Er jeg den eneste der ikke skal have nr.2 asap???

TrineMine86 skriver:

E

synd for, er heller ikke det rigtige ord, derfor er det sat i ""...

i bund og grund synes jeg bare at min søn er for lille, til allerede at skal være storebror, han skal have lov at være "den lille" lidt længere tid, ligesom at nr 2 også skal have lov at være "den lille" i et par år, før der evt skal komme en nr 3..

vi har heldigvis alle forskellige holdninger og gudskelov for det

Er helt med på at det var sådan du mente det, det var os skrevet med et glimt i øjet fra min side. Men ja man skal gøre det når det føles rigtig

Altså i vores tilfælde er det lidt anderledes.
Vi har Lærke på knap 3 år. Hun er virkelig nem at have, rent praktisk. Handicappet og spået til ikke at være her så længe
Men vi besluttede at få Carolina fordi, at det ville være svært at stå uden et barn, når Lærke ikke er her mere og fordi at det ville være godt for os og Lærke, så det hele ikke bare handlede om sygdom.
Så man kan sige at Carolina, er vores første "rigtig normale" barn, hvor vi oplever hvordan det virkelig er at være forældre.
Og må indrømme, at jeg overhovedet ikke påtænker flere børn indenfor de næste 5-6 år, også selvom Lærke evt. skulle falde væk.
Carolina er en håndfuld, og kan mærke at hun bliver en bestemt pige med temperament. Hun sover super godt om natten og sådan, men nej ... ikke flere i den nærmeste fremtid

Loa skriver:

(Er en mand nu nødvendig)

Haha, tjae

Månsson skriver:

Lidt sjovt du skriver det med at det er "synd" når de er mellem 1 og 1 1/2år. Jeg tænker nemlig at det er synd og svært for et barn mellem 3-5år da det er blevet van til ene opmærksomhed osv.. bare en tænke intet andet

tror egentlig du misforstår mig lidt, efter jeg har læst det igennem igen

jeg mener ikke det er synd at de skal dele opmæksomheden, det har alle børn kun godt af at prøve (er min mening) jeg mener bare at det er tidligt at et barn på 1-1½ år skal være den store allerede..

man hører jo tit forældre stå og sige "nu, skal du altså være en stor dreng og.. og sådan opfører en storebror sig ikke osv osv, når de nu står der med armene fulde af en skrigende lillebror/søster og en storebror der ikke kan så meget selv, fordi han er så lille, og det er det som jeg kan synes som er lidt synd - det er ikke noget med opmæksomheden overhovedet..

AnnaKJ skriver:

Altså i vores tilfælde er det lidt anderledes.
Vi har Lærke på knap 3 år. Hun er virkelig nem at have, rent praktisk. Handicappet og spået til ikke at være her så længe
Men vi besluttede at få Carolina fordi, at det ville være svært at stå uden et barn, når Lærke ikke er her mere og fordi at det ville være godt for os og Lærke, så det hele ikke bare handlede om sygdom.
Så man kan sige at Carolina, er vores første "rigtig normale" barn, hvor vi oplever hvordan det virkelig er at være forældre.
Og må indrømme, at jeg overhovedet ikke påtænker flere børn indenfor de næste 5-6 år, også selvom Lærke evt. skulle falde væk.
Carolina er en håndfuld, og kan mærke at hun bliver en bestemt pige med temperament. Hun sover super godt om natten og sådan, men nej ... ikke flere i den nærmeste fremtid

Lyder som vores pige Bortset fra det med at sove godt om natten



Og så lige for at Lærke overhovedet slet ikke skal undværes, nu eller i fremtiden.

Det er vel aldrig synd for børn at få søskende.

 

Jeg er personligt bare glad for at jeg ikke har fået dem med 1-2 års aldersforskel. 

Jeg føler, hånden på hjertet, ikke at jeg har nydt de første to år med min datter som jeg gjorde det med min søn. Tiden til at fordybe sig i ham alene var priceless og den har jeg ikke haft på samme måde med hende fordi jeg stadig har haft en forholdsvis lille storebror at tage mig af samtidig.

Nej du er ikke den eneste. Hvis jeg får flere kommer der nok min. til at være 5-6 år i mellem dem. 

Månsson skriver:

Er helt med på at det var sådan du mente det, det var os skrevet med et glimt i øjet fra min side. Men ja man skal gøre det når det føles rigtig

hehe okai

ja det skal man bestemt gøre - og det er jo ikke fordi jeg ikke er skruk efter en nr 2 allerede, for det er JEG, også en endda rigtig meget  

TrineMine86 skriver:

tror egentlig du misforstår mig lidt, efter jeg har læst det igennem igen

jeg mener ikke det er synd at de skal dele opmæksomheden, det har alle børn kun godt af at prøve (er min mening) jeg mener bare at det er tidligt at et barn på 1-1½ år skal være den store allerede..

man hører jo tit forældre stå og sige "nu, skal du altså være en stor dreng og.. og sådan opfører en storebror sig ikke osv osv, når de nu står der med armene fulde af en skrigende lillebror/søster og en storebror der ikke kan så meget selv, fordi han er så lille, og det er det som jeg kan synes som er lidt synd - det er ikke noget med opmæksomheden overhovedet..

Det er bare heller ikke fair at forlange af et barn, uanset alder i min optik.. Når jeg ser på Laura tænker jeg os at hun er en lille bitte mus men ja det vil hun jo nok altid være i mine øjne så jeg håber hun er storesøster når hun bliver 2

TrineMine86 skriver:

hehe okai

ja det skal man bestemt gøre - og det er jo ikke fordi jeg ikke er skruk efter en nr 2 allerede, for det er JEG, også en endda rigtig meget  

Ha ha så må vi jo se hvor længe du kan dy dig