bange for skuffelse... :-S

Lotus86 skriver:

Har ikke læst hele tåden, så jeg ved ikke om det er skrevet, men jeg tror ikke du skal bekymre dig, når du først er gået i fødsel, og har ligget længe og kæmpet for at få din baby ud, så er det SÅ stort når han/hun endelig kommer ud og op til dig, at du slet ikke tænker over, om det er det ene eller det andet køn, og i det sekund du får af vide hvad det er, så er det helt sikkert lige præcis det helt rigtige, det kunne ikke have været anderledes, for det er dén lille skabning der er din, og den vil være mere end perfekt, så jeg er sikker på, at det vil være umuligt for dig, at skulle blive skuffet hvis det er en dreng

det er der flere der har skrevet så der må jo være noget om det

så tak for dit svar også

Har ikke lige læst hele tråden 

Men vi har i begge graviditeter heller ikke fået kønnet at vide.

Første gang var jeg , lige som dig, overbevist om at det var en pige vi ventede. Faktisk så overbevist at jeg kunne blive sur, når andre gættede på en dreng  

Da jeg havde født, skænkede jeg ikke kønnet en tanke. Faktisk gik der et kvarter før jordemoderen spurgte: "Hvad blev det egentlig"

Og ganske som jeg havde gættet blev det en pige. Men er sikker på det ikke havde betydet noget lige dér. Det vigtigste var vores lille perfekte baby 

Denne gang er jeg igen overbevist om at vi venter en pige. Men jeg er ligeglad med kønnet. Det kunne da være rigtig sjovt med "en af hver", men jeg ville på ingen måde blive skuffet, det er jeg sikker på  

Det jeg egentlig ville sige, var at når først du ser det lille vidunder, er jeg sikker på, at kønnet ikke spiller en rolle 

Lotus86 skriver:

Gud hvor forfærdeligt, det er da helt ekstremt

Hvad endte det med?

Hende der ikke ville vide af ham, lå på samme barselsstue som mig og hun fortsatte med at holde på at han ikke skulle med hjem, så til sidst flyttede de hende, og jeg ved så ikke hvad der mere skete Men jeg forstår slet ikke tankegangen. Hun ville vitterlig hverken røre ham, se ham eller andet, for hun skulle ha en pige og det var han ikke.

 

Muhmi skriver:

Puha det gør da helt ondt at læse... Men hvis man har det på den måde så synes jeg bestemt også at man BURDE have valgt en køns-scanning for at sådan noget netop ikke skete... Men hun havde vel næsten fødselsdepression siden hun opførte sig sådan?

Ja det er også mit gæt. Det er i hvertfald ikke normalt. Jeg tænker bare at det derfor kan være farligt at "regne" med kun den ene slags, der er jo 50/50

Princesspigen skriver:

mange tak skal du have

sjovt at i heller ikke vil vide det denne gang  

det er ikke mange der ikke ved det.. så folk i vores familie er næsten fornærmede over de ikke kan få et køn af vide

Det er lidt skægt folk reagere sådan, som om de har ret til at vide kønnet.

Jeg bliver altid spurgt først om, 'når hvad bliver det så?', bliver ikke spurgt om hvornår min termin er

Tullepoder skriver:

Det er lidt skægt folk reagere sådan, som om de har ret til at vide kønnet.

Jeg bliver altid spurgt først om, 'når hvad bliver det så?', bliver ikke spurgt om hvornår min termin er

lige pt oplever jeg meget at børnene i sfoen jeg er i praktik i, ikke kan forstå hvorfor jeg ikke ved om det bliver en dreng eller pige, det har alle deres forældre og venners forældre jo altid vidst..

men med kun 8 uger igen syndes jeg det er endnu mere spændende ikke at vide det og syndes selv jeg er ved at blive god til at finde tingene i neutrale farver frem for hvor svært det var i starten

Princesspigen skriver:

hej alle i dejlige piger her inde..

 

sagen er den at kæresten og jeg har valgt ikke at ville vide kønnet på vores lille kærligheds trold som kommer her midt i oktober..

meget spændende og har på ingen måde ombestemt mig..

men jeg har fra før jeg overhoved blev gravid været overbevidst om at det er en pige.. og begyndte allerede tideligt i graviditeten at omtale det som hende og hun hele tiden..

men hvad nu hvis der kommer en dreng ud ? han er selvfølgelig lige så velkommen og vil blive lige så højt elsket.. men hvad hvis jeg bliver skuffet ?

kan jeg ikke forberede mig på en eller anden måde så det ikke kommer til at gå ud over den lille ?

jeg syndes ikke rigtigt det hjælper at jeg tænker at det lige så godt kan være en dreng..

hjælp mig med min tankegang

elsker jo min lille trold i maven!

jeg har en teori om at vide hvilket køn folk får eller hvertfald som nr to barn. det er svært at forklare det. men hvis faren til barnet kun har drenge søskende så bliver det en dreng og hvis han har en søster kan det både være en dreng og en pige og så vil i få et af hvert køn hvis i får to børn hvorimod har han kun drenge søskende får i også kun drenge.

det har hvertfald været rigtigt når jeg har kigget tilbage i generationerne i min familie kærestens og venindernes, der har det passet men der sker vel altid undtagelser.

MStorgaard skriver:

jeg har en teori om at vide hvilket køn folk får eller hvertfald som nr to barn. det er svært at forklare det. men hvis faren til barnet kun har drenge søskende så bliver det en dreng og hvis han har en søster kan det både være en dreng og en pige og så vil i få et af hvert køn hvis i får to børn hvorimod har han kun drenge søskende får i også kun drenge.

det har hvertfald været rigtigt når jeg har kigget tilbage i generationerne i min familie kærestens og venindernes, der har det passet men der sker vel altid undtagelser.

sorry, ved ikke om det er hårfarven men det gav ikke helt mening for mig det der

 

men altså jeg har 6 søskende, 2 søstre og 4 brødre..

min kæreste derimod er ene barn men havde en tvilling der døde i maven men om det var en dreng eller pige ved jeg ikke da det er et meget ømtåeligt emne for svigermor  

 

så jeg ved ikke hvordan din teori passer ind der ?

Jeg havde det på samme måde da jeg var gravid. Havde håbet på, at det blev en pige, og var også sikker på at det blev en pige. Jeg ville gerne vide kønnet, da dette ville give mig tid til at vænne sig til tanken, hvis det blev en dreng.  Scanningen viste at vi ventede en dreng. Lige i øjeblikket blev jeg lidt skuffet. Efter nogle dage begyndte jeg at vænne mig til tanken, om at vi skulle have en dreng. Som tiden gik, glædede jeg mig mere og mere. Da han så blev født, var han den sødeste og smukkeste lille dreng. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at have en pige. Nu håber jeg, at barn nr. to også bliver en dreng Er simpelthen så forelsket i min lille søn. Jeg har fundet ud af, at det er fuldstændig ligemeget om man får en pige eller en dreng. Når barnet kigger dig i øjnene og smiler, er alt andet ligegyldigt

Hilsen mor til verdens dejligste søn

LaBen skriver:

Jeg havde det på samme måde da jeg var gravid. Havde håbet på, at det blev en pige, og var også sikker på at det blev en pige. Jeg ville gerne vide kønnet, da dette ville give mig tid til at vænne sig til tanken, hvis det blev en dreng.  Scanningen viste at vi ventede en dreng. Lige i øjeblikket blev jeg lidt skuffet. Efter nogle dage begyndte jeg at vænne mig til tanken, om at vi skulle have en dreng. Som tiden gik, glædede jeg mig mere og mere. Da han så blev født, var han den sødeste og smukkeste lille dreng. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at have en pige. Nu håber jeg, at barn nr. to også bliver en dreng Er simpelthen så forelsket i min lille søn. Jeg har fundet ud af, at det er fuldstændig ligemeget om man får en pige eller en dreng. Når barnet kigger dig i øjnene og smiler, er alt andet ligegyldigt

Hilsen mor til verdens dejligste søn

jeg er blevet lidt bedere med tiden til at tænke det måske kan være en dreng men tror stadig mest på en pige..