mariamiss6 skriver:
Jeg bliver nødt til at svare dig kort....
Du skriver og forklarer dig SINDSSYGT godt... Hold nu op en rørende fortælling du giver der.
Hvor er det bare forfærdeligt, alt det du har skullet igennem. Og så synes du bare, at du skal klare det hele selv.
Det behøver du virkelig ikke...
1. Jeg kan godt forstå du ikke er vild med tanken om en aflastningsfamilie. MEN jeg tror du har godt af aflastning. Ikke fordi jeg ikke synes du klarer det flot, for det synes jeg virkelig du gør. Du klarer alt det der bedre end jeg gør, som jeg ser det i hvert fald. MEN du HAR brug for aflastning, det har alle forældre, og det får man så, når man er to. Det privilegie har du desværre ikke, fordi barnets mor er gået bort. Men du HAR dine forældre, som du siger du har et godt forhold til. Og det lyder virkelig som om du kan stole 120% på dine forældre. Derfor tror jeg også på du sagtens kan lave en aflastningsaftale med dem.
SÅ, gå ind til dine forældre, fortæl dem, at du har brug for både at snakke med dem, men også at du har brug for alene tid. Fortæl dem hvordan du har det, og spørg dem om de ikke kunne have lyst til at tage den lille hver 3. weekend, eller hvad du nu føler dit behov er.
2. Jeg tror dine forældre er klar over du har det svært, og de synes du klarer det godt. Men de kommer ikke ind og blander sig,f ordi de er vant til at DU kommer til dem, fordi det har du altid gjort når der var behov for det. De ved jo ikke, at du lige i denne situation er bange for at bede om hjælp. Så jeg synes virkelig du skal gøre det. Gå ind til dem, og læg alle kort på bordet, sådan som du har kunnet det før 
3. Din bror, skid på ham... Lad ham køre sit eget ræs. Der er garanteret knas i et eller andet i hans liv også, uanset hvilken facade han sætter op, se nu bare på dig selv
Spørg dine forældre, om i kan aftale, at det udadtil lyder at dine forældre tager den lille fordi DE har lyst, ikke fordi du har bedt om det. Så behøver du ikke bekende kulør over for din bror, før du synes det passer dig, hvis det nogen sinde gør 
4. Du siger det selv, du savner dine forældre helt vildt, og du VED de kan hjælpe dig. Lige DER er din løsning. Søde ven, gå nu ind til dine forældre, de er der for det samme 
Nøj hvor jeg føler med dig altså. Hold nu kæft hvor er det bare hårdt.
Jeg får nærmest desperat trang til at holde om dig.
Mange tak for dit svar..