Jeres jordemødre

Jeg havde 4 jordemødre da min fødsel varede længe og der var vagtskifte. De var alle enormt søde!! Den sidste som bragte min søn til verden var meget ung men meget professional, tålmodig og forstående. Det var en lang og sej kamp og sådan en som hende gjorde bare forskellen for mig som fødende. Når jeg bad hende om at skride kunne jeg mærke at hun var helt forstående, hvilket gjorde at jeg ikke skulle ligge og spekulere om jeg nu var for ondt ved hende og når jeg bad hende komme, var hun der med det samme! Selvom jeg rådte og skreg, var hun rolig i sin stemme og roste mig meget - det var GULD værd!

Kakao skriver:

Jeg ville også have ønsket, at min jordemoder ville have guided mig noget mere under forløbet.. Snakket mere med mig.. Altså sådan snakket mig tryg og fortalt mig, at nu ser det sådan ud og vi forventer det og det osv. Have tjekket hvor meget jeg var åben, og fortalt hvad det betød osv.. Så jeg kunne blive mere tryg ved hende og situationen.

Det gik også stærkt for mig til sidst.. gik fra 3 cm åben til 10 cm og i fødsel på kort tid, uden hun tjekkede ind i mellem.. Men da jeg var helt åben og skulle til at føde troede jeg, at jeg stadig var 3 cm åben og det hele kun var begyndelsen.. Og så er det altså svært at holde de frygtelige udvidelsesveer ud.. Når man tror at det er starten på et flere timers udvidelsesforløb, men at man faktisk er i slutfasen..

Og da jeg så skulle til at presse var jeg enormt usikker på situationen, og havde brug for at blive guidet, men hun var slet ikke nærværende, så det opdagede hun ikke.. (At jeg var bange og usikker).. Det var først da jeg klynkede "jamen jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre" at hun kom og guidede mig.. Det var jeg rigtigt glad for.

Så ja det er vigtigt at være nærværende og prøve at aflæse den fødende.. Både at holde øje med hvor vi er i fødselsprocessen og holde øje med hvordan man har det som fødende

Hmm...Du har så lige beskrevet min fødsel og JM

Det lyder som om I generelt syntes at JM skal lytte, guide, holde sig tilbage og fortælle godt Er det rigtig forstået

(Undskyld jeg ikke får svaret jer, tiden er minimal mellem vasketøj, lektier, baby og babysam ^^ )

-Sigrid- skriver:

Det lyder som om I generelt syntes at JM skal lytte, guide, holde sig tilbage og fortælle godt Er det rigtig forstået

(Undskyld jeg ikke får svaret jer, tiden er minimal mellem vasketøj, lektier, baby og babysam ^^ )

Jeg tror virkelig, at tovejskommunikation er supervigtigt.

De aller fleste af os kender jo slet ikke den jordmor, vi får, og hun kender ikke os.

 

-Sigrid- skriver:

Jeg har læst (mange, syntes jeg) fødselsberetninger hvor kvinderne ikke var helt tilfredse med jeres fødselsjordemødre. Jeg var rigtig glad for min jm-srende, men hende den rigtige kunne ikke holde sin kæft 

Jeg er interesseret (ud over at jeg syntes det er spændende at høre om jeres fødsler! ) fordi jeg vil være jordemoder. Så, fortæl fortæl!

(Har I haft flere så tag den som i fortæller mest om)

Hvad skulle jeres JM have gjort anderledes?

Jeg synes faktisk ikke min kunne have gjort noget anderledes - var fuldt ud tilfreds! 

Min JM var virkelig fantastisk!!

Vildt sød og erfaren

 

Vil bestemt ikke blive skuffet hvis hun skal tage imod vores nummer 2!

Min jordemoder var fantastisk, det var nemlig i øvrigt den jordemoder der havde fulgt mig gennem graviditeten, så heldig var jeg Hun sagde at hun så mit navn på "listen over fødende" og var valgte derfor at tage ind til mig ved vagtskifte. Hun var sikker i sit arbejde selvom hun var ung - hun havde styr på det.

Jeg havde én... husker ikke så meget men min mor var godt tosset på hende, da hun bare sad og gnaskede tyggegummi, og tog sig god tid, trods jeg fødte 15min efter at være kommet ind på en fødestue  min mor sagde også hun var ret flabet i sin talemåde til mig...

jeg kan bare huske ting der var trælse.. 

1. hun siger at jeg er skabt til at føde ... jaja det gik hurtigt, men havde så mange komplikationer at man skulle tro det var løgn.. en svær 4. grads bristning, akutte voldsomme blødninger = ekstrem blodtab så fik blod.. osv... 

2. at hun mens jeg havde besøg af min far og lillesøster på fødestuen, flår min dyne op uden varsel, så ligger spitter ragende hans jørgen over for familien med et 2 talt ødelagt understel, ruller noget der minder om en lang tyk bane pladevat og stikker op... AV!!! 

-Sigrid- skriver:

Jeg har læst (mange, syntes jeg) fødselsberetninger hvor kvinderne ikke var helt tilfredse med jeres fødselsjordemødre. Jeg var rigtig glad for min jm-studerende, men hende den rigtige kunne ikke holde sin kæft 

Jeg er interesseret (ud over at jeg syntes det er spændende at høre om jeres fødsler! ) fordi jeg vil være jordemoder. Så, fortæl fortæl!

(Har I haft flere så tag den som i fortæller mest om)

Hvad skulle jeres JM have gjort anderledes?

Jeg havde en virkelig god fødsel på trods af min jordemoder!

Jeg måtte have ve-drop fordi mine presseveer var for svage. På et tidspunkt midt under fødslen hvor jeg lå i badekarret og ventede på en presseve, begyndte hun at sidde og tromme med fingrene på kanten af badekarret af utålmodighed! Og vippe med foden i gulvet. VILDT provokerende! Jeg overvejede om jeg skulle sige noget, men jeg var nærmest i en trancelignende tilstand og ekstremt fokuseret, og jeg var bange for at ødelægge mit gode flow.

Senere holdt jeg hende i hånden og klemte til under en presseve. Så sagde hun "nej, det er alt for hårdt, det gør ondt" og stak et viskestykke i hånden på mig som jeg kunne klemme i stedet. Snakkede med en veninde, hvis JM havde sagt "du tager bare fat i min hånd og så klemmer du alt hvad du har lært." Gid jeg havde haft sådan en JM.

Den grundlæggende følelse var at hun nok hellere ville have siddet derhjemme foran fjerneren.

Heldigvis var jeg ret selvkørende, så det blev en rigtig god oplevelse alligevel. 

Jeg har født med den samme JM ved to af mine fødsler, og hende elskede både min mand og jeg. Hun var en rutineret JM der med hele sin tilstedeværelse signalerede at hun havde styr på situationen, hvilket gjorde at vi hade enormt stor tillid til hende - og med rette.

Ved min sidst fødsel var JM en ung lyshåret slank pige der aldrig selv har født men som til gengæld havde hamrende godt styr på cafelivet i Aalborg. Hun var enormt sød, og meget lydhør, men fordi hun var så ung og blond var min første tanke at "jeg tror bare jeg klarer den her fødsel selv". - Den der automatiske tillid var der bare ikke.

Generelt trives jeg med JM'er der forstår at holde sig i baggrunden medmindre jeg klart har brug for hjælp (fx hvis jeg direkte beder dem om noget). Det gir mig tryghed at vide at de er der, men så længe jeg selv har styr på min krop og min vejrtrækning skal de bare lade mig være. - Og når de så skal blande sig, så skal de gøre det på en rolig og voksen måde, uden for mange dikkedarer