Myndig som ung mor under 18

Anonym skriver:

Det er jeg klar over, må jo fx. ikke køre bil osv.
Er mere interesseret i at høre om nogen ved om ens forældre fx. har retten til at bestemme hvor man må/skal bo, opholde sig, hvem man må se osv - altså almindelige ting som forældre bestemmer

Dine forældre bestemme ikke om du må se barnets far, eller omvendt.. Barnets far har jo også nogle rettigheder..

Ring evt til din sagsbehandler på socialforvaltningen han/hun kan helt sikkert hjælpe dig!

Anonym skriver:

Det er jeg klar over, må jo fx. ikke køre bil osv.
Er mere interesseret i at høre om nogen ved om ens forældre fx. har retten til at bestemme hvor man må/skal bo, opholde sig, hvem man må se osv - altså almindelige ting som forældre bestemmer

Jamen jeg ved min søsters veninde f.eks ikke må flytte med barnet for sin mor og stedfar, og ja de kan jo så bestemme hvem og hvornår der må være besøg men de blander sig vist ikke, hun styre fint selv at være mor. Men om de overhovedet har ret til at bestemme det er jeg i tvivl om. Jeg ved bare at sp og kommune rådede hende til at blive boende hjemme når hun nu er så ung så det gjorde hun gladeligt. Men din sagsbehandler kan helt sikkert svare dig på hvordan reglerne er.

Men hvis dine forældre ubegrundet skaber 'problemer' for dig og babys far så kan du kontakte kommunen og få hjælp derigennem. Evt få en familiekonsulent ud der forklare dine forældre at de ingen ret har til at holde baby fra sin far (medmindre han er voldelig, på stoffer eller lign men det går jeg ikke lige udfra.) og hvis dit forhold til dine forældre er helt skidt kan du vist også få hjælp til at flytte. Men igen, kommunen vil vudere hvad der er bedst for baby og det kan jo godt være at i bor hos dine forældre eller på mor og barn hjem, eller at i får jeres egen bolig.

TeamRocket skriver:

Men hvis dine forældre ubegrundet skaber 'problemer' for dig og babys far så kan du kontakte kommunen og få hjælp derigennem. Evt få en familiekonsulent ud der forklare dine forældre at de ingen ret har til at holde baby fra sin far (medmindre han er voldelig, på stoffer eller lign men det går jeg ikke lige udfra.) og hvis dit forhold til dine forældre er helt skidt kan du vist også få hjælp til at flytte. Men igen, kommunen vil vudere hvad der er bedst for baby og det kan jo godt være at i bor hos dine forældre eller på mor og barn hjem, eller at i får jeres egen bolig.

Anonym skriver:

I mit tilfælde vil det dog ikke blive et problem, eftersom min kæreste og faren til barnet selv ejer hus

Okay

Nu er det jo sådan, at man bliver det man kalder "personlig myndig" hvis man er under 16, når man får barnet, ellers så er man allerede personlig myndig, hvis man HAR passeret de 16, når man får barnet.
Det gælder for alle unge, når de bliver 16 år.
At være personlig myndig, indebærer at man IKKE skal have sine forældres tilladelse til fx at flytte hjemmefra, de kan ikke bestemme, hvilke studier m.v. man skal vælge, altså de fleste større personlige afgørelser i ens liv, og dermed, kan de heller ikke bestemme om man må se barnets far.

 

Men...man har faktisk også visse rettigheder, som man kan komme ret langt med, som personlig myndig.
Det er korrekt at forældrene stadig skal underskrive vigtige papirer m.v. når man er under 18, men hvis situationen går helt i hårdknude i hjemmet og med forældrene, så kan man via kommunen og statsamtet blive tildelt en personlig værge, som træder i forældres sted, og dermed klare de officielle underskrifter. Men det er altså noget, som man sammen med sin kommune og sagsbehandler skal ordne.

 

Så er der lige en anden side af sagen.
Hvis man som ung vælger at blive boende hjemme ved far og mor med sit barn, så skal man huske, at det er deres hjem, man bor i. I det øjeblik man har fået et barn og/eller er blevet personlig myndig, så forpligter det ikke forældrene at huse en, de har ret til at sparke en ud med fynd og klem, hvis man ikke vil følge husets regler, så enkelt er det.
Så hvis ens forældre ikke kan lide faderen til barnet, ja, så kan man heller ikke tvinge dem til at modtage ham i deres hjem.
Og så må man jo prøve at finde andre løsninger, enten ved at flytte hjemmefra eller ved at aftale møderne uden for hjemmet.
Men forbyde moderen og barnet at se barnets far, har de altså ingen ret til, kun at trække grænsen ved at modtage ham i deres eget hjem.
Håber dette kan opklare tingene lidt

Kærligst
Sussie 

SussieThyssen skriver:

Nu er det jo sådan, at man bliver det man kalder "personlig myndig" hvis man er under 16, når man får barnet, ellers så er man allerede personlig myndig, hvis man HAR passeret de 16, når man får barnet.
Det gælder for alle unge, når de bliver 16 år.
At være personlig myndig, indebærer at man IKKE skal have sine forældres tilladelse til fx at flytte hjemmefra, de kan ikke bestemme, hvilke studier m.v. man skal vælge, altså de fleste større personlige afgørelser i ens liv, og dermed, kan de heller ikke bestemme om man må se barnets far.

 

Men...man har faktisk også visse rettigheder, som man kan komme ret langt med, som personlig myndig.
Det er korrekt at forældrene stadig skal underskrive vigtige papirer m.v. når man er under 18, men hvis situationen går helt i hårdknude i hjemmet og med forældrene, så kan man via kommunen og statsamtet blive tildelt en personlig værge, som træder i forældres sted, og dermed klare de officielle underskrifter. Men det er altså noget, som man sammen med sin kommune og sagsbehandler skal ordne.

 

Så er der lige en anden side af sagen.
Hvis man som ung vælger at blive boende hjemme ved far og mor med sit barn, så skal man huske, at det er deres hjem, man bor i. I det øjeblik man har fået et barn og/eller er blevet personlig myndig, så forpligter det ikke forældrene at huse en, de har ret til at sparke en ud med fynd og klem, hvis man ikke vil følge husets regler, så enkelt er det.
Så hvis ens forældre ikke kan lide faderen til barnet, ja, så kan man heller ikke tvinge dem til at modtage ham i deres hjem.
Og så må man jo prøve at finde andre løsninger, enten ved at flytte hjemmefra eller ved at aftale møderne uden for hjemmet.
Men forbyde moderen og barnet at se barnets far, har de altså ingen ret til, kun at trække grænsen ved at modtage ham i deres eget hjem.
Håber dette kan opklare tingene lidt

Kærligst
Sussie 

De kan selvfølgelig ikke bestemme, om faren til barnet skal se barnet, men de har så sandelig lov til at bestemme reglerne i eget hus Så som så mange andre 16-årige, skal man jo indordne sig husreglerne, forhandle sig til nye regler - eller flytte

lotchen skriver:

De kan selvfølgelig ikke bestemme, om faren til barnet skal se barnet, men de har så sandelig lov til at bestemme reglerne i eget hus Så som så mange andre 16-årige, skal man jo indordne sig husreglerne, forhandle sig til nye regler - eller flytte

SussieThyssen skriver:

Nu er det jo sådan, at man bliver det man kalder "personlig myndig" hvis man er under 16, når man får barnet, ellers så er man allerede personlig myndig, hvis man HAR passeret de 16, når man får barnet.
Det gælder for alle unge, når de bliver 16 år.
At være personlig myndig, indebærer at man IKKE skal have sine forældres tilladelse til fx at flytte hjemmefra, de kan ikke bestemme, hvilke studier m.v. man skal vælge, altså de fleste større personlige afgørelser i ens liv, og dermed, kan de heller ikke bestemme om man må se barnets far.

 

Men...man har faktisk også visse rettigheder, som man kan komme ret langt med, som personlig myndig.
Det er korrekt at forældrene stadig skal underskrive vigtige papirer m.v. når man er under 18, men hvis situationen går helt i hårdknude i hjemmet og med forældrene, så kan man via kommunen og statsamtet blive tildelt en personlig værge, som træder i forældres sted, og dermed klare de officielle underskrifter. Men det er altså noget, som man sammen med sin kommune og sagsbehandler skal ordne.

 

Så er der lige en anden side af sagen.
Hvis man som ung vælger at blive boende hjemme ved far og mor med sit barn, så skal man huske, at det er deres hjem, man bor i. I det øjeblik man har fået et barn og/eller er blevet personlig myndig, så forpligter det ikke forældrene at huse en, de har ret til at sparke en ud med fynd og klem, hvis man ikke vil følge husets regler, så enkelt er det.
Så hvis ens forældre ikke kan lide faderen til barnet, ja, så kan man heller ikke tvinge dem til at modtage ham i deres hjem.
Og så må man jo prøve at finde andre løsninger, enten ved at flytte hjemmefra eller ved at aftale møderne uden for hjemmet.
Men forbyde moderen og barnet at se barnets far, har de altså ingen ret til, kun at trække grænsen ved at modtage ham i deres eget hjem.
Håber dette kan opklare tingene lidt

Kærligst
Sussie 

"Almindelige" unge uden børn bliver da først personligt myndige ved de 18 år? Prøv evt. at google det - jeg har intet kunne finde om en "anden" personlig myndighedsalder ved de 16 år. Måske er det en anden betegnelse, du tænker på? 

Mor og meget mere skriver:

"Almindelige" unge uden børn bliver da først personligt myndige ved de 18 år? Prøv evt. at google det - jeg har intet kunne finde om en "anden" personlig myndighedsalder ved de 16 år. Måske er det en anden betegnelse, du tænker på? 

Jeg tror den betegnelse er blevet glemt gennem årene men jo..rent faktisk er man "personligt myndig" når man er 16 og "fuldt myndig" når man bliver 18.

Men det er jo nok mest kommuner og statsamter der bruger den i specielle sager