bange for skuffelse... :-S

Jeg kan ikke give dig nogle råd men nu hvor jeg selv er gravid kender jeg godt det med ham og hun. 

I min første graviditet sag jeg hun lig fra den første positive test.

Nu siger jeg ham og kigger automatisk på drenge tøj og ting. 

Når først du står med "den" bliver du ikke skuffet - ligegyldigt hvad der er for en. 

Første gang troede jeg, at jeg skulle have en pige. Da jeg først havde født, glemte vi fuldstændig at kigge efter hvad det var for en - det var bare et helt fantastisk lille væsen - kønnet var ligegyldigt. Det viste sug at være en dreng  - helt fantastisk selvfølgelig!! 

Princesspigen skriver:

hej alle i dejlige piger her inde..

 

sagen er den at kæresten og jeg har valgt ikke at ville vide kønnet på vores lille kærligheds trold som kommer her midt i oktober..

meget spændende og har på ingen måde ombestemt mig..

men jeg har fra før jeg overhoved blev gravid været overbevidst om at det er en pige.. og begyndte allerede tideligt i graviditeten at omtale det som hende og hun hele tiden..

men hvad nu hvis der kommer en dreng ud ? han er selvfølgelig lige så velkommen og vil blive lige så højt elsket.. men hvad hvis jeg bliver skuffet ?

kan jeg ikke forberede mig på en eller anden måde så det ikke kommer til at gå ud over den lille ?

jeg syndes ikke rigtigt det hjælper at jeg tænker at det lige så godt kan være en dreng..

hjælp mig med min tankegang

elsker jo min lille trold i maven!

Tjah umiddelbart vil jeg sige at din eneste løsning er at finde ud af hvad maven gemmer. Så er du da ude over det "problem" og kan så vænne dig til tanken hvis det er en dreng

FruK skriver:

Når først du står med "den" bliver du ikke skuffet - ligegyldigt hvad der er for en. 

Første gang troede jeg, at jeg skulle have en pige. Da jeg først havde født, glemte vi fuldstændig at kigge efter hvad det var for en - det var bare et helt fantastisk lille væsen - kønnet var ligegyldigt. Det viste sug at være en dreng  - helt fantastisk selvfølgelig!! 

Det gælder altså ikke for alle. Jeg har oplevet det 2 gange at vedkommende har været mega skuffet.

Første gang var ekstremt, hun havde en dreng og fødte en dreng til og hun ville hverken holde ham, se på ham, give ham mad og hun bad personalet skille sig af med ham, for han skulle ikke med hjem

2 gang var en tidligere veninde og hun valgte at få en 3D scanning ( hun ønskede en pige) men der lå den dejligste dreng. Det tog hende flere måneder at komme sig over det, men elsker ham højt i dag.

Kongmulle skriver:

Det gælder altså ikke for alle. Jeg har oplevet det 2 gange at vedkommende har været mega skuffet.

Første gang var ekstremt, hun havde en dreng og fødte en dreng til og hun ville hverken holde ham, se på ham, give ham mad og hun bad personalet skille sig af med ham, for han skulle ikke med hjem

2 gang var en tidligere veninde og hun valgte at få en 3D scanning ( hun ønskede en pige) men der lå den dejligste dreng. Det tog hende flere måneder at komme sig over det, men elsker ham højt i dag.

Ok - det er bare ret svært at forestille sig at man kan blive skuffet over noget så skønt.

sådan havde jeg det lidt anden gang jeg havde en dejlig dreng og ville gerne ha en pige og vi valgte at få kønet afvide og jeg blev da lidt skuffet da det var en dreng men han er lige så elsket og ønsket som den store men derfor havde jeg ønsket alligevel denne her gang ture jeg ikke ønske noget jeg tror selv det er en dreng men nu må vi se hvad det gemmer sig der inde det får vi afvide på torsdag.

men prøv at kigge dreng tøj og kig efter drenge ting så kan det være at du kan vende dig lidt til at det kan være en lille prins

Kongmulle skriver:

Tjah umiddelbart vil jeg sige at din eneste løsning er at finde ud af hvad maven gemmer. Så er du da ude over det "problem" og kan så vænne dig til tanken hvis det er en dreng

der er kun 9 uger tilbage så nej nu har jeg klaret så længe uden at vide hvad det er så tager vi os lige den sidste tid med.. og ja så må vi se hvad det bliver

Da jeg var gravid med vores datter (fik heller ikke kønnet at vide) var både min kæreste og ja, de fleste vi kendte overbevidste om at hun var en dreng  Men nej...hun havde snydt os godt og grundigt men skuffet blev vi bestemt ikke! Det er den største oplevelse her i livet at ligge der med sin baby i armene og så er kønnet egentlig ret ligemeget

Omsorgsgiver skriver:

Da jeg var gravid med vores datter (fik heller ikke kønnet at vide) var både min kæreste og ja, de fleste vi kendte overbevidste om at hun var en dreng  Men nej...hun havde snydt os godt og grundigt men skuffet blev vi bestemt ikke! Det er den største oplevelse her i livet at ligge der med sin baby i armene og så er kønnet egentlig ret ligemeget

okay dejligt at vide

FruK skriver:

Ok - det er bare ret svært at forestille sig at man kan blive skuffet over noget så skønt.

Jeg er helt enig, det er et mirakel og jeg ville aldrig kunne blive skuffet