Camillos skriver:
okay ja det kan jeg godt se så med din.forhistorie skal der ingenting til før folk bekymrer sig. det må være irriterende
hold da fast en vægtøgning hvordan reagerede din.krop på det?

Ja, det er vigtigt at gå i behandling udover kostplan, så man kan få styr på sine tanker og det ikke løber løbsk.
Min krop var meget belastet i sidste graviditet og jeg blev også sat i gang 38+3 og fødte 38+4
Efterfølgende gik den jo så i stå på vægten, men da den så kom i gang, kom den også rigtigt i gang og jeg har en meget god forbrænding igen. Det havde jeg også da jeg var yngre, så på det punkt er jeg heldig, at jeg ikke tager så let på (mere).
Men min krop er da sådan rimeligt tilbage på eget blus, hvis man kan sige sådan
Men helt sikkert, at det var super svært at miste kontrollen i dét omfang, jeg gjorde med den vægtøgning. Så jeg har været skræmt i denne graviditet mht. vægtstigningen fra sidst, men det er jo helt anderledes, så slapper mere og mere af, selvom jeg godt stadig kan frygte en "vægt-bombe" til slut, hvis det skulle ske.
Men jeg synes det er ret ærgerligt, at der er så stort fokus på vægt i graviditet. Ikke, at der overhovedet ikke skal være noget fokus, men vi lever i et meget vægtfikseret og kropsfikseret samfund og det smitter desværre af på gravide også. Og alle de "krav", som vi sætter for os selv - herregud man må jo næsten ikke kunne se på os kvinder at vi har født børn. (tænker på barmen, strækmærker, mavefasthed, vægt osv.)
Men man kan jo se på mange, at de har født børn og det er da helt naturligt! Intet man bør skamme sig over dér! Mine strækmærker på maven er ikke super store eller tydelige, men de generer mig ikke - det er min tatovering, som min datter har lavet 