Forholdet på vej ud over kanten:(

Dutte84 skriver:



Jeg kan skam heller ikke holde det ud.. Jeg prøver hver og snakke med ham om hvad vi kan gøre for at det køre bedre... Han siger ikke så meget... Det er altid mig som snakker løs om hvordan vi kan gøre... Jeg tror det der gør at det ikke køre ved os, er hans usikkerhed på alt med Julie... Når hun ligger i Kravlegården og jeg laver mad og hun begynder at skrige, gør han ingenting, Så siger jeg at han skal tage hende op, for hun skal ikke ligge der og skrige.. Tit kan han sidde og sige "Jeg tror hun har tisset eller lavet puha" Han ser da bare videre på det i fjernsynet... Og der går jeg nærmest blidt amok og siger hun skal skiftes, hun skal ikke sidde med våd ble osv til han er færdig med at se det i tv han skal... Når han kommer hjem fra arbejde, sætter han sig bare foran tv'et igen.. Hvor jeg siger til ham, Du SKAL sige hej til din Datter og lige få øjenkontakt med hende og hygge om hende.. Alle de ting jeg siger til ham, Går ham rigtig meget på, og jeg siger det kun for at hjælpe ham, og når han så gør tingene roser jeg ham fuldt ud...
Jeg er ret sikker på det er hans usikkerhed der gør at det ikke køre på skinner her...

hvor gammel er julie nu?
Da lærke var mindre var det lige nøjagtig det samme her... Kæresten var meget usikker på lærke og var "bange" for at gøre noget forkert...
han forholdt sig også MEGET neutralt!
Men nu forguder han hende og tager hende som det første når han kommer hjem. leger med hende på gulvet... uhh, jeg bliver så varm indeni når han sidder og leger med hende, der er ikke noget bedre!

LotteN skriver:



hvor gammel er julie nu?
Da lærke var mindre var det lige nøjagtig det samme her... Kæresten var meget usikker på lærke og var "bange" for at gøre noget forkert...
han forholdt sig også MEGET neutralt!
Men nu forguder han hende og tager hende som det første når han kommer hjem. leger med hende på gulvet... uhh, jeg bliver så varm indeni når han sidder og leger med hende, der er ikke noget bedre!

Julie er 4 mdr på Tirsdag....

Dutte84 skriver:



Julie er 4 mdr på Tirsdag....

så er hun stadig "lille" og nem og blive usikker på.
Vil bare lige sige at herhjemme vendte det stille og roligt da lærke blive 6 mdr og så er det kun blevet bedre og bedre for hver dag der er gået!

LotteN skriver:



så er hun stadig "lille" og nem og blive usikker på.
Vil bare lige sige at herhjemme vendte det stille og roligt da lærke blive 6 mdr og så er det kun blevet bedre og bedre for hver dag der er gået!

Okey... Jeg håber så inderligt det bliver bedre her os... Vi ønsker slet ikke og skal fra hinanden....

Jeg synes ikke, at man bor hele tiden i en lyserøde sky. Der kommer altid nogle tidspunkter, hvor man bliver sur... Min mand er heller ikke så god til at holde huset rent og lave mad til tiden (men så må han sorge for at gå ned og købe pizza) Men han er meget hjælpsom med barnet. Han stå op meget tit kl.06 sammen med ham så jeg kan sove til kl 08, når han skal køre på arbejde.

Jeg synes, at man skal sorge for at have det lidt sjovt. Man glemmer sig selv med børn. Sorg for at finde en barnepige (en veninde, en fra familien eller en du vil betale) og det skal ikke være om aftenen hele tiden. Nogle gange er jeg for træt om aftenen. Men måske om lørdagen så I kan have en shoppe ture sammen og så spise frokost et eller andet sted. Det må i overveje. Og måske en der kommer og ordner lidt rengøring derhjemme. Det kan du rollig sige til ham: jeg er ikke en robot som kan lave det hele hver dag med en smil, så hvis han ikke hjælper må han offre et par hunderte om ugen og have én der kommer hjem og vasker gulv, toiletten, køkken eller det du har mest brug for.

Man skal ikke vente indtil man eksplotere, man skal finde på en løsning tidliger. Jeg har faktisk allerede besluttet mig, at når vi kommer tilbage til DK skal jeg lede efter en søde pige (eller kvinde) som kan hjælpe mig et par timer om ugen (hverken med rengøring eller med børnepasning om weekenden, så jeg kan få lidt tid sammen med min mand) Det er pengene værd, synes jeg. Og pengen ryger alligevel i mange andre udnødvendige ting!!!!

LotteN skriver:

Så knækkede det hele lige sammen herhjemme igår..
Kæresten arb. rigtig meget for tiden og kommer derfor sent hjem, hvilket betyder jeg står med ALT. og han tager det hele for en selvfølge ikke så meget som et "ej hvor er det dejlgit du har..." på noget som helst tidspunkt.
Jeg skulle så til møde på mit kommende job igår eftermiddags og bedt ham om at lave aftensmad til kl 18,(lærkes spisetid). og da jeg kommer hjem, er der ikke rørt en finger i køkkenet og han sidder bare foran comp.
Det var dråben og jeg gik helt i baglås. Græd fra 18-22 igår, da jeg bare ikke ved hvad jeg skal gøre mere.
VI har ingeting sammen længere. vi er mor, far og barn og ikke kærester.
Vi sidder foran hver vores comp. hver aften og laver aldrig noget sammen.
Jeg elsker ham, ellers ville jeg ikke være så ked af det og i tvivl om jeg skal sige stop eller gå videre...

Hvordan er jeres forhold. er det på den lyserøde sky efter i har fået børn?
Hvad laver I sammen?
Vi mangler en fælles interesse, som ikke lige er Lærke!

RED DET...

Jeg kan kun snakke af egen erfaring... Det er ikk sjovt når det går i stykker, tingene skal deles, økonomien skal deles, barnet skal have forskellige steder at bo, osv osv osv....

Kasper og jeg var venner, bedste venner, vi hyggede oz sammen, også sammen med Mikkel self.. Og ja vi glemte oz at være kærester ind i mellem, men så hev vi en aften ud af kalenderen og slukkede telefon og computer, og så en film, spillede kort, gik en tur, tog ud og spise eller i bio... Det var fantastisk.. Vi havde ikke helt det samme behov for at vise hele verden at vi var kærester, efter vi havde fået Mikkel, men vi viste hinanden det, med de små ting i hverdagen...

Ind i mellem tror jeg bare man glemmer at sætte pris på de små ting ved at være to... F.eks. et kys, voksen snak til aftensmaden, planlægning af fremtiden osv osv...

Det er self dit valg, men hvis jeg var dig ville jeg foreslå ham en tur i bio eller ud og spise eller lignende, UDEN datteren.. Bare jer to og så nyd hinanden... Sluk computeren ind i mellem når datteren er lagt i seng osv osv...

Held og lykke med det...

Store knus fra Camilla,..

Karoline skriver:

Hej

Jeg tror, at der er rigtig mange, der kan nikke genkendende til det, du beskriver. Nemlig livet med barn, job, huslige pligter, egotid og parforhold, der skal gå op i en højere enhed, og gerne til perfektion det hele. Det er HELT normalt dét, du oplever, og jeg kender rigtig mange, der har været igennem det, du oplever nu.

Et parforhold går op og ned. Når det går godt, er det nemt at elske hinanden og være opmærksomme på hinanden. Men når vi bliver pressede, og man føler, at man bare skal overleve dag for dag pga. stress, kan vi nemt komme til at glemme os selv og hinanden. Så kan man nemt køre ind på et negativt spor, hvor man kun fokuserer på, hvad den anden gør forkert, gnisten og følelsen af fællesskab forsvinder, og man kan let tænke, at når det nu er så svært og netop ikke lyserødt, så skal det måske bare ikke være jer.

Jeg tror, at det, du oplever, er mangel på nærvær, fællesskab og opmærksomhed. At du savner, at I også er kærester ud over at være mor og far. Ofte er det ikke de konkrete ting, såsom underbukserne på gulvet eller den glemte opvask, der går os på, men den følelse det giver os, såsom mangel på respekt eller opmærksomhed.

I kan gøre flere ting for at finde hinanden igen:

• Tag en snak om, hvad der gør jer glade, og hvad der får jer til at føle jer elskede. I kan ikke hver især tænke jer til, hvad den anden tænker. Vær konkrete, sig f.eks.: Jeg bliver glad, når du roser mig. Jeg bliver glad, når du tager opvasken, uden at jeg beder dig om det. Jeg bliver glad, når du køber blomster til mig. Jeg bliver glad, når du holder om mig. Jeg bliver glad, når du overrasker mig. Læs evt. denne artikel om kærlighedssprog: https://www.baby.dk/Information/Articles.aspx?ArticleID=251

• Når I diskuterer, så lad være med at fokusere på, hvad den anden gør forkert - igen, vær konkret, fokuser på dig selv. Sig f.eks.: Jeg oplever det sådan og sådan, når du gør sådan og sådan. F.eks.: Jeg bliver ked af det og føler, at alt ansvaret for familien hænger på mig, når du ikke bidrager eller overholder vores aftaler.

• Snak om, hvordan I gerne vil være en familie. Hvilke værdier betyder noget for jer, og hvordan vil I gerne have, at jeres hverdag skal se ud. Gør det til et fælles projekt at få et velfungerende forhold og en velfungerende familie med plads til alle. Husk: It takes two to tango. Fortæl ham, hvordan du har det. I har begge et ansvar for at få det til at fungere.

• Hav kærestetid. Få Lærke passet, så I har tid til hinanden. I kan evt. skiftes til at have ansvaret for at arrangere noget, så det ikke altid hænger på evt. dig. Det behøver ikke være fin middag på restaurant, men kan lige så vel bare være et par timer alene hjemme.

• Hav alenetid: Hav tid for dig selv til at gøre noget, du har lyst til. Vi kan ikke være noget for andre, hvis vi konstant føler os presset og ikke kan mærke, hvem vi er.

• En øvelse i at vise opmærksomhed: Én gang om ugen skal I hver især gøre noget, som I tror vil glæde den anden. I må ikke fortælle den anden, hvad det er I gør, og heller ikke hvornår I gør det. Dagen efter, du har opdaget dét, din kæreste har gjort, skal du give ham/hende en lille gave, som tegn på at du har opdaget, hvad det var, hun/han gjorde for at glæde dig. Men du må ikke sige, hvad det er, du tror, din kæreste har gjort, eller hvad du selv har gjort.

Jeg er hverken psykolog eller parterapeut, men mor til tre og gift og har som sagt masser af veninder, der også oplever, at hverdagen ikke altid er så lyserød og fyldt med passion, som man kunne ønske. Så håber, at du kan bruge lidt af mine tanker til noget.

Mange hilsner
Karoline

wooow jeg vil helt sikkert foreslå nogle af de ting herhjemme....det er nogle rigtig gode og kloge ord/råd du kommer med

Åhh søde lotten lyt til Eva og karoline der stadig masser kærlighed og det vil helt sikkert blusse frem igen når i giver det chancen.

Her hjemme hjælpes vi ad os selv om han arbejder vi laver mad sammen rydder op sammen osv for det er en del at det at være sammen og vi nyder det og hygger om det og griner og klapper hinanden lidt i numsen   Vores forhold er bedre nu end før det var rigtig godt før nu det bare mere en rigtig godt. selvfølgelig har vi vores ture det har alle sgu men vi snakker om det og så det ovre, vi sørge altid for at lave noget staden for at komme til at hænge ved computeren og fjernsynet vi går meget ture med hunden og Lucas spiser altid i køkkenet hvor der ikke er fjernsyn. Jeg synes det er vigtigt at man husker at være kærester selv om man er blevet forældre og det gør vi alt for at være os selv om vi ikke har mulighed for pasning af lucas men det lykkes os og jeg vil sige vi er stadig på den lyserøde sky ja. 

Håber alt lykkes for jer.

Stort knus og mange tanker til jer.

jeg synes det forste aar havde vi meget sjaeldent sex eller tid overhovedet til kun os efter vi fik baby. jeg gad det bare ikke og var saa optaget. det er jeg stadigvaek og vi har ikke saa meget overskud eller mulighed for kun os, da vi jo har en lille en  i huset. men det er jo naturligt. vi tager det sure med det sode. men det er da belastende naar man lige er gaaet igang i sovevaerelset og den lille ikke vil sove eller vaagner tidligere det har vi provet mange gange og saa er det der sexede moment odelagt. men saadan er det!

jeg ville ikke kunne leve med en mand der ikke kunne forstaa det

Det er bare rigtig ærgeligt når et forhold, hvor der er børn, går i stykker - men desværre ser man det tit ...

Jeg er en af dem der selv søger opskriften - selv om det måske er for sent ...
Min mand forlod os nemlig for 2 uger siden - for at holde en tænkepause og finde ud af hvad han vil ... (kommer hjem i morgen og fortæller hvad han har fundet ud af - så kryds fingre tøser) ...

Jeg syntes selv vi har prøvet en masse for at holde liv i forholdet - og ærligt så syntes jeg egentlig det gik ok ... Ikke super - ikke nogen lyserød sky - men sq slet ikke 'jeg har fundet et andet sted at bo - farvel' ...

Jeg har selvfølgelig også gjort mig nogle tanker i den tid han har været væk og er faktisk kommet frem til at vores største problem er at vi er meget forskellige og gerne vil forskellige ting ... Det i sig selv er jo ikke en katastrofe - MEN når manden bare ikke kan finde ud af at snakke om sine følelser og hvad han ønsker osv - ja, så ender det stort set altid op med at han bliver 'overset' og det bliver mine følelser og ønsker som tæller ...

Jeg HAR prøvet at give ham 'taletid' - men der kommer ikke noget ud af hans mund af den grund ...
Jeg HAR prøvet at foreslå at han kunne skrive det ned og give mig det på den måde - men det syntes han bare er for kikset ...
Jeg HAR prøvet at foreslå et 'talerør' - altså at han kunne snakke med en anden end mig, som så kunne give det videre til mig ...
Ja - jeg HAR sq prøvet alt jeg kan komme på ...

Og hvad hulen gør en klog så ???

ØV!

Men jeg håber da ikke det er forsent for jer og at i stadig kan nå at få skuden på rette køl igen ...