Jeg valgte at føde helt naturligt-hvorfor gjorde du?

Laulund87 skriver:

Jeg forstår og er enig

Jeg synes man skal gøre det man har lyst til hvad det så end er. Man kan i hvert fald ikke sige at man ikke er sej fordi man har fået noget smertestillende. Vi opfatter smerte meget forskelligt og har forskellige smertetærskler

Præcis! 

Jeg fødte naturligt, fordi jeg aldrig havde overvejet andet! Vi kvinder er skabt til at føde, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne klare det? Og det kunne jeg jo også?! Uden nogen som helst form for hjælp, og som mange andre skriver, er jeg da også pave stolt af det! For gud hvor gør det NAS, specielt da jeg åbnede mig fra 5 til 10 cm på 3 kvarter! AV, men jeg gør det gerne igen!
Og jeg føder også gerne naturligt igen, fordi det er så pisse fed en oplevelse!

Faith skriver:

Jeg fødte naturligt begge gange. Dog med en epidural første gang med tvillingerne. HEAVEN!!!!!!!

Anden gang helt uden smertestillende. HELL!!!!!!

Nej ville til hver en tid vælge vaginal fødsel. Det giver det vildeste adrenalinsus man kan forestille sig. Synes det er totalt sejt at vi som kvinder er i stand til at føde.

Kvinder er skabt til at føde. Hvorfor så bevidst vælge KS?

Ja, det der adrenalin sus er bare det fedeste! Man bliver totalt overvældet!

Muhmi skriver:

Jeg ville have født i kar, med vandet som min smertelindring + akupunktur. Men det varme vand blev slukket klokken seks om morgenen pga. ombygning og akupunktur gjorde faktisk mine smerter værre...

Så jeg råber et HØJT hurra for epiduralblokaden og er STOLT af at jeg tog den beslutning for mig selv, for ellers skulle Silas have været taget med sugekop pga. manglende kræfter fra min side...

 

Og det er ikke for at være en bitch, men det virker lidt som om i ser ned på at man får smertelindring... Kan godt forstå i synes i er seje (for det er i da), men er det virkelig så vigtigt om i fik smertelindring i en debat omkring det at vælge at føde verginalt fremfor planlagt kejsersnit?

bare en lille undren fra min side, det er ikke for at træde nogle over tæerne

Og ikke for at svare som en bitch, men jeg føler lidt jeg slår hovedet på janteloven her, man må ikke være stolt og nævne at en fødsel forgår uden smertelindring fordi at dem der så fik smertelindring så føler sig set ned på? Altså det er da noget pjat. Jeg vil ski have lov at være stolt og nævne at det var uden smertelindring uden at nogle skal komme og sige jeg ikke er bedre end dem. Mine fødsler havde da været nemmere med div midler, men jeg klarede mig uden og det er da sejt. Det betyder jo ikke at jeg ser ned på andre blot at jeg er stolt af mig. Forstår du?

Første gang valgte jeg at føde naturligt, da jeg ikke havde nogen grund til at skulle have kejsersnit.. Fødte uden smertestillende, da jeg sagtens følte at jeg kunne klare veerne. Men ja, gu gør de ondt!   

Anden gang var der meget snak og jeg kunne føde naturligt igen,da jeg var bristet meget første gang. Men jeg ville virkelig gerne, så jordemoderen og jeg lagde en god fødselsplan.

Desværre gik jeg 12 dage over termin og lillesøster var vokset sig stor (600 gram større end storesøster). Så midt i veerne skulle jeg pludselig tage stilling til, om det skulle være en naturlig fødsel, med stor risiko for større bristning, eller kejsersnit. Både læge og jordemoder hældede til kejsersnit, og det blev det. HVIS der bliver en næste gang, vil jeg højest sandsynligt få kejsersnit igen. Selvom en fødsel på INGEN måde skræmmer mig, så må jeg tænke på at mit underliv gerne skulle holde en del år

Lahn11 skriver:

Inspireret af de tråde der har kørt om PKS ville jeg egentlig gerne høre fra nogen som tog det samme valg som mig jeg fødte helt naturligt, eller, så naturligt som det nu bliver på et hospital jeg fik fire bi-stik ellers intet smertestillende... Det var på trods af de mange smerter den mest fantastiske oplevelse i mit liv, og det var fantastisk at vidne om hvor meget min krop var i stand til (: og er vildt stolt over at jeg i mine mange timer med ve storm kunne afslå alt smertestillende, og formåede at føde selv uden hjælp Valget om at føde selv var ikke nemt når man får tilbudt PKS og det bare lyder så meget mere tiltalene end veer og det at skulle have et barn igennem føde kanalen.. Men fortryder ikke i et sekund  Og min søn skal fødes på samme måde som min datter hvis det står til mig  

Akut hjælp søges!

Madopskrifter

betski  »  Ciss

14:59

hvad med jer piger ? Hvad fik jer til at fravælge PKS ? 

Jeg ville bare føde normalt, og frygtede det på ingen måde! Jeg tog det stiv arm, indtil jeg havde 3 veer uden pause også 30 sek pause. Jeg fik epituralblokaden og fortryder det ikke.

Jeg har aldrig oplevet mig selv være så stærk. Jeg pressede alt hvad jeg kunne da jeg fik presseveer og det var så fantastisk da jeg kunne mærke han var ude og kom op på mig! Det var ubeskriveligt og jeg vil gøre det samme for nr.2 Intet PKS her!

Jeg valgte at føde naturligt for det er det mest sikre. Selvfølgelig kan der gå noget galt og så er det fint at vi har lægevidenskaben til at hjælpe, men som udgangspunkt ved man at hvis man først laver et indgreb, så føre det som regel flere indgreb med sig, og for hvert indgreb stiger risikoen for at der går noget galt.

Vi kvinder er skabt til at føde børn, og de kvinder der ikke har gode 'føde-gener' er blevet sortereret fra på den hårde måde, ved simpelthen at dø under fødslen (altså før i tiden. Hvis vi kigger 40.000 år tilbage i tiden!!!) -derfor tror jeg på at vi alle sammen er superføde kvinder!!! -selvfølgelig kan der stadig gå noget galt, barnet ligger skævt osv. Men for det meste går det jo rigtig rigtig godt, når lægerne blander sig uden om fødslerne!

Lahn11 skriver:

Inspireret af de tråde der har kørt om PKS ville jeg egentlig gerne høre fra nogen som tog det samme valg som mig jeg fødte helt naturligt, eller, så naturligt som det nu bliver på et hospital jeg fik fire bi-stik ellers intet smertestillende... Det var på trods af de mange smerter den mest fantastiske oplevelse i mit liv, og det var fantastisk at vidne om hvor meget min krop var i stand til (: og er vildt stolt over at jeg i mine mange timer med ve storm kunne afslå alt smertestillende, og formåede at føde selv uden hjælp Valget om at føde selv var ikke nemt når man får tilbudt PKS og det bare lyder så meget mere tiltalene end veer og det at skulle have et barn igennem føde kanalen.. Men fortryder ikke i et sekund  Og min søn skal fødes på samme måde som min datter hvis det står til mig  

Akut hjælp søges!

Madopskrifter

betski  »  Ciss

14:59

hvad med jer piger ? Hvad fik jer til at fravælge PKS ? 

Jeg har født begge mine børn naturligt, godt med epi, begge gange, sidste gik det så stærkt, at den ikke nåede at virke, så den burde ikke være blevet lagt.

Min første fødsels var hård og lang, og den anden tog 4 timer, men det hele er jo hurtigt glemt, når man ligger med sit vidunder på maven.

Her anden gang, syntes jeg at jeg havde meget mere overskud, og var så meget tilstede selv, og havde tid til, at snakke med jordmoren undervejs. Og skal jeg have flere børn, så gør jeg det gerne igen, det var sådan en vidunderlig oplevelse.

Jeg har aldrig syntes om PKS, med mindre der ikke har været anden udvej. Jeg har selv en veninden som skulle have PKS, og hun var rigtig ked af at hun ikke måtte føde selv.

Jeg tror at jeg ville være hunderæd for, at skulle have fortaget et PKS, så hellere opleve smerten og bliver overvældet at lykke efterfølgende.

Syntes det er synd, for de kvinder der vælger PKS pga. angst, og jeg ville anbefale andre at føde naturligt, og glem skræk historiene og rædselsscenere, for jordmodrene har det det før, og man tænker ikke over det, når man er i det. 

har i overskud så nyd forløbet, det er det mest fantastiske i hele verden.

 

TeamRocket skriver:

Og ikke for at svare som en bitch, men jeg føler lidt jeg slår hovedet på janteloven her, man må ikke være stolt og nævne at en fødsel forgår uden smertelindring fordi at dem der så fik smertelindring så føler sig set ned på? Altså det er da noget pjat. Jeg vil ski have lov at være stolt og nævne at det var uden smertelindring uden at nogle skal komme og sige jeg ikke er bedre end dem. Mine fødsler havde da været nemmere med div midler, men jeg klarede mig uden og det er da sejt. Det betyder jo ikke at jeg ser ned på andre blot at jeg er stolt af mig. Forstår du?

Selvfølgelig må du være stolt, men hvorfor skal det nævnes i en tråd omkring det at føde verginalt kontra ks?

Så du synes det er fedt at få at vide at jeg er bedre end dig fordi jeg kan et eller andet du ikke kan? Altså, selvfølgelig er det underforstået at jeg er bedre end dig til noget som du overhovedet ikke kan, men som jeg kan, men skal det smides i hovedet på dig?

Jeg synes ikke det er noget pjat og det er jo derfor jeg nævner det... Tror måske du tager det lidt hårdere end det var ment og det var ikke meningen...

Og jeg synes da også det er sejt at der er nogle der kan klare det uden, men synes bare det kører hen i sporet af konkurrence om hvem der kunne uden og hvem der ikke kunne

Du skal have lov til at sige, føle og gøre lige hvad du har lyst til inden for lovens grænser, det er ikke det jeg siger, for jeg synes også i er seje...

Muhmi skriver:

Jeg ville have født i kar, med vandet som min smertelindring + akupunktur. Men det varme vand blev slukket klokken seks om morgenen pga. ombygning og akupunktur gjorde faktisk mine smerter værre...

Så jeg råber et HØJT hurra for epiduralblokaden og er STOLT af at jeg tog den beslutning for mig selv, for ellers skulle Silas have været taget med sugekop pga. manglende kræfter fra min side...

 

Og det er ikke for at være en bitch, men det virker lidt som om i ser ned på at man får smertelindring... Kan godt forstå i synes i er seje (for det er i da), men er det virkelig så vigtigt om i fik smertelindring i en debat omkring det at vælge at føde verginalt fremfor planlagt kejsersnit?

bare en lille undren fra min side, det er ikke for at træde nogle over tæerne

Jeg er stolt af at have født uden smertelindring, for jeg ved, det var tre seje bedrifter. Jeg ser ikke ned på andre af den grund. 

Jeg har aldrig været god til idræt og er motorisk analfabet - har aldrig gjort noget "stort" med min krop ud over fødslerne og tre gode ammeforløb. Jeg føler ikke, folk ser ned på mig, hvis de skriver om deres håndboldsejr eller den maraton, de har løbet - selvom jeg ikke kan gribe en bold eller løbe to kilometer. 

Jeg er også stolt af, at min datter klarer sig forrygende som optikerelev, og jeg håber da ikke, at andre, som praler af deres jævnaldrende børns høje studentereksamener, ser ned på min datter, fordi hun "kun" har en HG. I min verden er det ikke fordømmende at fremhæve egne "præstationer", så længe man ikke nedgør andres.