Hvad mener du ??

uhhh det kommer rigtig meget an på det enkelte barn... ja... total pædagog her der hader at sætte børn (og menneker i det heleaget) i kasser...

det kommer an på barnet, forholdet til den døde og mange andre ting...

min elskede farbror og gudfar døde da jeg var 4 år... og jeg fik ikke lov at være med... det har jeg været ked af i mange år efter, og er det stadig... for jeg føler jeg mangler noget... mangler at sige ordentlig farvel...

men jeg kan godt forstå mine forældres valg... da de havde en ide om min farmors reaktion i kirken... og de havde ret... det var bestemt ikke en reaktion hendes 2 små børnebørn skulle se (så vidt jeg har hørt)

så det kommer meget an på hvordan og hvor ledes det kommer til at foregå...

hvad angår vores eget barn kommer hun formegentlig med tl hendes første "begravelse" som 0 årrig...

min mands bedste far døde efter længere tids sygdom her for en uge siden... han skal hverkend begraves eller bisættes... men brandes og der efter vil der være en seremoni hvor han bliver sprædt ud over havet (han var gammel fisker)  det kommer til at ske om 1-2 måneder og jeg har termin på tirsdag... og vil da ik lade hende passe så tidligt

MorDk skriver:

Egentlig sødt... men jeg personligt ville have svært ved at "rede" den ud...

"hvordan kan må slå sit hjerte..." osv.

Forstå mig ret...

Det kan man vel når nogle man holder af inde i hjertet lige pludselig ikke er her mere...?

Altså ligemeget hvad, så er det jo en svær situation at forklare for det er jo underligt at bedsterne eller forældrerne eller moster/faster lige pludselig aldrig kommer tilbage igen

Muhmi skriver:

Mener helt klart også det kommer an på hvor tæt man har været på personen der er død og ikke mindst hvor meget forståelse man viser for det der er sket... For hvis man bare leger videre  når man får at vide at bedstefar/mor er død, så er det nok ikke fordi det betyder så meget i barnets verden, men hvis man derimod sætter sig stille ved far og mor og bliver ked af hvad der egentlig er sket, fordi man forstår at bedste ikke kommer tilbage mere, så synes jeg klart det er en anden sag, for så forstår man det og derfor også en del af sorgen og fortjener at få sagt det sidste farvel... Det kan være man er 5 eller 10 før man kan det, men jeg synes det er vigtigt at man ikke siger at børn ikke må se tårer og mennesker der er kede af det, for det er en del af livet...

Og så kan man jo evt. forklare det med, at folk har slået hjertet og at de er kede af det fordi det gør ondt..

Det ved jeg ikke om man kan, jeg er ikke pædagog... Hehe

super flot skrevet søde... ja det er nemlig vigtigt man læser barnets signaler... min verden var ved at gå under da jeg fik besked tror aldrig jeg har græt så meget før..... nogle børn er ikke klar andre er ikke

Muhmi skriver:

Det kan man vel når nogle man holder af inde i hjertet lige pludselig ikke er her mere...?

Altså ligemeget hvad, så er det jo en svær situation at forklare for det er jo underligt at bedsterne eller forældrerne eller moster/faster lige pludselig aldrig kommer tilbage igen

Ja det har du ret i...

Jeg frygter bare alle de spørgsmål man får når ungerne bliver lidt ældre... Hvordan pokker skal man forklare det ene og det andet...

Sys det er svært!

KarinaA skriver:

KOm lige til at snakke med manden om dette, og er egentlig lidt nysgerrig omkring jeres mening om dette ???

Hvor gammel skal et barn være før det kommer med til en begravelse ? eller kommer det mere an på hvem det er som er død, end alder ? 

begrund meget gerne dit svar

Jeg stemte godt nok 10-12, men det var med henblik på at det først er der, de kan skelne mellem virkelighed og fantasi.

Men hælder også til at det kommer an på hvem der er gået bort

Jeg kan huske jeg selv blev "medlidenhedstvunget" med til min første begravelse, da min mormors et eller andet langt ude, skulle begraves, selvom jeg ikke kendte hende, men fordi min mormor og mor sagde at det ville være godt hvis alle aldre var repræsenteret. Så blev det mig, der stod for skud. Mærkelig oplevelse!

Den dag idag syntes jeg dog de er meget smukke og det er dejligt at deltage. Men dén begravelse står skarpt i kontrast til det.

B&J skriver:

super flot skrevet søde... ja det er nemlig vigtigt man læser barnets signaler... min verden var ved at gå under da jeg fik besked tror aldrig jeg har græt så meget før..... nogle børn er ikke klar andre er ikke

Helt klart!

Jeg forstod godt at min farfar aldrig ville komme tilbage mere, men jeg forstod ikke selve begravelsen... Men jeg er stadig glad for at jeg fik lov at få den oplevelse... Det gav mig helt klart en bedre forståelse for, hvorfor min far og mor var så ked af det. Vi tog også op og besøgte ham efter på de ukendtes og jeg husker tydeligt at jeg faktisk synes det var en smuk idé at farfar lå der og sov i jorden...

Muhmi skriver:

Mener helt klart også det kommer an på hvor tæt man har været på personen der er død og ikke mindst hvor meget forståelse man viser for det der er sket... For hvis man bare leger videre  når man får at vide at bedstefar/mor er død, så er det nok ikke fordi det betyder så meget i barnets verden, men hvis man derimod sætter sig stille ved far og mor og bliver ked af hvad der egentlig er sket, fordi man forstår at bedste ikke kommer tilbage mere, så synes jeg klart det er en anden sag, for så forstår man det og derfor også en del af sorgen og fortjener at få sagt det sidste farvel... Det kan være man er 5 eller 10 før man kan det, men jeg synes det er vigtigt at man ikke siger at børn ikke må se tårer og mennesker der er kede af det, for det er en del af livet...

Og så kan man jo evt. forklare det med, at folk har slået hjertet og at de er kede af det fordi det gør ondt..

Det ved jeg ikke om man kan, jeg er ikke pædagog... Hehe

Virkelig godt beskrevet

Muhmi skriver:

Helt klart!

Jeg forstod godt at min farfar aldrig ville komme tilbage mere, men jeg forstod ikke selve begravelsen... Men jeg er stadig glad for at jeg fik lov at få den oplevelse... Det gav mig helt klart en bedre forståelse for, hvorfor min far og mor var så ked af det. Vi tog også op og besøgte ham efter på de ukendtes og jeg husker tydeligt at jeg faktisk synes det var en smuk idé at farfar lå der og sov i jorden...

 nemlig børn har også behov for at vide nogle gange hvorfor man er ked af det så kan de bedre forstå en

MorDk skriver:

Ja det har du ret i...

Jeg frygter bare alle de spørgsmål man får når ungerne bliver lidt ældre... Hvordan pokker skal man forklare det ene og det andet...

Sys det er svært!

Jeg synes helt klart også det er en svær situation at sidde i, men der kan man jo vælge enten at gå "farmor er i himmelen og....."-vejen eller gå den anden vej hvor man forklarer "farmor var syg og har været det i lang tid....."-vejen... Jeg er ret sikker på at jeg vælger den sidste vej, fordi det er den der falder mig mest naturligt...

Virkelig godt beskrevet

tak