Det hele ramler..

Pikku Myy skriver:

Hvis du kan nå at rette i dit indlæg, ville det måske være en god idé. Det er ikke sikkert TS er interesseret i at folk skal vide hvem hans mor (måske) er... Nu hvor han jo egentlig er anonym...

nielsen80 skriver:

Ved slet ikke hvad jeg skal skrive, det lyder somom du har langt mere at takle end nogen ung mand bør have på noget tidspunkt! Min dybeste medfølelse!

Jeg mener at kræftens bekæmpelse har nogle rådgiver, man kan bruge, når man mister pårørende til den skrækkelige sygdom. Måske det var et sted at starte? En ting er sikkert, jeg synes bestemt du skal søge hjælp! Du lyder som en fantastisk far, husk at passe på ham for dit barns skyld.

Tak..

Det havde jeg slet ikke tænkt på. Det kunne faktisk godt være en mulighed. Min kærestes mor døde også af kræft, så min kæreste og hendes søskende brugte dem en del..

TeamRocket skriver:

Nå nej men tænkte han da skulle vide det men det er slettet af staff tror jeg.

Ja, jeg tillod mig at anmelde det. Jeg kunne sagtens se du ikke mente noget ondt med det overhovedet - syntes bare det var lidt uheldig...

TR skriver:

Hvor gør det mig ubeskriveligt ondt ! At du har mistet din kæreste og din søn har mistet hans mor ! 

 

Jeg synes det helt fint, er du er flyttet "hjem" , og prøver at få en hver dag op og kører .. 

 

Jeg synes helt bestemt at hvis du har brug for at snakke med dine forældre, så GÅ ind til dem .. Det ikke noget med at man skal klare sig selv, du er i en stor sorg, og det skal der snakkes om, hvis det dine forældre der kan hjælpe dig med det, så afsted med dig ! 

 

Jeg synes slet ikk du skal bruge din energi på hva din bror har og kan .. Han har et liv og du har et andet .. Tag en dag af gangen ..

 

Måske du sku overveje noget psykolog hjælp ?

 

Tak skal du have.. Er godt nok lige stoppet til psykolog for nogen måneder siden, været der en enkelt gang siden, men af en anden grund. Men ja, skulle nok overveje at tage afsted igen..

merle2010 skriver:

først et stort til dig...

kæft hvor er du sej og lyder til at være et fantastisk menneske....

du er "kun" 18år, din kæreste er lige er lige gået bort og du har en lille søn.. puha det ville da påvirke alle mennesker...

du skal slet ikke have dårlig samvittighed over at din søn har været i vuggestue hele ugen far 9 - 14, det er jo ikke så lang tid og du har brug for alenetid for at kunne være en god far for din søn...

får du ikke noget psykolog hjælp eller går i en sorggruppe?? du skal have hjælp til at bearbejde dit tab...

du skal tage en snak med dine forældre og fortælle hvordan du har det, det er da klart at du er ked...

jeg har ikke så meget forstand på alt  det der, men vil bare give dig et stort kram og sige at det hele nok skal gå..

Mange tak.. Ikke endnu, men skal nok få ringet for at få en tid..

Dot D skriver:

hold nu op, kæreste dreng.... jeg sidder helt med tårer i øjnene på dine vegne...

kan du så komme ind og snakke med dine forældre, sådan en situation som denne må du da ikke klare alene. det har du ikke brug for lige nu.

jeg arbejder med unge mænd med aspergers syndrom og med adhd, så jeg kan godt følge dig i, at du har det godt ved at være tæt med dine forældre. det lyder som om, at det har været godt for dig at bruge dem før, og nu er da helt sikkert en tid, hvor du skal gøre brug af jeres gode forhold.

det er umenneskeligt at miste den man elsker, sit barns mor, og at du samtidigt er så ung, det gør det da absolut ikke nemmere. så husk: det er lovligt at græde, det er lovligt at vise sin sorg, det er lovligt ikke at være glad, bare fordi andre lige er det. hvad der derimod ikke er "lovligt", det er at du skal gå med alle de skrækkelige tanker for dig selv. hvor ville jeg ønske, at jeg kunne kramme dig, og lade dig græde ud ved min skulder. det kan jeg ikke, men det kan dine forældre, så lov mig, at du vil gå til dem med alle dine tanker.

det med aflastningsfamilien, det er jeg både og tilhænger af, for hvis du klare hverdagen med din søn, og han har det godt, så synes jeg ikke det er nødvendigt, men hvis du går og bliver stresset over at skulle klare det hele alene, så var det måske en mulighed med aflastning, måske hver tredje weekend, så du kan puste ud, og være ung med dine venner. det skal du nemlig også huske at være.

du skal ikke tænke så meget over, at din bror er dygtigere end dig, "klogere" end dig og at du måske synes, han har mere end dig.... man er ikke ens, selvom man er søskende. du har din søn, og du lyder klart som om, du er der for ham, det er det vigtigste ligenu. så skal du nok finde ud af, hvad du skal med livet arbejdsmæssigt senere. gør gymnasiet færdigt, og mærk så efter i dig selv, så vil du finde løsningen. det er jeg sikker på.

det blev en lang smøre, men kun fordi jeg ønsker dig alt godt...

stort knus til dig, jeg tror, du er sejere, end du måske går og tror.

Tak for dit lange svar.. Med hensyn til aflastningsfamilien, så tror jeg ikke det bliver nødvendigt. Det er bare ligenu det er rigtig svært.. Og jeg ved, at hvis han bliver passet hver 3. weekend, eller noget i den dur, så vil jeg alligevel sidde herhjemme og vente på at få ham hjem igen. Jeg er ikke til alle de fester, for der er altid ballade og det er jeg slet ikke interesseret i. Er ikke meget for alkohol, da jeg er bange for at miste kontrollen over mig selv.. Er mere til filmaftner med min familie..

Mor og meget mere skriver:

Kære du

Jeg har en datter på snart 19 år, og stod hun i din situation, ville jeg være præcis lige så parat til at støtte, hjælpe og trøste, som hvis hun var 10. Du har intet at bevise over for dine forældre - du er en meget ung mand med et meget stort ansvar og i en livssituation, som ville være svær at tackle for enhver. Du har lov til og ret til at føle, at du har "mødt muren", og til at række ud og bede om hjælp. 

Dine forældre ved det sikkert godt - at du har det rigtigt svært - og venter bare på, at du sænker paraderne og beder om deres trøst og hjælp. Vis dem, at du mangler dem, og lad være at presse dig selv til at skulle håndtere en alt for tung situation på egen hånd. 

Tak for dit svar..

Tvillingemor90 skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, men udfra det du skriver lyder du som en super far der vil sit barn det bedste - al den omsorg og bekymring viser da virkelig at dit barn er meget heldig med en far som dig..

Synes du skal snakke med dine forældre, hvis du ikke er så glad for aflastning kunne de måske lave noget med din søn engang imellem så du kunne få en pause.. Eller din storebror.. ?

Håber på en lysere fremtid for dig og din søn ..

Tak for dit svar..

Det ved jeg med sikkerhed, at de gerne vil, da de ligger på knæ for at få lov til, at passe ham..

betina23 skriver:

puha en op levelse først et knusherfra kan kun sig jeg sys du skal snak med dine forældre.... aflastning fam kan jeg ik anbefale

Tak.. Er der en speciel grund til, at du ikke kan anbefale det?

Isabella_mor skriver:

puha... jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.. du har jo tydeligvist brug for både kram og omsorg og støtte i alt det du nu går igennem. 

du er jo for det første en meget ung fyr. og pludselig er du blevet alenefar til din lille og sikkert meget dejlige dreng..

det er nok en af de hårdeste situationer man som forældre kan gå igennem udover at miste et barn, Nemlig at miste sit barns anden forældre... Jeg ved ikke hvad jeg selv skulle gøre uden min egen kæreste, så jeg kan godt forstå at det ligepludselig er smadder svært for dig at overskue det hele ligenu. og jeg syntes udfra hvordan du skriver det og formulere dig, at selvom du har det svært vil du gerne være stærk i sorgen og du vil gerne være en god far... men du giver samtidig dig selv lov til at være ked af det. og det skal du virkelig også have lov til at være. du har jo lige mistet din kæreste, den pige som du sikkert elsker over hele jorden.. så selvfølgelig er du ked af det. det ville vi andre også være hvis det var vi var i dit sted... så det skal du på ingen måde undskylde.. 

din dreng er snart et år.. han kendte jo sin mor, så han har det sikkert også svært.. og det er svært at vide hvad sådan en lille størrelse tænker og føler.. for han føler sikkert en masse, og tænker sikkert en hel masse over hvor hende mor er blevet af.. men der kan du jo mærke på ham om han har ændret adfærd, er han blevet mere indelukket osv.. han kan jo også mærke på dig at du har det skidt. så han kan jo, selvom han er lille, måske spejle sig i dig og måske blive bange eller andet... fordi at tingene pludselig har ændret sig.

nu kender jeg så ikke til din kærestes sygdomsforløb. fordi at hun kan jo have været meget syg. og ikke have haft så mange kræfter til at være der for ham som hun måske var da han var helt lille, så han husker hende måske ikke så tydeligt, det ved jeg ikke, men det er vel også noget at tænke over, hvor meget han måske kan savne hende i forhold til dig.. 

mht dine forældre, når du kan fortælle dem alt, hvorfor kan du så ikke også bruge dem i din sorg.. hvad er du bange for.. at de skal afvise dig.. 

selvom du er far, så er du jo stadig deres lille dreng, du er jo trodsalt kun 18.. så derfor vil de selvfølgelig gerne ligge en skulder til som du kan komme og græde ud ved.. du behøver ikke at være så stærk. og gemme dine følelser.. det hjælper dig ikke videre på nogen måde.. så det gælder om at være modig og have tillid både til dig selv og til dine forældre.. selvfølgelig vil de lytte og hjælpe. også med den lille kan jeg forestille mig.. 

 

havde du været min søn havde jeg hvertfald gjort alt hvad der stod i min magt for at være der for dig... 

mht at der er tale om at din søn skal i aflastning.. hvad er begrundelsen helt for det?? er det fordi du har nogle vanskeligheder pga din for tidlige fødsel eller hvordan. jeg kunne ikke helt forstå det.. der må jo være en grund til hvorfor sin sagsbehandler mener han skal i aflastning.. her skal du jo tænke på din drengs bedste.. hvis det er du har brug for lidt tid her efter alt det der er sket, så skal du ikke være bange for at bede om hjælp... det gør dig ikke til en dårlig far. tværtimod. det gør dig til en far der vil sin søns det bedste.. og du har måske ikke lige 100% overskud til at tilgodese alle hans behov.. det er jo kun for en periode til når du føler dig klar til at være 100% på igen..

jeg VED godt at mange har den mening at når man får børn så er det ikke for at lade andre passe dem osv.. det skal man bare hoppe op og falde ned på, for der kan ske så meget for selv den bedste, at de også har brug for en hjælpende hånd engangimellem..

så overvej muligheden med din søns trivsel i tankerne.. fordi det er ham det handler om i den sag..

Jeg håber for dig at du kommer stærkt ud igen på den anden side. og jeg håber du ber om hjælp fra dine omkring dig, fordi at det er det du har brug for nu... så du kan komme på rette køl igen.. 

livet går jo videre... din kærestes krop er her ikke længere. men hendes sjæl har måske allerede fundet en ny krop og lever igen...  (hvis man tror på den slags) 

Mange milioner kram... 

Mange tak for dit lange og brugbare svar..

Er meget i tvivl om, hvor meget sådan nogen små nogen kan forstå.. Han har set hende hverdag, mens hun har været her. Hun har ikke altid kunne holde til så meget, men hun har været der.. Man kan godt mærke på ham, at han mangler hende. Han har det allerbedst på fars arm, og vil bestemt ikke sidde i en indkøbsvogn mere(han handlede tit ind med mor).. Ellers er han en glad lille dreng med krudt i måsen og "snakker" uden problemer med andre mennesker.. 

Min sagbehandler sagde bare, at det kunne være en mulighed, hvis jeg ville "holde fri" engang imellem, meen..