Hvornår er nok nok? (ømhed og smerter i graviditeten)

Hej Piger

Kunne godt tænke mig at høre om jeres takling af smerter/ubehag i graviditeten.

Kort om min situation:
Arbejder pt. deltid (20 - 25 timer om ugen), da min læge vurderede at jeg ikke kunne arbejde fulde 37, når jeg har det job jeg har. (Leder i et fitnesscenter - arbejdet består af meget stående/gående arbejde, samt min. 10 timers fysisk træning om ugen). Denne deltidssygemelding fik jeg allerede i starten da jeg efter fertilitetsbehandlingen havde mange smerter i forbindelse med træning.

Jeg er på arbejde ca. 4 - 6 t. om dagen og står primært op hele tiden uden pauser. Det er ikke muligt for mig at sidde særlig meget ned, da jeg har kundebetjening i en reception.

Jeg har her i weekenden haft min første oplevelse med plukveer (som gjorde ondt) og er begyndt at have en masse bøvl med lændesmerter/træthed i ryggen og lidt ala samme træthed i maven. I nat har jeg været oppe 2 gange for at tisse og begge gange har jeg haft jagende smerter i lænd når jeg har lagt mig ned, og maven har været hård.
Jeg har før oplevet plukveer i form af at maven bliver hård, men kun i korte perioder, som er forsvundet når jeg har slappet lidt af.

Jeg er en af dem der normalt aldrig får givet kroppen fred (trænet videre på skader osv.) - så jeg har svært ved at vurdere hvornår nok er nok. Jeg har altid haft svært ved at kende min krops grænser, da jeg presser den udover heletiden, så nu har jeg svært ved at mærke efter. Jeg er i tvivl om hvornår det er "normale" ting som man ikke kan undgå i en graviditet og som man bare skal bide i sig, og hvornår det er noget man bør lytte til.
Skal jeg gøre noget, så er det jo en fuldtidssygemeldelse, og synes det virker så drastisk når jeg jo ikke har bækkenløsning, eller mange plukveer. Jeg er bange for at virke pylret.

Er 26+4 idag, så stadig 2mdr. til barsel.

Hvordan har I taklet smerter og ubehag i jeres graviditet? Har I været som mig, og været bange for at være pylret, eller har I været gode til at lytte til kroppen og forstå hvornår nok var nok?

Næste læge og JM aftale er først om lang tid, så vil høre jer før jeg evt. laver en aftale om en snak med en af dem. Ved at der herinde er super mange kvinder med masser af erfaring.

Beklager det blev lidt langt, men håber I har lyst til at fortælle om jeres oplevelse.

Go' dag til alle!

Miss BananaHammock skriver:

Hej Piger

Kunne godt tænke mig at høre om jeres takling af smerter/ubehag i graviditeten.

Kort om min situation:
Arbejder pt. deltid (20 - 25 timer om ugen), da min læge vurderede at jeg ikke kunne arbejde fulde 37, når jeg har det job jeg har. (Leder i et fitnesscenter - arbejdet består af meget stående/gående arbejde, samt min. 10 timers fysisk træning om ugen). Denne deltidssygemelding fik jeg allerede i starten da jeg efter fertilitetsbehandlingen havde mange smerter i forbindelse med træning.

Jeg er på arbejde ca. 4 - 6 t. om dagen og står primært op hele tiden uden pauser. Det er ikke muligt for mig at sidde særlig meget ned, da jeg har kundebetjening i en reception.

Jeg har her i weekenden haft min første oplevelse med plukveer (som gjorde ondt) og er begyndt at have en masse bøvl med lændesmerter/træthed i ryggen og lidt ala samme træthed i maven. I nat har jeg været oppe 2 gange for at tisse og begge gange har jeg haft jagende smerter i lænd når jeg har lagt mig ned, og maven har været hård.
Jeg har før oplevet plukveer i form af at maven bliver hård, men kun i korte perioder, som er forsvundet når jeg har slappet lidt af.

Jeg er en af dem der normalt aldrig får givet kroppen fred (trænet videre på skader osv.) - så jeg har svært ved at vurdere hvornår nok er nok. Jeg har altid haft svært ved at kende min krops grænser, da jeg presser den udover heletiden, så nu har jeg svært ved at mærke efter. Jeg er i tvivl om hvornår det er "normale" ting som man ikke kan undgå i en graviditet og som man bare skal bide i sig, og hvornår det er noget man bør lytte til.
Skal jeg gøre noget, så er det jo en fuldtidssygemeldelse, og synes det virker så drastisk når jeg jo ikke har bækkenløsning, eller mange plukveer. Jeg er bange for at virke pylret.

Er 26+4 idag, så stadig 2mdr. til barsel.

Hvordan har I taklet smerter og ubehag i jeres graviditet? Har I været som mig, og været bange for at være pylret, eller har I været gode til at lytte til kroppen og forstå hvornår nok var nok?

Næste læge og JM aftale er først om lang tid, så vil høre jer før jeg evt. laver en aftale om en snak med en af dem. Ved at der herinde er super mange kvinder med masser af erfaring.

Beklager det blev lidt langt, men håber I har lyst til at fortælle om jeres oplevelse.

Go' dag til alle!

Jeg har ikke selv erfaringer med at være kommet så langt, som du er, men jeg vil alligevel komme med et lille råd, så må du tage det eller lade være

PAS PÅ DIG SELV OG DIN BABY hvis du føler plukveer der gør ondt, og du har ubehag, så skal du prøve om du kan lytte til, hvad din krop siger, selvom du har svært ved det du har været meget igennem og din krop sender dig signaler om, at du trænger til lidt ro.

Jeg har flere veninder der fortryder inderligt at de ikke lyttede til deres kroppe noget tidligere

Hvis jeg var dig, ville jeg bestille en tid hos lægen, og få snakket med ham/hende om det jeg ved ikke om man skal kontakte jordmoren også, det har jeg ikke forstand på!

Det vigtigste er dig og din lille baby, og der er ikke andre, der passer på jer end dig selv! Altså på dit arbejde

Jeg håber det går i sig selv igen, og du ikke behøver en sygemelding, men hvis det er det der er bedst, så synes jeg du skal tage imod den!

Stort

Du skal ALTID lytte til din krop, og man må Ikke have ondt, så enkelt er det.
Ømhed ja, træthed ja..og hvis man mærker det, så drosler man ned og tager den med ro.

Så jeg vil påstå at din krop trænger til ro.
Der er ikke noget galt i at blive sygemeldt, og for mig lyder det netop til hvad din krop trænger til.
Så fat i lægen, og få en sygemelding, og lær så for pokker at slappe af i stedet for at stresse din krop hele tiden.

Kærligst
Sussie 

tarkoflen skriver:

Jeg har ikke selv erfaringer med at være kommet så langt, som du er, men jeg vil alligevel komme med et lille råd, så må du tage det eller lade være

PAS PÅ DIG SELV OG DIN BABY hvis du føler plukveer der gør ondt, og du har ubehag, så skal du prøve om du kan lytte til, hvad din krop siger, selvom du har svært ved det du har været meget igennem og din krop sender dig signaler om, at du trænger til lidt ro.

Jeg har flere veninder der fortryder inderligt at de ikke lyttede til deres kroppe noget tidligere

Hvis jeg var dig, ville jeg bestille en tid hos lægen, og få snakket med ham/hende om det jeg ved ikke om man skal kontakte jordmoren også, det har jeg ikke forstand på!

Det vigtigste er dig og din lille baby, og der er ikke andre, der passer på jer end dig selv! Altså på dit arbejde

Jeg håber det går i sig selv igen, og du ikke behøver en sygemelding, men hvis det er det der er bedst, så synes jeg du skal tage imod den!

Stort

Tak for rådet søde. Og mens jeg sidder og læser ved jeg godt at du har 100% ret - der er bare stadig en lille stemme inden i der bliver ved med at plage mig om at jeg jo ikke er syg osv. osv.
Men du har nok ret i at jeg hellere må få lavet en tid hos lægen. Så må hun da kunne give et professionelt råd.

Tak for besvarelsen!!

Du skal ALTID lytte til din krop, og man må Ikke have ondt, så enkelt er det.
Ømhed ja, træthed ja..og hvis man mærker det, så drosler man ned og tager den med ro.

Så jeg vil påstå at din krop trænger til ro.
Der er ikke noget galt i at blive sygemeldt, og for mig lyder det netop til hvad din krop trænger til.
Så fat i lægen, og få en sygemelding, og lær så for pokker at slappe af i stedet for at stresse din krop hele tiden.

Kærligst
Sussie 

Jeg kan ikke lade hver med at smile lidt af: " og lær så for pokker at slappe af i stedet for at stresse din krop hele tiden." for hvor har du ret. Det er bare ligeså svært for mig at slappe af som det er for en ryger at holde op. Det ligger så dybt i mig - men for juniors skyld må jeg nok hellere tage mig lidt sammen!

Tak for råd!!!

Miss BananaHammock skriver:



Tak for rådet søde. Og mens jeg sidder og læser ved jeg godt at du har 100% ret - der er bare stadig en lille stemme inden i der bliver ved med at plage mig om at jeg jo ikke er syg osv. osv.
Men du har nok ret i at jeg hellere må få lavet en tid hos lægen. Så må hun da kunne give et professionelt råd.

Tak for besvarelsen!!

Jeg ved hvordan det er at synes man er pivet det endte i en sygemelding med stess i 6 måneder, ikke et hit! Jeg har lært at man skal smide den lille stemme hen hvor peberet gror og mærke efter hvad mavefornemmelsen siger

Jeg håber du hurtigt kan få en tid ved lægen! Jeg er næsten sikker på, at hun sygemelder dig! For du er på ingen måde pivet...

Miss BananaHammock skriver:

Jeg kan ikke lade hver med at smile lidt af: " og lær så for pokker at slappe af i stedet for at stresse din krop hele tiden." for hvor har du ret. Det er bare ligeså svært for mig at slappe af som det er for en ryger at holde op. Det ligger så dybt i mig - men for juniors skyld må jeg nok hellere tage mig lidt sammen!

Tak for råd!!!

Du er dopamin-afhængi (eller hvad det nu hedder) det der hormonstof som minder om morfin, som man frigiver når man dyrker sport, så ja..det er du 

Hehe!

Godt du godt selv ved det, men du skal også huske, at overdrivelse slider kroppen ned, så du bliver gammel før tid, nedsætter dit emunforsvar osv osv.

Nå alt det ved du sikkert også.
Så nu må du lade kroppen holde fri, sætter dig på din mås og siger: Beklager alle sammen..I kommer til at rende for mig..jeg har trukket stikket!

tarkoflen skriver:

Jeg ved hvordan det er at synes man er pivet det endte i en sygemelding med stess i 6 måneder, ikke et hit! Jeg har lært at man skal smide den lille stemme hen hvor peberet gror og mærke efter hvad mavefornemmelsen siger

Jeg håber du hurtigt kan få en tid ved lægen! Jeg er næsten sikker på, at hun sygemelder dig! For du er på ingen måde pivet...

Har lige ringet til lægen - havde i forvejen en tid ang. udfyldelse af nogle forsikringspapir i forbindelse med oprettelse af sygeforsikring, og der kunne vi sagtens ligge presse det andet ind også... så det er dejligt. Nu sidder jeg bare tilbage med den der følelse: "Hvad nu hvis jeg fra idag og indtil onsdag har det helt fint...!!" Kender du det? Det er det samme når man har lidt ondt i en tand også når man endelig kommer afsted til tandlægen, så er det ikke så slemt. Så kommer man måske hjem også er smerten der igen. Kroppen er underlig!

SussieThyssen skriver:

Du er dopamin-afhængi (eller hvad det nu hedder) det der hormonstof som minder om morfin, som man frigiver når man dyrker sport, så ja..det er du 

Hehe!

Godt du godt selv ved det, men du skal også huske, at overdrivelse slider kroppen ned, så du bliver gammel før tid, nedsætter dit emunforsvar osv osv.

Nå alt det ved du sikkert også.
Så nu må du lade kroppen holde fri, sætter dig på din mås og siger: Beklager alle sammen..I kommer til at rende for mig..jeg har trukket stikket!

Elsker dine udsagn! Jeg vil idag på arbejdet sætte mig direkte på min mås og lade folk komme til mig. Det bliver en befrielse!

Også til lægen på onsdag!

Dejligt at få et spark i måsen herinde - det giver mig altid en masse hjælp!!

Miss BananaHammock skriver:

Elsker dine udsagn! Jeg vil idag på arbejdet sætte mig direkte på min mås og lade folk komme til mig. Det bliver en befrielse!

Også til lægen på onsdag!

Dejligt at få et spark i måsen herinde - det giver mig altid en masse hjælp!!

You go girl (or sit) LOOOOOL