Milla-Victoria's mor skriver:
Jeg er meget i tvivl om hvilken type skole min datter skal i. 
Jeg har selv gået i folkeskole, og har INTET forhold til privatskole overhovedet. Og ved derfor intet om det. 
Så hvis nogle ligger inde med nogle gode råd, så lytter jeg gerne 
Det eneste jeg har hørt om privatskole er at man som forældre er påtvunget at været meget engageret...
Håber på en masse spændende svar 
Knus Pernille 
Jeg har to børn, én i privatskole og en i folkeskole.
Vi er meget glade for privatskolen, hvor vi synes vi bliver hørt, og vi føler at der bliver taget hånd om problemer så snart der er nogle. der er sandt at man skal være en smule mere engageret, men jeg tror nu sagtens man kan slippe udenom hvis man ikke gider engagere sig en helt masse.
Vi er i princippet også glade for folkeskolen, så længe det hele kører på skinner, men er der brug for noget ekstra, så synes jeg tit folkeskolen fejler. Jeg oplever folkeskolen som en skole der ofte har mangel på ressourcer.
I privatskolen (den vi har valgt, grundtviansk), er der stor fokus på "kæft, trit og retning" - forstået på en positiv måde. Man skal opføre sig ordenligt, og man skal tage ansvar. Ingen af de børn min datter går i klasse med har problemer med dette, det fungerer bare 100%. I folkeskolen synes jeg der er en noget mere slap holdning til mange ting...
Det er et svært valg, og jeg kan godt forstå at du er forvirret. 
det jeg har oplevet som negativt efter vi har valgt privatskole, er at nogle forældre åbenbart har en meget markant holdning omkring privatskole, og der var nogel der vendte os ryggen på denne bekostning. Man bliver ligesom stemplet som snob eller lignende når man vælger privatskole (selvom jeg er en lig forsørger på dimittendsats, så der er ikke noget i det for mit vedkommende i hvert fald).