bange for skuffelse... :-S

Princesspigen skriver:

der er kun 9 uger tilbage så nej nu har jeg klaret så længe uden at vide hvad det er så tager vi os lige den sidste tid med.. og ja så må vi se hvad det bliver

Jeg har heller ikke kendt mine børns køn under graviditeten, hvilket har været helt fantastisk - jeg synes bestemt, du skal holde fast i det. Og når først du har født, er du ikke i tvivl om, at barnet,, uanset kønnet, er det mest vidunderlige barn i denne verden. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg har heller ikke kendt mine børns køn under graviditeten, hvilket har været helt fantastisk - jeg synes bestemt, du skal holde fast i det. Og når først du har født, er du ikke i tvivl om, at barnet,, uanset kønnet, er det mest vidunderlige barn i denne verden. 

rart at høre

Princesspigen skriver:

hej alle i dejlige piger her inde..

 

sagen er den at kæresten og jeg har valgt ikke at ville vide kønnet på vores lille kærligheds trold som kommer her midt i oktober..

meget spændende og har på ingen måde ombestemt mig..

men jeg har fra før jeg overhoved blev gravid været overbevidst om at det er en pige.. og begyndte allerede tideligt i graviditeten at omtale det som hende og hun hele tiden..

men hvad nu hvis der kommer en dreng ud ? han er selvfølgelig lige så velkommen og vil blive lige så højt elsket.. men hvad hvis jeg bliver skuffet ?

kan jeg ikke forberede mig på en eller anden måde så det ikke kommer til at gå ud over den lille ?

jeg syndes ikke rigtigt det hjælper at jeg tænker at det lige så godt kan være en dreng..

hjælp mig med min tankegang

elsker jo min lille trold i maven!

Hej.. 

 

Jeg tror ikke du bliver skuffet, for ligeså snart du lægger med din lille på maven så er du ligeglad med hvad kønnet er, lykken er bare du har fået den lille ud og nu kan holde ham/hende i dine arme og give kærlighed.. 

Held og Lykke med det hele.  

Er ret overbevist om at ligemeget hvad du får stukket i armene når du lige har født, så vil du knuselske ham/hende og syne at han/hun er noget af det smukkeste du nogensinde har set og derfor være fuldstændig ligeglad med om han/hun er en hun eller ham...

Hvad gjorde de dengang der ikke fandtes scanninger til at afsløre alting? Jamen de blev jo fuldstændig forelskede i lige nøjagtig den lille søde guldklump de fik ud og op til sig

Jeg har valgt ikke at få at vide hvad det bliver den her gang, for jeg håbede på en pige som den første og blev skuffet da jeg fik at vide at Silas var en dreng.. Den her gang er jeg fuldkommen ligeglad med hvad jeg får, bare han/hun er sund og rask og ligner sin mor, far og storebror

Mor og meget mere skriver:

Jeg har heller ikke kendt mine børns køn under graviditeten, hvilket har været helt fantastisk - jeg synes bestemt, du skal holde fast i det. Og når først du har født, er du ikke i tvivl om, at barnet,, uanset kønnet, er det mest vidunderlige barn i denne verden. 

Samme her

norby skriver:

Hej.. 

 

Jeg tror ikke du bliver skuffet, for ligeså snart du lægger med din lille på maven så er du ligeglad med hvad kønnet er, lykken er bare du har fået den lille ud og nu kan holde ham/hende i dine arme og give kærlighed.. 

Held og Lykke med det hele.  

mange tak skal du have

Muhmi skriver:

Er ret overbevist om at ligemeget hvad du får stukket i armene når du lige har født, så vil du knuselske ham/hende og syne at han/hun er noget af det smukkeste du nogensinde har set og derfor være fuldstændig ligeglad med om han/hun er en hun eller ham...

Hvad gjorde de dengang der ikke fandtes scanninger til at afsløre alting? Jamen de blev jo fuldstændig forelskede i lige nøjagtig den lille søde guldklump de fik ud og op til sig

Jeg har valgt ikke at få at vide hvad det bliver den her gang, for jeg håbede på en pige som den første og blev skuffet da jeg fik at vide at Silas var en dreng.. Den her gang er jeg fuldkommen ligeglad med hvad jeg får, bare han/hun er sund og rask og ligner sin mor, far og storebror

rigtigt nok..

jeg troede det var sjældent folk ikke vidste kønnet men denne tråd giver et andet indtryk..

og endnu mere sjældent at de heller ikke ved det anden gang..

så  til dig

Kongmulle skriver:

Det gælder altså ikke for alle. Jeg har oplevet det 2 gange at vedkommende har været mega skuffet.

Første gang var ekstremt, hun havde en dreng og fødte en dreng til og hun ville hverken holde ham, se på ham, give ham mad og hun bad personalet skille sig af med ham, for han skulle ikke med hjem

2 gang var en tidligere veninde og hun valgte at få en 3D scanning ( hun ønskede en pige) men der lå den dejligste dreng. Det tog hende flere måneder at komme sig over det, men elsker ham højt i dag.

Puha det gør da helt ondt at læse... Men hvis man har det på den måde så synes jeg bestemt også at man BURDE have valgt en køns-scanning for at sådan noget netop ikke skete... Men hun havde vel næsten fødselsdepression siden hun opførte sig sådan?

Har ikke læst hele tåden, så jeg ved ikke om det er skrevet, men jeg tror ikke du skal bekymre dig, når du først er gået i fødsel, og har ligget længe og kæmpet for at få din baby ud, så er det SÅ stort når han/hun endelig kommer ud og op til dig, at du slet ikke tænker over, om det er det ene eller det andet køn, og i det sekund du får af vide hvad det er, så er det helt sikkert lige præcis det helt rigtige, det kunne ikke have været anderledes, for det er dén lille skabning der er din, og den vil være mere end perfekt, så jeg er sikker på, at det vil være umuligt for dig, at skulle blive skuffet hvis det er en dreng

Kongmulle skriver:

Det gælder altså ikke for alle. Jeg har oplevet det 2 gange at vedkommende har været mega skuffet.

Første gang var ekstremt, hun havde en dreng og fødte en dreng til og hun ville hverken holde ham, se på ham, give ham mad og hun bad personalet skille sig af med ham, for han skulle ikke med hjem

2 gang var en tidligere veninde og hun valgte at få en 3D scanning ( hun ønskede en pige) men der lå den dejligste dreng. Det tog hende flere måneder at komme sig over det, men elsker ham højt i dag.

Gud hvor forfærdeligt, det er da helt ekstremt

Hvad endte det med?