Mai-pigen skriver:
Jeg ligger i min seng og venter på at dagen skal gå, og natten.. Imorgen tidlig skal jeg ud og føde vores døde baby ..
Vi var til md-scanning igår, og vi havde lige besluttet at vi ville kende kønnet.. Sygeplejersken sætter apparatet på maven og efter ca.3 sek.slukker hun og siger hun er nødt til at informere os om at der ikke er noget hjerteblink.. Vi får et chok, og jeg bryder sammen med det samme.. Reaktionen kommer først ved Martin, da lægen kommer og ser på endnu en scanning, og bekræfter det.. vores verden bryder sammen og det er bare så uvirkeligt..
Efter en snak med læge og sygeplejerske, som begge er søde, skal vi ned og have taget blodprøver, og så op og tage en pille, som skal stoppe graviditets hormonerne og modne livmoderen. Derefter skal vi hjem, og vi skal så møde imorgen kl.8 , hvor jeg skal sættes igang og føde barnet.. Jeg er i uge 19, men de mener barnet er død i uge 17.
Jeg kan slet ikke begribe det nu her..det er frygteligt.. Mit hjerte er knust, og dagen imorgen bliver så forfærdelig....

Årh nej dog 

hvor er jeg dog ked af det på jeres vegne
det er så hårdt at skulle igennem det forløb og jeg føler virkelig med jer 
Ved godt ord er overflødige for jer ligenu, men har du brug at snakke eller spørge om noget må du meget gerne sende en PB. jeg har selv lige været hele forløbet igennem med sen abort for 2 mdr siden ca
så ved hvad du gennemgår 
Øv hvor er det dog uretfærdigt 
massere af kram til dig og din mand 






Anmeld