Min kæreste har to fantastiske børn, Joaquin på 12 og Sebastian på 10, som jeg er bonus-mor for på fuld tid
. Deres mor er i starten af året flyttet til Spanien (med hendes lille søn på 4 år) hvor hendes nye mand bor. Indtil videre er planen at hun bliver der indtil januar 2010... og så må vi se hvad der sker derefter
. Vi bor i Peru, så der er kommet en stor afstand imellem børnene og deres mor... og selvom jeg under normale omstændigheder er tilhænger af at børnen skal se deres mor lige så meget som de har lyst til, så har det altså været rigtig rart at få hende på afstand.
Her i Peru er samværdsreglerne sådan at hun har kunnet hente børnene hver dag fra kl. 17.00 - 19.30 og derudover have dem én dag i weekende. Den ordning har været ret hård for vores familie, da vi næsten ikke ser børnene - udover når der bliver spist morgenmad, aftensmad og puttes i seng (Børnene er i skole fra kl. 7.30 til 15.00 - nogle gange til kl. 17.00). Og når der ikke er så god kommunikation mellem min kærest og hans eks... ja, så har det været en yndet reaktion at børnen selvfølgelig ikke kom hjem kl. 19.30, men nærmere kl. 20.00 eller senere. Hjemme hos deres mor var der ikke den samme struktur og regler som herhjemme, så børnene var tit forvirrede og rastløse over alt det de skulle nå i løbet at én dag. Den yngste havde det med ikke at ville spise frokost, når han kom hjem fra skole, for "mor bliver bare sur, hvis jeg ikke er klar når hun kommer". Nu er der kommet mere ro på mad-situationen og Sebastian spiser med stor appetit, og er blevet en sundere dreng
Så det er jeg bare rigtig glad for!
Min kæreste og jeg skal giftes om en måned, og børnene glæder sig faktisk ret meget til det. Det er rigtig sødt! Derudover venter vi vores første fælles barn, som vi glæder os meget til!! Børnene ved det ikke endnu, da jeg kun er i 9. uge, men jeg tror at de bliver glade. Den yngste har i hvert fald spurgt i de sidste 2 år om han ikke snart skulle være storebror.
Uhhh, det blev langt, men det var lidt om liv som bonusmor
Anmeld