Hvem er med til din fødsel? Hvorfor? :-)

Mettefpigen skriver:

Det er også hver sin holdning :-) jeg har altid sagt at min mor skal med :-) når jeg engang skal have en mere bed jwg ikk om manden er hjemme med bassen eller hvordan... Men min fætters kæreste vil gerne være jordemoder så (hvis hun ikk er uddannet til den tid) vil jeg gerne give hende chancen for at se en fødsel :-) og mon veninde vil gerne se en :-D og de er rigtig tætte på mig så er slet ikk bange for hvordan de skulle tænke ;-)

Det er også dejligt at have den holdning..  Tror også det ville være en fantastisk oplevelse for din veninde hvis hun vil være jordermoder. 

Camillamuz skriver:

Det er også dejligt at have den holdning..  Tror også det ville være en fantastisk oplevelse for din veninde hvis hun vil være jordermoder. 

Jeg vidste ikk hvordan min kæreste ville reagere, og vidste min mor ville være afslappet :-) jaa hun har selv 2 børn, men at opleve det på den anden 'side' er noget helt andet noget.....men man ved ikk hvad man går ind til når man skal føde så de tanker du har om hvem du vil have med skal du bare holde fast i også (skråt op) med hvad svigermutter tænker... Vi er ikk alle ens og det er ikk hende der skal ligge med spredte ben eller røven i vejret ;-)

Jeg havde kun min mand med. 

Camillamuz skriver:

Godaften de damer'... 

Jeg har hele graviditeten sagt at jeg kun vil føde foran min kæreste, at ingen andre end ham skal med. Da jeg er et meget privat menneske, som ikke bare viser det hele til gud og hver mand, så ser jeg helst at ingen andre er til stede! - Ja, jeg ved mange siger, "Bare vent til du føder, så er du skide ligeglad med hvem der er der, hvordan du ser ud eller hvordan du taler til folk" - Det kan også sagtens være, men hvad hvis jeg ikk er ligeglad?? 

Idag snakker jeg så med min svigermor, som spørger hvorfor hun egentlig ikke må se på, hvorfor hun ikke bare kan stå ved mit hoved ved fødslen og hvorfor vi udelukker hende? - Jeg føler nærmest at hun prøver at presse mig til at sige "Ja, kom da bare og se det hele!" ..... Men jeg holdte nogenlunde fast i min mening, selvom min kæreste siger "ej, det kan hun da sagtens være med til!" .... 

Jeg vil rigtig gerne vide HVEM i havde med til jeres fødsel, hvorfor i havde valgt det? - Om i ville gøre det anderledes en anden gang eller om i intet fortryder, kom gerne med både fordele og ulemper! 

Tak på forhånd! Fortsat god aften!

Jeg har ikke hørt om nogen, der var blufærdig under fødslen, for med de smerter man gennemgår, er man nødt til at koncentrere sig om vejrtrækning osv., så det tænker man slet ikke på i det øjeblik. Jeg havde det som dig, og jeg skænkede ikke mine hidtidige bekymringer en tanke under hele fødslen.

Når det er sagt, ønskede jeg ikke at have andre med end Lauras far, som også deltog

Hvem, som er med til fødslen, drejer sig om, hvem du har behov for at have med, ikke hvem, som har lyst til at være med. Det er ikke en forestilling.

Selv havde jeg kun manden med. Hvis han havde været forhindre, var jeg taget alene afsted. Barnet er noget, som min mand og jeg har sammen. Han har en særposition ved fødslen. Hverken hans eller min mor har noget med sagen at gøre. De har ingen selvfølgelig ret til at være der. En del vil gerne have sin mor eller svigermor med og føler større tryghed ved det. Det er jo helt i orden og flot, men da er de med, fordi det gør situationen bedre for den fødende, ikke i første række fordi de bare har lyst til at overvære forestillingen.

Hvis du ikke føler for at have hende med, skal du ikke lade dig presse til det.

 

 

Her ku jeg såmænd godt ha haft svigermor med, hvis jeg sku ha haft ANDRE end min kærste med.

Mener i bund og grund at en fødsel er noget der forgår,mellem den kommende mor og far og der var nu heller ik andre der spurte om de måtte være med. 

Men havde kærsten på en eller anden måde være forhindret i at være med, ville mit valg ha lagt mellem min mor, svigermor eller min bedste veninde, eller dem alle på en gang

Håber det gir mening?? Vh stine

ved min første havde jeg min kæreste, mor og søster med.
Ved min anden min kæreste.

Og ved min tredje min kæreste og en veninde.
Men da han var hjemme og hente baby ting inden jeg gik rigtig igang og kørte galt på vej tilbage, så måtte jeg finde en der ville hente os og jeg fødte om natten så min veninde var bange for at falde i søvn, så hun kom et kvarter inden han var ude

Når man ligger i det er man total ligeglad.
For min skyld ku de ha sat fødelejet ned i forgangen så havde jeg med glæde født der

Fødslen drejer sig kun om et menneske og det er dig. Der skal lige præcist de mennesker med til din fødsel som DU synes (diverse sundhedspersonale undtaget) og det vigtigste er at du er tryg og afslappet (så længe det varer).

I min erfaring er en fødsel en mærkelig blanding, hvor man på den ene side er meget sårbar fordi det ER en voldsom oplevelse og man kommer i en situation hvor ens grænser for hvad man tror man kan bliver rykket og på den anden side til sidst er så fokuseret på det man laver at man er fuldstændigt ligeglad med hvem der er tilstede.

Jeg havde kun min mand (og halvdelen af sygehuset) med til min første fødsel (som desværre endte med AKS) og nummer 2 var PKS fordi min datter lå med numsen først og nægtede at vende sig rundt.

Hejsa

 

Først vil jeg er sige jeg er enig med dem som siger det er jeres fødsel, jeres oplevelse og jeres barn. 

 

Jeg stod i akkurat samme situation for knap 4 år siden, da vi ventede vores søn. Minsvigermor pressede også på, og bebrejdede mig et stykke tid at "jeg valgte hende fra" så hun ikke kunne se hendes første barnebarn blive født. Men det gik jo over igen

Jeg/vi er SÅ glade for at jeg stod fast ved beslutningen om at det skulle være vores egen oplevelse. Det mest fantastiske var den tid LIGE efter fødslen, hvor man bare er "helt alene med baby" (mor-far& baby) og ingen ved endnu hvor fantastisk et lille vidunder man sidder med. Men man glæder sig til at fortælle hele verden det.

 

Stå fast ved din første indskydelse. Det er ikke forkert at sige nej tak til svigermor og andre!

 

pøj pøj

Jeg havde det akkurat lige som dig og var fra starten fast besluttet på, at det kun var min mand og mig til fødslen.

Min mand kender mig bedre end nogen anden og han var bare fantastisk under hele forløbet. Jeg fortryder ikke, at vi ikke inviterede andre med. Der var heldigvis ingen, der maste sig på.

Når det så er sagt, så er jeg overrasket over, at jeg var pisse ligeglad med, at der kom en masse forskelligt personale ind for at tjekke til mig, da jeg havde en lang pressefase, og jeg ikke havde en trevl på kroppen. Jeg havde selv sagt nej tak til en skjorte, da jeg kom op af badekaret og havde det mega-varmt.

Pøj pøj og god fødsel