Andre som har oplevet mere end 1 missed abortion (eller SA)?

Maalene skriver:

Hej piger...

Nå, som nogle af jer ved havde jeg en missed abortion inden vores prinsesse kom til verden Blev så gravid i juni, og her den 1. august måtte jeg igennem en medicinsk abort pga. endnu en missed abortion

Synes det var endnu hårdere denne gang, da jeg føler det er mig, der er noget galt med... Fik og vide at 25% af graviditeter ender i uønsket abort, men nu er det altså 67% her

Priser mig lykkelig for, at vi har vores vidunderlige datter, hun har virkelig holdt mig oppe, og er glad for at vide, at det kan lade sig gøre at få en lille - men derfor er det også skide hårdt at miste igen

Kender ingen, som har været igennem det samme som os, så derfor vil jeg gerne høre om jer andre, som desværre også har været det samme igennem, og hvordan det er gået jer? Er SÅ bange for at blive gravid igen, for sæt nu mig og min krop fejler igen

Åh er jeg ked af at hører.. Vi mistede jo nogenlunde samme tid sim jer sidst.. Og har lige mistet igen i går i uge 13 så skal gennem den store abort igen i morgen sidst mistede jeg i uge 11  

annec skriver:

Åh er jeg ked af at hører.. Vi mistede jo nogenlunde samme tid sim jer sidst.. Og har lige mistet igen i går i uge 13 så skal gennem den store abort igen i morgen sidst mistede jeg i uge 11  

Åhh nej

Det er jeg virkelig virkelig ked af at høre... Er du okay efter omstændighederne?

Det gør mig virkelig ondt - kan godt huske vi mistede samtidig sidst også, hvor er det bare uretfærdigt

Havde I været til noget scanning inden i mistede?

Håber virkelig du er okay, og sender lige 10000-vis af varme knus

Jeg har mistede ialt 6 gange - 1 gang inden jeg fik Amalie i 2007(SA), 3 gange inden jeg blev gravid med Elina som blev født i 2010 (1 SA og 2 MA) og under den graviditet mistede vi også Elina's tvilling(MA da den først kom ud under fødslen af Elina) og så endelig 1 gang efter vi fik Elina i 2010. (MA)

Jeg har stort set hver gang været til tidlig scanning og set hjerteblink men alligevel har min mega irriterende krop gjort et eller andet som ingen kan forklarer så fostret er blevet slået ihjeld.

Vi skal igang med projekt lillebror eller søster - første samtale er på tirsdag på rigshospitalet. Jeg har alle gange været igennem IUI-H men skal denne gang have taget æg ud. Håber virkelig ikke vi skal igennem en masse forsøg igen igen igen. Har allerede været igennem 11 gange homonbehandling. Men har også fået 2 dejlige piger og de har været alle tårene og kampene værd.

Håber alt det bedste for dig

Maalene skriver:

Åhh nej

Det er jeg virkelig virkelig ked af at høre... Er du okay efter omstændighederne?

Det gør mig virkelig ondt - kan godt huske vi mistede samtidig sidst også, hvor er det bare uretfærdigt

Havde I været til noget scanning inden i mistede?

Håber virkelig du er okay, og sender lige 10000-vis af varme knus

Åh mange tak! og i lige måde!!!

Jamen er stadig ked af det, og er ikke kommet mig endnu.. Lige´nu går tankerne på om jeg ikke kan få flere børn? Havde aldrig troet det ville ske 2 gange.. Og vil ikke kunne klare en 3 gang. Så går jeg helt ned med flaget..

Hvad med dig? Prøver i igen eller? Og er du kommet over det?

Maalene skriver:

Hej piger...

Nå, som nogle af jer ved havde jeg en missed abortion inden vores prinsesse kom til verden Blev så gravid i juni, og her den 1. august måtte jeg igennem en medicinsk abort pga. endnu en missed abortion

Synes det var endnu hårdere denne gang, da jeg føler det er mig, der er noget galt med... Fik og vide at 25% af graviditeter ender i uønsket abort, men nu er det altså 67% her

Priser mig lykkelig for, at vi har vores vidunderlige datter, hun har virkelig holdt mig oppe, og er glad for at vide, at det kan lade sig gøre at få en lille - men derfor er det også skide hårdt at miste igen

Kender ingen, som har været igennem det samme som os, så derfor vil jeg gerne høre om jer andre, som desværre også har været det samme igennem, og hvordan det er gået jer? Er SÅ bange for at blive gravid igen, for sæt nu mig og min krop fejler igen

- hvor gør det mig ondt ! 

Jeg står selv lidt det samme sted , jeg mistede i uge 19 .. 

Vil rigtig gerne blive gravidigen,  men helt inde ved jeg ikk om jeg tøre , tænkt hvis der sker det samme 

 Til dig !

LISBETH:-) skriver:

Jeg har mistede ialt 6 gange - 1 gang inden jeg fik Amalie i 2007(SA), 3 gange inden jeg blev gravid med Elina som blev født i 2010 (1 SA og 2 MA) og under den graviditet mistede vi også Elina's tvilling(MA da den først kom ud under fødslen af Elina) og så endelig 1 gang efter vi fik Elina i 2010. (MA)

Jeg har stort set hver gang været til tidlig scanning og set hjerteblink men alligevel har min mega irriterende krop gjort et eller andet som ingen kan forklarer så fostret er blevet slået ihjeld.

Vi skal igang med projekt lillebror eller søster - første samtale er på tirsdag på rigshospitalet. Jeg har alle gange været igennem IUI-H men skal denne gang have taget æg ud. Håber virkelig ikke vi skal igennem en masse forsøg igen igen igen. Har allerede været igennem 11 gange homonbehandling. Men har også fået 2 dejlige piger og de har været alle tårene og kampene værd.

Håber alt det bedste for dig

Ej, hvor forfærdeligt

Det er jo enhvers mareridt! Men det er en forunderlig verden, for når man kigger på sin guldklump vil man for INTET i hele verden miste hende, og kunne ikke have ønsket hende mere perfekt, og hvis det ikke var sket, havde man jo ikke haft hende... Som du siger, så er det jo det hele værd, selvom det er skide hårdt, når det står på... Men hvor vil jeg for intet i verden undvære min datter, og jeg ved, at det nok skal lykkes en dag

Håber virkelig I får en lille lækkerbidsken uden at skulle igennem at miste igen, I har godt nok haft jeres portion af uheld...

Ønsker jer alt det bedste

annec skriver:

Åh mange tak! og i lige måde!!!

Jamen er stadig ked af det, og er ikke kommet mig endnu.. Lige´nu går tankerne på om jeg ikke kan få flere børn? Havde aldrig troet det ville ske 2 gange.. Og vil ikke kunne klare en 3 gang. Så går jeg helt ned med flaget..

Hvad med dig? Prøver i igen eller? Og er du kommet over det?

Havde det præcis ligesom dig, følte virkelig jeg var ved at få en depression - heldigvis har vi haft Emilie til at holde os igang, og hun har betydet ALT for mig igennem det her

Det går bedre nu, men hvis jeg bliver mindet om det, så kan jeg godt mærke, at jeg bliver rigtig ked af det, og synes ALLE bliver gravide og får børn lige for tiden, så bliver man konstant mindet om det...

Troede virkelig heller ikke det ville ske for os igen, og følte mig virkelig som en kæmpe fiasko, og det eneste vi fik og vide var, at det skete i 25% af alle graviditeter, og vi jo havde bevist, at vi kunne få et sundt og rask barn - men det hjælper jo ikke en ret meget... Kunne forestille mig I fik det samme og vide?

Men når man vender den om, så havde vi jo ikke haft vores guldklumper, hvis det ikke var sket - og jeg kunne virkelig ikke på nogen måde ønske mig det anderledes

Gik udskrabningen godt nok? Havde I set liv inden?

Ja, ønsker brændende at få en lille en mere, men ved ikke, hvornår det bliver, for skal lige helt ovenpå inden jeg "tør" blive gravid igen, for sæt nu det sker igen... Synes det er SÅ underligt, at vi skal rammes så hårdt begge to Hvad med jer?

TR skriver:

- hvor gør det mig ondt ! 

Jeg står selv lidt det samme sted , jeg mistede i uge 19 .. 

Vil rigtig gerne blive gravidigen,  men helt inde ved jeg ikk om jeg tøre , tænkt hvis der sker det samme 

 Til dig !

Ej, det gør mig virkelig virkelig ondt

Det var godt nok sent I mistede, må man spørge, hvad der skete?

Kan virkelig godt følge dig, frygten sidder i én hele graviditeten, men er sikker på, at I ikke kan være så uheldige 2 gange i streg...

Jeg tror på, at tingene sker af en grund - selvom det nogle gange kan være VIRKELIG svært at se, og denne gang har jeg virkelig været langt nede, men hvis det ikke var sket 1. gang, havde vi ikke haft vores fuldstændig fantastiske datter, og sådan kommer du helt sikkert også til at have det, når det lykkes jer - for det er jeg sikker på, at det gør

En fantastisk mor, får ikke lov til at gå fri

Maalene skriver:

Ej, det gør mig virkelig virkelig ondt

Det var godt nok sent I mistede, må man spørge, hvad der skete?

Kan virkelig godt følge dig, frygten sidder i én hele graviditeten, men er sikker på, at I ikke kan være så uheldige 2 gange i streg...

Jeg tror på, at tingene sker af en grund - selvom det nogle gange kan være VIRKELIG svært at se, og denne gang har jeg virkelig været langt nede, men hvis det ikke var sket 1. gang, havde vi ikke haft vores fuldstændig fantastiske datter, og sådan kommer du helt sikkert også til at have det, når det lykkes jer - for det er jeg sikker på, at det gør

En fantastisk mor, får ikke lov til at gå fri

Ja det må du gerne .. 

- jeg begyndt at bløde 4-5 uger inden vi mistede .. 

Nogle dage lidt og fleste dage RIGTIG meget .. Vi var tit til undersøgelse inde på sygehuset , men ingen kunne sige hvor alt det blod kom fra .. Så viblev sendt hjem gang om at det ikk kom fra bette mand osv .. 

En dag havde jeg så ondt men de ville ikk se mig , få dage efterhavde jeg samme smerter og det endte ud i at jeg fødte ham i wc'et oppe ved mine svigerforældre 

Håber du har ret med at blive mor, vi kæmpede i lang og fik "ingenting" 

TR skriver:

Ja det må du gerne .. 

- jeg begyndt at bløde 4-5 uger inden vi mistede .. 

Nogle dage lidt og fleste dage RIGTIG meget .. Vi var tit til undersøgelse inde på sygehuset , men ingen kunne sige hvor alt det blod kom fra .. Så viblev sendt hjem gang om at det ikk kom fra bette mand osv .. 

En dag havde jeg så ondt men de ville ikk se mig , få dage efterhavde jeg samme smerter og det endte ud i at jeg fødte ham i wc'et oppe ved mine svigerforældre 

Håber du har ret med at blive mor, vi kæmpede i lang og fik "ingenting" 

Ej, hvor forfærdeligt Var han i live, da du fødte ham?

Det var da frygteligt, det syn vil du jo aldrig nogensinde glemme - havde de da bare taget dig ind på sygehuset, så havde oplevelsen måske været knap så ubehagelig - selvom det er dybt tragisk uanset hvad...

Kender nogle, som oplevede nøjagtig det samme som jer - hun fødte bare i uge 24 og havde hende i en halv time inden hun døde - de fik et år efter den skønneste lille pige, som bare er helt igennem perfekt

Forstår dig virkelig godt - håber virkelig ikke det tager så lang tid næste gang, inden I bliver gravide Har hørt, at nogle bliver hurtigere gravide 2. gang, fordi der er "banet vej" - ønsker jer det bedste