nogen der har fået pension pga. drpression osv?

jeg er anonym da jeg ikke rigtig kan forholde mig til det.

jeg har altid drømt om at få en uddannelse og arbejde. men har altid lidt af depression, men jeg har altid selv kravlet op af hullet igen. men efter jeg har fået børn er det gået ned af bakke stille og roligt og for ca 3 år siden døde min svigermor og der knækkede filmen og jeg måtte søge læge hjælp, og pt gå jeg til psykiater og få 2 forskellige medicin og hun spurgt sidst om jeg havde snakket om pension med kommunen da hun ikke mener jeg ville kunne klare så meget før børnene er voksene, fordi jeg bliver stresset over den mindste ting også ikke kan over skue tingene.

så ville hører om der er andre der har fået pension på grund af det og hvad i evt få i pension?

Anonym skriver:

jeg er anonym da jeg ikke rigtig kan forholde mig til det.

jeg har altid drømt om at få en uddannelse og arbejde. men har altid lidt af depression, men jeg har altid selv kravlet op af hullet igen. men efter jeg har fået børn er det gået ned af bakke stille og roligt og for ca 3 år siden døde min svigermor og der knækkede filmen og jeg måtte søge læge hjælp, og pt gå jeg til psykiater og få 2 forskellige medicin og hun spurgt sidst om jeg havde snakket om pension med kommunen da hun ikke mener jeg ville kunne klare så meget før børnene er voksene, fordi jeg bliver stresset over den mindste ting også ikke kan over skue tingene.

så ville hører om der er andre der har fået pension på grund af det og hvad i evt få i pension?

Så vidt jeg ved er det rigtig svært at få førtidspension, især pga. noget psykisk - tilstanden skal være stationær, altså uløselig. Du vil skulle igennem MANGE psykiatriske undersøgelser der skal fastslå, at du ikke kun nu, men også ud i fremtiden vil være uarbejdsdygtig, og jeg tror måske det vil være svært, når det "kun" (og forstå mig ret, for jeg har selv en depression, så jeg synes ikke det er LIDT at fejle) er en depression, for det er ikke normalt en sygdom man anser som stationær, nærmere midlertidig. Jeg ved dog ikke om det er noget andet, hvis du har din egen psykiater i ryggen, men jeg vil tro det også kræver nogle uvildige undersøgelser..

Anonym skriver:

jeg er anonym da jeg ikke rigtig kan forholde mig til det.

jeg har altid drømt om at få en uddannelse og arbejde. men har altid lidt af depression, men jeg har altid selv kravlet op af hullet igen. men efter jeg har fået børn er det gået ned af bakke stille og roligt og for ca 3 år siden døde min svigermor og der knækkede filmen og jeg måtte søge læge hjælp, og pt gå jeg til psykiater og få 2 forskellige medicin og hun spurgt sidst om jeg havde snakket om pension med kommunen da hun ikke mener jeg ville kunne klare så meget før børnene er voksene, fordi jeg bliver stresset over den mindste ting også ikke kan over skue tingene.

så ville hører om der er andre der har fået pension på grund af det og hvad i evt få i pension?

Og så er jeg i øvrigt ked af din situation 

Frøken J. skriver:

Så vidt jeg ved er det rigtig svært at få førtidspension, især pga. noget psykisk - tilstanden skal være stationær, altså uløselig. Du vil skulle igennem MANGE psykiatriske undersøgelser der skal fastslå, at du ikke kun nu, men også ud i fremtiden vil være uarbejdsdygtig, og jeg tror måske det vil være svært, når det "kun" (og forstå mig ret, for jeg har selv en depression, så jeg synes ikke det er LIDT at fejle) er en depression, for det er ikke normalt en sygdom man anser som stationær, nærmere midlertidig. Jeg ved dog ikke om det er noget andet, hvis du har din egen psykiater i ryggen, men jeg vil tro det også kræver nogle uvildige undersøgelser..

Frøken J. skriver:

Så vidt jeg ved er det rigtig svært at få førtidspension, især pga. noget psykisk - tilstanden skal være stationær, altså uløselig. Du vil skulle igennem MANGE psykiatriske undersøgelser der skal fastslå, at du ikke kun nu, men også ud i fremtiden vil være uarbejdsdygtig, og jeg tror måske det vil være svært, når det "kun" (og forstå mig ret, for jeg har selv en depression, så jeg synes ikke det er LIDT at fejle) er en depression, for det er ikke normalt en sygdom man anser som stationær, nærmere midlertidig. Jeg ved dog ikke om det er noget andet, hvis du har din egen psykiater i ryggen, men jeg vil tro det også kræver nogle uvildige undersøgelser..

jeg blev også noget over rasket over at hun nævnte det for har aldrig selv haft den tanke.
jeg har bare troedet at jeg skulle til psykolog og have beabejdet alt hvad der er sket i min barndom(har haft en svær barndom). men hun siger at nå det ikke er noget jeg tænker på hele tiden så vil det ikke hjælpe en psykolog vil kun kunne hjælpe mig med at give mig redskaber til at tackle de ting der sker i hverdagen

jeg vil aller helst (staves) over det her og få mig et arbejde, for det har jeg altid ment at jeg godt kunne.
men hun mener ikke jeg ville kun overkomme det da jeg bliver stresset omkring hver den første(på grund af økonomi) og hvergang jeg skal flere ting i løbet af en uge og hvis børnene skal holde fødselsdag så stresser jeg læng tid i forvejen samtidig har jeg også et barn som ikke er "normalt" (det er sat i gåse øjne da han heller ikke er handikappet, han har bare nogen specielle behov)

Jeg er på førtidspension pga psykiske lidelser, der iblandt depression. Men tør godt sige at du IKKE får pension udelukkende pga depression. Der er mange flere ting der skal spille ind.

jeg blev alvorligt psykisk syg i 2008... var indlagt i en længere periode, både på åbne og lukkede psykiatriske afdelinger..

havde utallige selvmordsforsøg og fik meget medicin..

blev gravid med min datter og fødte hende i 2010... alle sagde at jeg skulle søge min førtidspension da jeg aldrig ville kunne fungere normalt..

jeg var stædig og tog resten af min pædagog uddannelse...da jeg stod med eksamensbeviset i hånden var jeg meget stolt...

jeg blev gravid med min søn i 2011 og stoppede med alt medicin da jeg opdagede jeg var gravid med ham... nu er min søn 3 mdr og jeg er stadig medicinfri og glad...

godt nok har jeg stadig en psykisk diagnose hængende over hovedet, men jeg har vist dem at jeg kan.,.

jeg er klar til et fuldtidsarbejde som pædagog når min barsel slutter og jeg glæder mig.... livet slutter ikke fordi man får en depression...

merle2010 skriver:

jeg blev alvorligt psykisk syg i 2008... var indlagt i en længere periode, både på åbne og lukkede psykiatriske afdelinger..

havde utallige selvmordsforsøg og fik meget medicin..

blev gravid med min datter og fødte hende i 2010... alle sagde at jeg skulle søge min førtidspension da jeg aldrig ville kunne fungere normalt..

jeg var stædig og tog resten af min pædagog uddannelse...da jeg stod med eksamensbeviset i hånden var jeg meget stolt...

jeg blev gravid med min søn i 2011 og stoppede med alt medicin da jeg opdagede jeg var gravid med ham... nu er min søn 3 mdr og jeg er stadig medicinfri og glad...

godt nok har jeg stadig en psykisk diagnose hængende over hovedet, men jeg har vist dem at jeg kan.,.

jeg er klar til et fuldtidsarbejde som pædagog når min barsel slutter og jeg glæder mig.... livet slutter ikke fordi man får en depression...

Stærkt!!!!   

merle2010 skriver:

jeg blev alvorligt psykisk syg i 2008... var indlagt i en længere periode, både på åbne og lukkede psykiatriske afdelinger..

havde utallige selvmordsforsøg og fik meget medicin..

blev gravid med min datter og fødte hende i 2010... alle sagde at jeg skulle søge min førtidspension da jeg aldrig ville kunne fungere normalt..

jeg var stædig og tog resten af min pædagog uddannelse...da jeg stod med eksamensbeviset i hånden var jeg meget stolt...

jeg blev gravid med min søn i 2011 og stoppede med alt medicin da jeg opdagede jeg var gravid med ham... nu er min søn 3 mdr og jeg er stadig medicinfri og glad...

godt nok har jeg stadig en psykisk diagnose hængende over hovedet, men jeg har vist dem at jeg kan.,.

jeg er klar til et fuldtidsarbejde som pædagog når min barsel slutter og jeg glæder mig.... livet slutter ikke fordi man får en depression...

Hvor er du sej! 

Jeg lider af angst,og depression -også pga traumatisk barndom.

For mig har pension altid været et nogo,fordi jeg så sådan på det at så kunne jeg lige så godt give op,og så havde mine forældre definitivt vundet.

Lidt ligesom at plejehjem er sidste station inden kirkegården.

Så for mig ville pension,som jeg relativt nemt havde kunnet få dengang i halvfemserne hvor jeg for alvor kom i behandling,være enden på et "normalt " liv.

Det jeg vil sige er,at jeg tror at det for nogen er bedre at have fat i den lange ende,og blive ved med at kæmpe.

Ikke at det er nemt at slås med ens dæmoner,men som en anden skrev så er livet ikke slut pga depression.

Og så vil jeg lige pointere at fordi jeg ikke synes pension er vejen frem,så er det ikke ensbetydende at jeg mener ingen burde have førtidspension.

Bare lige for at slå det fast.