Se det sådan at du ikke bliver skuffet over dit kærlighedsbarn, men måske mere forestillingen og forventningen om hvad det vil blive. Man har mange tanker, og man skal jo lige vænne sig til tanken. Feks fik jeg min dreng for tidligt, anede ikke køn, og vågnede alene op uden at vide hvor han var (jeg var meget syg og han lå på neo) intet blev som ønsket, og mange ting bliver måske ikke som man regnede med, men man er stadig lykkelig og elsker sit barn. Så skulle du føle skuffelse accepter din følelse, for er sikker på den hurtigt forsvinder, især i takt med du lærer den lille ny at kende <3
Anmeld