Kan jeg tillade mig det?

Anonym skriver:

Hej

Er i en både lykkelig og dum situation, min kæreste og jeg gik fra hinanden i sidste uge og et par dage efter finder jeg ud af, at jeg er gravid i 6. uge.  

Vi var kun sammen i 6 måneder, alligevel har vi været igennem en spontan abort. Hverken den graviditet eller denne er planlagt, umiddelbart kan det godt lyde rigtig uansvarligt men det skal siges at jeg var på p-piller og troede derfor at jeg var ret sikret. 

Jeg ved min ekskæreste synes jeg skal have en abort. Dette kan jeg ikke rigtig få mig selv til... Så er jeg egoistisk og ond, hvis jeg vælger at få barnet imod hans vilje? 

Kan jeg desuden tillade mig at lade vær' med at fortælle ham det? Det betyder selvfølgelig at jeg ikke senere vil kunne kræve noget at af ham - samvær, økonomisk osv. 

Er der andre der evt har stået i lignede situationer og hvordan er det gået?

jeg synes det "rigtige" ville være at sige

"jeg er gravid og jeg kan simpelthen ikke få en abort denne gang - jeg er ked af det ikke er det du ønsker... men jeg vil gerne underskrive eventuelle papirer så du slet ikke behøves blandes ind i det økonomisk"

Dog mener jeg ikke du kan være bekendt at frarøve et kommende barn muligheden for at møde hans/hendes far! Derfor ville jeg aldrig nogensinde lave dokumenter eller garantier mor at barnet ville opsøge ham

Hvis du kan leve med en abort og du har alderen med dig så tror jeg jeg ville få en abort i dit tilfælde... mest fordi det kan være at den ægte kærlighed venter lige om hjørnet og så er det også en hård start med et lille barn, der ikke er farens

Stinna&Elias<3 skriver:

Uh sådan nogen som dig har jeg kun en ting og sige til dy skulle stå i samme problem og prøve det jeg bliv gravid med min søn kun 3 Uwe efter mig og hans far lært hinanden og kende! Jeg var 10 uger henne da jeg fant ud af det jeg fik min over dejlige søn aldrig ku jeg slå ham ihjel og gæt ja han ser ikk sin far men jeg fortryder ikk mit valg min søn er alt og fuck han er dejlig!

Nu handler det ikke om hvorvidt din søn er "fucking dejlig" men om moralen i at få et barn der er 50% uønsket, plus det faktum at børn uden en far får nogle psykiske men af det (i know, because I have).

Men ja, undskyld jeg siger det, det er fandme også uansvarligt at blive gravid efter 3 ugers kendskab. Jeg har været seksuelt aktiv i 11 år, 8 af dem i fast forhold, og jeg er ALDRIG blevet gravid, fordi jeg var/er på p-piller. Det er ikke så svært, og sker der et uheld kan man jo spise en fortrydelsespille:-)

Meliora skriver:

Nu handler det ikke om hvorvidt din søn er "fucking dejlig" men om moralen i at få et barn der er 50% uønsket, plus det faktum at børn uden en far får nogle psykiske men af det (i know, because I have).

Men ja, undskyld jeg siger det, det er fandme også uansvarligt at blive gravid efter 3 ugers kendskab. Jeg har været seksuelt aktiv i 11 år, 8 af dem i fast forhold, og jeg er ALDRIG blevet gravid, fordi jeg var/er på p-piller. Det er ikke så svært, og sker der et uheld kan man jo spise en fortrydelsespille:-)

Pas nu på, med de der mellem linierne beskyldninger, med at man ikke kan blive gravid på p-piller medmindre man snyder...

Jeg har taget p-piller siden jeg var 14 grundet voldsom mens og blev gravid uden jeg vidste det, som 30 årige med min mand. Vi fandt ud af det ved at en kollega synes jeg opførte mig anderledes og var meget træt og vupti, så var jeg 13 uger henne... Så det kan lade sig gøre og jeg tog mine næsten på klokkestæb... det skal ydermere siges, at jeg inden der har haft mange længevarige forhold uden uheld og at jeg efterfølgende havde meget meget svært ved at blive gravid, da jeg har PCO...

Til Ts.

Manden har også et ansvar, når man han vælger at gå i seng med dig.. Så synes det er lidt fejt bare, at give dig hele skylden, hvis du vælger at få barnet., han kunne fravælge sex, så får man ikke børn..

Dog synes jeg helt klart, at han skal informeres, men hvad dit endelig udspil bliver, er op til dig, så kan han vælge, at være en del eller ej...

Er man gammel nok til at have sex, så er man gammel nok til konsekvenserne ved det....!

 

Knus Mette

Synes du skal tage faren med på råd - han har jo trods alt også troet at I var beskyttet mod graviditet. Kan ikke rigtig se, hvorfor du ikke skal fortælle det til faren - han skal jo anerkende sig faderskabet så dit barn ved, hvem der er far plus hele det økonomiske aspekt med børnepenge osv. Man kan ikke 'bare' lade være med at udfylde rubrikken med 'far'...

Abort eller ej - det kan kun I to finde ud af. Personligt synes jeg ikke om at få et barn mod den anden forælders ønske eller vilje.

Håber I når til enighed.

Anonym skriver:

Hej

Er i en både lykkelig og dum situation, min kæreste og jeg gik fra hinanden i sidste uge og et par dage efter finder jeg ud af, at jeg er gravid i 6. uge.  

Vi var kun sammen i 6 måneder, alligevel har vi været igennem en spontan abort. Hverken den graviditet eller denne er planlagt, umiddelbart kan det godt lyde rigtig uansvarligt men det skal siges at jeg var på p-piller og troede derfor at jeg var ret sikret. 

Jeg ved min ekskæreste synes jeg skal have en abort. Dette kan jeg ikke rigtig få mig selv til... Så er jeg egoistisk og ond, hvis jeg vælger at få barnet imod hans vilje? 

Kan jeg desuden tillade mig at lade vær' med at fortælle ham det? Det betyder selvfølgelig at jeg ikke senere vil kunne kræve noget at af ham - samvær, økonomisk osv. 

Er der andre der evt har stået i lignede situationer og hvordan er det gået?

Jeg er gravid i 12 uge. Min kæreste på det tidspunkt ville os have at jeg skulle have en abort . Han sagde jeg vil ikke have noget med dig og gøre, det er nu en måned siden nu står han og gerne vil være en del af det og beder mig om en chance til. Jeg synes helt sikkert at du skal fortælle ham det , det andet er ikke fair. Så kan han selv vælge om han vil være der eller ej

Anonym skriver:

Hej

Er i en både lykkelig og dum situation, min kæreste og jeg gik fra hinanden i sidste uge og et par dage efter finder jeg ud af, at jeg er gravid i 6. uge.  

Vi var kun sammen i 6 måneder, alligevel har vi været igennem en spontan abort. Hverken den graviditet eller denne er planlagt, umiddelbart kan det godt lyde rigtig uansvarligt men det skal siges at jeg var på p-piller og troede derfor at jeg var ret sikret. 

Jeg ved min ekskæreste synes jeg skal have en abort. Dette kan jeg ikke rigtig få mig selv til... Så er jeg egoistisk og ond, hvis jeg vælger at få barnet imod hans vilje? 

Kan jeg desuden tillade mig at lade vær' med at fortælle ham det? Det betyder selvfølgelig at jeg ikke senere vil kunne kræve noget at af ham - samvær, økonomisk osv. 

Er der andre der evt har stået i lignede situationer og hvordan er det gået?

er glad for at have læst at du ikke har tænkt dig at holde det hemmeligt for faderen!

derefter vil jeg sige at jeg synes du skal overveje det fra begge sider, hvad vil du fortryde mest? at få et barn som evt. alenemor eller at få en abort? Ja det er en pisse svær situation at stå i, men det er nu engang den situation du er i, så du må få det bedste ud af det, ja det lyder dumt, fordi hvad kan der muligt være 'bedst', men er sikker på du nok skal finde ud af det, og træffe den rigtige beslutning, som det jo lyder til du allerede har gjort

med hensyn til at informere faren om det, synes jeg bare du skal sige det som det er, sig du er gravid og du simpelthen bare ikke kan få dig selv til at få foretaget en abort.. husk at sig du ikke vil tvinge ham til at være indvolveret, men at du selvfølgelig håber på han vil være en del af det!

det er også et chok for ham, så han skal nok bare lige sluge den

Nørbo92 skriver:

enig /media.baby.dk/images/StoredImages/1/12405.png" alt="" align="absmiddle" border="0" />

Enig!

Anonym skriver:

Hej

Er i en både lykkelig og dum situation, min kæreste og jeg gik fra hinanden i sidste uge og et par dage efter finder jeg ud af, at jeg er gravid i 6. uge.  

Vi var kun sammen i 6 måneder, alligevel har vi været igennem en spontan abort. Hverken den graviditet eller denne er planlagt, umiddelbart kan det godt lyde rigtig uansvarligt men det skal siges at jeg var på p-piller og troede derfor at jeg var ret sikret. 

Jeg ved min ekskæreste synes jeg skal have en abort. Dette kan jeg ikke rigtig få mig selv til... Så er jeg egoistisk og ond, hvis jeg vælger at få barnet imod hans vilje? 

Kan jeg desuden tillade mig at lade vær' med at fortælle ham det? Det betyder selvfølgelig at jeg ikke senere vil kunne kræve noget at af ham - samvær, økonomisk osv. 

Er der andre der evt har stået i lignede situationer og hvordan er det gået?

Nu har jeg ikke læst alle de indlæg der er - og jeg mener virkelig lad være med at tage det personligt som folk skriver. For 2 og 7 måneder stod jeg i de sko du står i - jeg søgte også råd og vejledning herinde, fordi jeg var fortvivlet og egentlig havde brug for at høre fra andre der stod/havde stået i min situation. Men jeg måtte også ligge øre til det samme som der sker her - at jeg var egoistisk, dårlig mor, at mit barn ville lide under mit valg, ja der var ikke grænser.

Men når det så er sagt, så besluttede jeg mig for at tage mig selv alvorligt. Bebrejdelser om at være uansvarlig osv, ja det kan man bare ikke bruge til noget - for sket er sket og det er lige her man står, midt i fortvivelsen. Når man står her skal su vide at uanset hvad du vælger vil du komme til at gøre mennesker kede af det, eller gøre noget som andre aldrig kunne drømme om... men det er hvad det er. Det vigtigeste er at du træffer den beslutning der er rigtig for dig, og ingen andre kan gøre dette. Du skal kunne kigge dig selv i spejlet og være ok med dit valg.

Jeg valgte barnet, og min x var rasende - han truede med bål og brand - men jeg kunne ikke andet, jeg skulle leve med mig selv resten af mit liv, jeg skulle gå i mine sko resten af mit liv.

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har gjort det rigtige for mig, og jeg er lykkelig, min datter er pragtfuld - og jeg har arbejdet med mig selv og alt hvad der havde med faderen at gøre. Vi har i dag et unikt forhold, det er fantastisk hvad der sker, når man tager sig selv alvorligt.

Og for lige at slå det fast, så får børn af enlige ikke lavere selvværd, dårlig selvtillid eller noget andet. Det handler om folk selv, rigtig mange er bange for at stå i din situation, fordi de frygter det værste, men nogen gange er det bare det bedste!

Følg dit hjerte, der tager du aldrig fejl!

Du er ALTID velkommen til at skrive til mig privat.

Meliora skriver:

Nu handler det ikke om hvorvidt din søn er "fucking dejlig" men om moralen i at få et barn der er 50% uønsket, plus det faktum at børn uden en far får nogle psykiske men af det (i know, because I have).

Men ja, undskyld jeg siger det, det er fandme også uansvarligt at blive gravid efter 3 ugers kendskab. Jeg har været seksuelt aktiv i 11 år, 8 af dem i fast forhold, og jeg er ALDRIG blevet gravid, fordi jeg var/er på p-piller. Det er ikke så svært, og sker der et uheld kan man jo spise en fortrydelsespille:-)

Det er en meget subjektiv udlægning af moral - alternativet, at få en abort, er sandelig da også moralsk problematisk. (Jeg er for fri abort, men opfatter det IKKE på niveau med at få fjernet en visdomstand).

Barnet vil være 100 % ønsket af sin mor, hvilket er mere, end så mange andre børn i tidens løb og over hele verden har været. Først med indførelsen af den fri abort har det overhovedet været muligt at "forlange", at et barn er ønsket af begge forældre, og det er i mine øjne absurd, at vi nu bruger MULIGHEDEN for abort som pression imod kvinder, der bliver ufrivilligt gravide. At det er nået så vidt, at man som kvinde bebrejdes IKKE at vælge et barn, man ønsker, fra ved ikke at give det livet, går over min forstand.

Vi er mange, som i større eller mindre grad har savnet at have en far, men jeg tror ikke, at jeg kun taler for mig selv, når jeg siger, at jeg er taknemmelig for at have fået livet og ikke har opfattet det som værende at foretrække slet ikke at være blevet født.

Anonym skriver:

Hej

Er i en både lykkelig og dum situation, min kæreste og jeg gik fra hinanden i sidste uge og et par dage efter finder jeg ud af, at jeg er gravid i 6. uge.  

Vi var kun sammen i 6 måneder, alligevel har vi været igennem en spontan abort. Hverken den graviditet eller denne er planlagt, umiddelbart kan det godt lyde rigtig uansvarligt men det skal siges at jeg var på p-piller og troede derfor at jeg var ret sikret. 

Jeg ved min ekskæreste synes jeg skal have en abort. Dette kan jeg ikke rigtig få mig selv til... Så er jeg egoistisk og ond, hvis jeg vælger at få barnet imod hans vilje? 

Kan jeg desuden tillade mig at lade vær' med at fortælle ham det? Det betyder selvfølgelig at jeg ikke senere vil kunne kræve noget at af ham - samvær, økonomisk osv. 

Er der andre der evt har stået i lignede situationer og hvordan er det gået?

Hej 

Jeg har ikke læst de andres svar, så jeg beklager hvis jeg gentager andre 

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes du skal tage faren med på råd. Det er muligt, at I ikke var sammen særlig længe, men bare fordi han ikke har barnet i maven, så er han stadig far til det barn du har i maven. Det er unfair overfor både faren og barnet, at holde det hemmeligt. Forestil dig, at situationen havde været omvendt - ville du ikke ønske at vide det? 

Du skal regne med, at barnet på et tidspunkt vil lede efter sin far. Det er en helt naturlig ting - vi vil vide hvor vi kommer fra. Igennem hele sin barndom, vil barnet lede efter sin far i mænd i dets nærvær (jeg er selv vokset op uden min biologiske far, og jeg ledte efter ham alle vegne - jeg vidste nemlig ikke hvor han var, kun nogenlunde hvordan han så ud, så han kunne være enhver der lignede ham). Når det bliver større, måske først når det bliver voksent, vil det for alvor lede efter sin far. Og hvis barnet nogensinde finder ud af, at du har holdt barn og far adskilt af egoistiske årsager, så kan du risikerer, at barnet tager stor afstand fra dig, og måske endda finder det utilgiveligt. Du skal hele tiden huske på hvad du selv ville mene om sådan en situation. 

Sidst vil jeg minde om: Forældre har ikke ret til børn - børn har ret til forældre! Begge to..! Så er det i din egen interesse, at holde det skjult, eller er det i barnets interesse? Det lyder, på det du skriver, som om det er i din egen interesse...

Håber du finder frem til den rette løsning