Frk.S skriver:
Hmm, nu skriver du selv tidligere, at du har fået KS en gang (og også at det var der du var mest fit for fight bagefter).
Hvis du virkelig synes, at det var en let og ubesværet måde at få sit barn på, så har du været en af de heldige. Langt størstedelen af dem jeg kender eller har læst om der har prøvet både vaginal fødsel og KS ville til enhver tid foretrække alm. fødsel.
Min søster arbejder på en barselsafd. og hun siger at dem der har fået KS har det langt dårligere bagefter.
Min fødsel endte i AKS og jeg synes bestemt ikke det var en let og ubesværet omgang uden smerte og ubehag.
NEJ, det var rent smertehelvede efter indgrebet - det var selvfølgelig smerter i mine opsprættede mavemuskler og i såret generelt. Det var en ubeskrivelig smerte i min skulder (JA i skulderen, ikke alle oplever det, men jeg ville heller ikke ønske det for min værste fjende). Dertil kom infektion i livmoderen (som der selvfølgelig er langt større risiko for ved KS). Som ud over grumme smerter også betød ca. en uges indlæggelse - i starten med mange smerter og ubehag samt skræk for hvad der dog var galt med mig.
Men det aller aller værste var selvfølgelig, at min datter ved kejsersnittet fik fostervand i lungerne (hvilket er den risiko der er for BARNET). Hun trak ikke vejret da hun kom ud. så havde det ikke været for de dygtige læger der stod klar til at hjælpe hende er det ikke sikkert hun havde klaret den... uden mén i hvert fald.
Jeg er ikke imod kejsersnit (uden den mulighed havde hverken min datter eller jeg været i live i dag). Om folk vælger det af den ene eller anden grund blander jeg mig heller ikke i (måske tænker jeg mit, hvis det fx er for ikke at blive slap forneden),
Men jeg stejler bare fuldstændigt, når folk kalder det den lette eller smertefrie udvej. Jeg plejer at sige, at dem der siger sådan bestemt ikke har prøvet det. Den kan jeg jo så ikke bruge her - men så har du været en af de heldige. (Ligesom der også findes nogen der ikke synes det er så slemt af føde).
Beklager mit lidt lange "opstød" - men jeg synes bare ikke man skal tro at KS er den lette udvej - selvom det måske har været den bedste løsning for nogen. 
Nu snakker jeg jo heller ikke om akutte kejsersnit men om PKS..altså planlagte kejsersnit. (hvilket jeg jo nok skulle have understreget, men i dette tilfælde handler det jo netop også om PKS, idet TS netop startede tråden omkring det at få "bevilliget" et kejsersnit i stedet for at føde selv, og så er det ALTID PKS)
Der er intet at sige til, at en kvinde, der har ligget og kæmpet i timer, somme tider i dage, hvor kroppen er fuldstændigt smadret og så oven i skal gennemgå en operation, for at få bebsen ud, med alt hvad der følger med, får en kraftig og tilmed negativ oplevelse af et KS.
Og når jeg omtaler de amerikanske forhold i procent, så omhandler de PKS, idet amerikanske kvinder, der føder ved KS faktisk altid gør det ved PKS.
Hmmm...mon ikke vi så fik det på plads
Altså PKS ikke AKS.
Mit kejsersnit var PKS og det var gudeskønt...og de kvinder jeg kender, der har fået PKS..oplever jo ikke de traumer, som AKS-kvinder oplever, så der er stor forskel.
Ved PKS vandrer man ind ad døren og lægger sig ned og får det overstået, som regel i rygmarvsblokade, hvad der for de fleste er mest ønskværdigt, men man kan også få det gjort i fuld narkose, hvilket jeg fik. Man har ingen veer forudgående, kroppen er ikke belastet.
Ja selvfølgelig bliver man øm, andre steder end ved en fødsel, selvfølgelig har man et sår, der skal passes på, men det har man også i de nedre regioner, hvis man er syet.
Men her er du ikke øm i de nedre regioner. Du er ikke gået i stykker der, det er ikke belastede. Her er du øm i maven, nogle dage, men det er man ski da også efter en fødsel...MON ikke man er øm 
Så ved PKS er man ganske enkelt ikke så hårdt ramt.
Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der går infektion i såret...man er blevet opereret, det kan vi hurtigt blive enige om, men for langt de fleste, går det faktisk ret let at komme over det.
At folk bliver skuffede over ks er selvfølgelig logisk, hvis man helst vil føde selv, men nu snakker jeg STADIG om de kvinder der IKKE har det godt med at føde selv, og at man skal respektere deres valg uden at stille spørgsmål til om det er naturligt eller ej og uden at give dem dårlig samvittighed eller modstand.
