så lad være med at fokusere på, hvad den anden gør forkert - igen, vær konkret, fokuser på dig selv. Sig f.eks.: Jeg oplever det sådan og sådan, når du gør sådan og sådan. F.eks.: Jeg bliver ked af det og føler, at alt ansvaret for familien hænger på mig, når du ikke bidrager eller overholder vores aftaler.

• Snak om, hvordan I gerne vil være en familie. Hvilke værdier betyder noget for jer, og hvordan vil I gerne have, at jeres hverdag skal se ud. Gør det til et fælles projekt at få et velfungerende forhold og en velfungerende familie med plads til alle. Husk: It takes two to tango. Fortæl ham, hvordan du har det. I har begge et ansvar for at få det til at fungere.

• Hav kærestetid. Få Lærke passet, så I har tid til hinanden. I kan evt. skiftes til at have ansvaret for at arrangere noget, så det ikke altid hænger på evt. dig. Det behøver ikke være fin middag på restaurant, men kan lige så vel bare være et par timer alene hjemme.

• Hav alenetid: Hav tid for dig selv til at gøre noget, du har lyst til. Vi kan ikke være noget for andre, hvis vi konstant føler os presset og ikke kan mærke, hvem vi er.

• En øvelse i at vise opmærksomhed: Én gang om ugen skal I hver især gøre noget, som I tror vil glæde den anden. I må ikke fortælle den anden, hvad det er I gør, og heller ikke hvornår I gør det. Dagen efter, du har opdaget dét, din kæreste har gjort, skal du give ham/hende en lille gave, som tegn på at du har opdaget, hvad det var, hun/han gjorde for at glæde dig. Men du må ikke sige, hvad det er, du tror, din kæreste har gjort, eller hvad du selv har gjort.

Jeg er hverken psykolog eller parterapeut, men mor til tre og gift og har som sagt masser af veninder, der også oplever, at hverdagen ikke altid er så lyserød og fyldt med passion, som man kunne ønske. Så håber, at du kan bruge lidt af mine tanker til noget.

Mange hilsner
Karoline

Eva skriver:



Kan I SÅ få passet prinsessen og tage væk en weekend....I har helt sikkert stadig kærlighed og en masse til fælles I har nok bare glemt det i rollerne som mor og far og hverdagens overlevelse.
Prøv at give hinanden en time hver aften...sluk tv og com. og sid og kram hinanden, tal sammen, læs evt nogle bøger sammen...en god idé kunne jo være en af alle dem der findes om parforhold og aftal at I IKKE må tale om Jeres barn eller brokke Jer over hverdagen.
Og så tror jeg måske det er en idé at få sat ord på hvad I forventer af hinanden i hverdagen, hvem gør hvad og hvorfor eller hvorfor ikke??
Og et godt råd når man skal tale er at tage afsæt i hvad man selv føler og ikke angribe den anden...
held og lykke...
Tror det, desværre, er meget normalt at man efter man har fået børn pludselig kun føle der er kedelig hveedag og ikke meget kærlighed og opmæksomhed...
KNus til dig...
Eva

Tusind tak for de kloge ord Eva, det er helt sikkert noget jeg vil tage til mig og give som forslag til kæresten..!
Lærke har lige været på besøg ved mormor og bedstefar torsdag til søndag morgen, hvor vi havde tid sammen alene, men problemet var nok at der skulle laves 1117 ting herhjemme, da vi skal holde lærkes fødselsdag på lørdag. så det blev parforholdet glemt igen. men vi skal nok væk hjemmefra, for at kunne få en optimal kærlighedsweekend

Dutte84 skriver:



Faktisk det samme her...

jamen hvordan kan du dog holde det ud????

charlottekri skriver:

hm.. du har mere eller mindre beskrevet mit forhold... min mand forventer også at jeg klarer alt derhjemme (han tager have, respekt for det) men jeg kan ikke rigtig nå det hele... og så bliver han sur over at jeg ikke lige har nået at få nogle ting gjort, fordi jeg skal passe både hus, hunde, barn og mad.... efter arbejde / skole!!!!
og jeg er helt sikker på at det hele skyldes at min mand aldrig har skullet røre en finger da han boede hjemme...
det hele er bare ved at være lidt øv her også... så du er ikke alene... men jeg vil også klart råde dig til at lytte til Eva (det har jeg tænkt mig )

hvordan kan du leve sådan et liv?
Jeg vil så sige, kæresten FORVENTER ikke jeg gør det forskellige ting, eller både og. han tager det som en selvfølge når tingene er gjort, men han bliver ikke sur eller noget hvis jeg ingenting laver!
Men jeg går jo også hjemme, så det er jo også de ting jeg har tid til og gå og lave, men hvis bare man lige fik et klap på skulderen engang imellem, fordi man nu endnu engang har vent hans strømper og lagt hans tøj i vaksetøjskurven, så ville det nok være noget lidt andet!

LotteN skriver:



jamen hvordan kan du dog holde det ud????

Jeg kan skam heller ikke holde det ud.. Jeg prøver hver og snakke med ham om hvad vi kan gøre for at det køre bedre... Han siger ikke så meget... Det er altid mig som snakker løs om hvordan vi kan gøre... Jeg tror det der gør at det ikke køre ved os, er hans usikkerhed på alt med Julie... Når hun ligger i Kravlegården og jeg laver mad og hun begynder at skrige, gør han ingenting, Så siger jeg at han skal tage hende op, for hun skal ikke ligge der og skrige.. Tit kan han sidde og sige "Jeg tror hun har tisset eller lavet puha" Han ser da bare videre på det i fjernsynet... Og der går jeg nærmest blidt amok og siger hun skal skiftes, hun skal ikke sidde med våd ble osv til han er færdig med at se det i tv han skal... Når han kommer hjem fra arbejde, sætter han sig bare foran tv'et igen.. Hvor jeg siger til ham, Du SKAL sige hej til din Datter og lige få øjenkontakt med hende og hygge om hende.. Alle de ting jeg siger til ham, Går ham rigtig meget på, og jeg siger det kun for at hjælpe ham, og når han så gør tingene roser jeg ham fuldt ud...
Jeg er ret sikker på det er hans usikkerhed der gør at det ikke køre på skinner her...

Karoline skriver:

Hej

Jeg tror, at der er rigtig mange, der kan nikke genkendende til det, du beskriver. Nemlig livet med barn, job, huslige pligter, egotid og parforhold, der skal gå op i en højere enhed, og gerne til perfektion det hele. Det er HELT normalt dét, du oplever, og jeg kender rigtig mange, der har været igennem det, du oplever nu.

Et parforhold går op og ned. Når det går godt, er det nemt at elske hinanden og være opmærksomme på hinanden. Men når vi bliver pressede, og man føler, at man bare skal overleve dag for dag pga. stress, kan vi nemt komme til at glemme os selv og hinanden. Så kan man nemt køre ind på et negativt spor, hvor man kun fokuserer på, hvad den anden gør forkert, gnisten og følelsen af fællesskab forsvinder, og man kan let tænke, at når det nu er så svært og netop ikke lyserødt, så skal det måske bare ikke være jer.

Jeg tror, at det, du oplever, er mangel på nærvær, fællesskab og opmærksomhed. At du savner, at I også er kærester ud over at være mor og far. Ofte er det ikke de konkrete ting, såsom underbukserne på gulvet eller den glemte opvask, der går os på, men den følelse det giver os, såsom mangel på respekt eller opmærksomhed.

I kan gøre flere ting for at finde hinanden igen:

• Tag en snak om, hvad der gør jer glade, og hvad der får jer til at føle jer elskede. I kan ikke hver især tænke jer til, hvad den anden tænker. Vær konkrete, sig f.eks.: Jeg bliver glad, når du roser mig. Jeg bliver glad, når du tager opvasken, uden at jeg beder dig om det. Jeg bliver glad, når du køber blomster til mig. Jeg bliver glad, når du holder om mig. Jeg bliver glad, når du overrasker mig. Læs evt. denne artikel om kærlighedssprog: https://www.baby.dk/Information/Articles.aspx?ArticleID=251

• Når I diskuterer, så lad være med at fokusere på, hvad den anden gør forkert - igen, vær konkret, fokuser på dig selv. Sig f.eks.: Jeg oplever det sådan og sådan, når du gør sådan og sådan. F.eks.: Jeg bliver ked af det og føler, at alt ansvaret for familien hænger på mig, når du ikke bidrager eller overholder vores aftaler.

• Snak om, hvordan I gerne vil være en familie. Hvilke værdier betyder noget for jer, og hvordan vil I gerne have, at jeres hverdag skal se ud. Gør det til et fælles projekt at få et velfungerende forhold og en velfungerende familie med plads til alle. Husk: It takes two to tango. Fortæl ham, hvordan du har det. I har begge et ansvar for at få det til at fungere.

• Hav kærestetid. Få Lærke passet, så I har tid til hinanden. I kan evt. skiftes til at have ansvaret for at arrangere noget, så det ikke altid hænger på evt. dig. Det behøver ikke være fin middag på restaurant, men kan lige så vel bare være et par timer alene hjemme.

• Hav alenetid: Hav tid for dig selv til at gøre noget, du har lyst til. Vi kan ikke være noget for andre, hvis vi konstant føler os presset og ikke kan mærke, hvem vi er.

• En øvelse i at vise opmærksomhed: Én gang om ugen skal I hver især gøre noget, som I tror vil glæde den anden. I må ikke fortælle den anden, hvad det er I gør, og heller ikke hvornår I gør det. Dagen efter, du har opdaget dét, din kæreste har gjort, skal du give ham/hende en lille gave, som tegn på at du har opdaget, hvad det var, hun/han gjorde for at glæde dig. Men du må ikke sige, hvad det er, du tror, din kæreste har gjort, eller hvad du selv har gjort.

Jeg er hverken psykolog eller parterapeut, men mor til tre og gift og har som sagt masser af veninder, der også oplever, at hverdagen ikke altid er så lyserød og fyldt med passion, som man kunne ønske. Så håber, at du kan bruge lidt af mine tanker til noget.

Mange hilsner
Karoline

Jeg kan bruge det du skriver til RIGTIG meget..
Du beskriver jo vores hverdag som den er nu...
Og det der med den kan gå op og ned, det gør den rigtig meget. men jeg var nok bare nået til toppen af isbjerget igår. jeg elsker ham over alt på jorden og mit ønske er jo han skal være far til de efterfølgende børn, vi skal giftes, bygge nyt hus og alle de ting man nu gør sammen. jeg ønsker ikke vi skal gå fra hinanden. så nok også derfor tårene bare væltede ud af mig igår, da det jo ikke er livet hver for sig jeg ønsker, men sammen.
Han kunne jo også se, gik vi fra hinanden (eller holdt en pause) så ville jeg flytte tilbage til hvor jeg kommer fra og det er 1 1/2 times kørsel fra hvor han er fra. og så ville vi miste kontakten stille og roligt. 
Ingen af os ønsker det slut, men ønsker at få forholdet på benene igen

Mht dit forslag med at gøre noget fra hinanden, skal man så aldrig nogensinde røbe, hvad man tror den anden gjorde for den anden?