Nogen med senfølger efter et voldeligt parforhold?

modesty skriver:

Prøv at snakke med din læge og smør lidt tykt på. Sig at det virkelig er noget der fylder meget og begrænser dig i din hverdag. Man kan godt få økonomisk støtte til psykologhjælp hvis man er traumatiseret "nok" (lidt underligt at skulle gradbøje, men sådan er det) - f.eks har angst.

Eller eventuelt kan du jo prøve at spørge dine forældre om de vil hjælpe dig lidt økonomisk?

Jeg forstår godt hævnfølelsen, specielt når man hører om at han gør det samme ved andre kvinder stadigvæk. Det er uretfærdigt. Og det er netop sådanne følelser du kan bearbejde hos en psykolog og forhåbentlig lægge bag dig på et tidspunkt - ikke for hans skyld, men for din skyld. Du må se det som din sejr over ham at du skal lykkes med at komme videre.

Har lige siddet og læst om reglerne med offentligt tilskud, og der står at skaden skal være sket senest 6 måneder før man beder om en henvisning. Allernådigst kan man få en henvisning 12 mdr. efter, men jeg tvivler på den går 10 år efter...

Carl-Emil's mor skriver:

Du har helt ret - det var hårdt og for mig måtte jeg stå med min søn i mine arme før jeg indså hvad jeg var blevet viklet ind i for man går rundt i en klokke uden at forstå sandheden..

Prøv at kontakt din læge de vil kunne henvise dig til psykolog eller en gruppe. Du bør fortælle om hvordan det kan plage dig i din hverdag osv og virkelig insistere på at få hjælp fordi det er hårdt for dig - så bør du kunne få hjælp den vej...

Du er altid også velkommen til at skrive pb herinde hvis du en dag har behov for at læsse af

Ved hvor rart det var når folk jeg faktisk ikke kende gad lytte og komme med råd og kram

Tusind tak:-) Ja det er utroligt som man bliver viklet ind i deres løgne og langsomt nedbrudt. Er ellers en utrolig stærk person, men det kan vitterlig ske for alle. Det hjalp selvfølgelig slet ikke at jeg kun var 15 år, og han var 20

wamse skriver:

Jeg gik fra en voldelig ægtemand for lige knap 3 år siden, og jeg har mange indre kampe nu. Det var slet ikke slemt de første par år, men det blev det lige pludselig, men først da jeg ventede det mindst.

Jeg går i terapi hver uge nu, og jeg er under medicinsk behandling for den depression det har udviklet sig til.

Jeg har ingen vrede eller lignende mod min eksmand, mest af alt fordi jeg skal forholde mig til ham konstruktivt uanset hvad, da han er far til min datter. Jeg har vendt vreden ind mod mig selv, og lod hans behandling af mig, definere mig som person. Dvs at fordi han kaldte mig fed, vammel og uelskelig, så blev det til min syn på mig selv, men jeg vil nu arbejde på at vende det.

Men henblik til at du er studerende, så kunne jeg via min uddannelsesinst. få gratis rådgivning ved en uddannet psykolog i studenterrådgivningen. Det er måske værd at undersøge

Ih det er jeg ked af at høre, at du skal kæmpe med alt det

Min veninde nævnte det med studenterrådgivningen, men så vidt jeg kunne se galdt det kun emner der relaterede sig til studiet.

Men jeg kan da prøve at ringe og spørge. Lige nu har jeg fået en tid hos min læge, som jeg så vil prøve at snakke med. 

Kender intet til det, men vil ikke gå uden et kram.

MorAnna. skriver:

Kender intet til det, men vil ikke gå uden et kram.

Tak

Vil bare sige tak for alle jeres gode råd, og især til Wamse, der sagde det samme som min veninde i går sagde: "tag fat i studenterrådgivningen" - hvilket jeg nu har gjort og fået tid om en måned

Meliora skriver:

Jeg var for 10 år siden i et voldeligt forhold, og selv om tiden har lagt mange sår, så de nu bare er ar, så fylder de stadig lidt for meget i mit liv synes jeg. Jeg ville give alt for at slippe af med hadet, vreden til min eks, men jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op? Har snakket med mange om det, er rimelig åben omkring det, over for venner og nær familie, men det er som om jeg ikke helt kan lukket det kapitel helt..

Er der andre end mig, der stadig så mange år efter går og har det sådan? Eller er det bare mig der skal tage mig sammen?

 

Det skal siges at jeg er i et MEGET sundt forhold i dag, og min kæreste kender til hele min historie. 

Jeg er også i et MEGET sundt forhold idag, min kæreste forguder mig og vi har to utrolig skønne børn sammen men uanset hvor meget vider jeg kommer så er min x og det forhold vi havde mm. en del af mit liv og et meget ondt minde, selvfølig var der gode tider og dem har jeg da heller ikke glemt men for mig er der ikke længer noget had eller vrede men jeg har tilgengæld rigtigt ondt af ham og angsten fylder stadig meget...

derfor har jeg bla. valgt at starte til ju jitsu så jeg ved jeg kan forsvare mig selv så jeg ikke længer behøver at rande rundt og være bange...

Det er nu 6 år og 3 måneders tiden siden...

men uanset hvor meget jeg kæmper vil han jo altid være en ond og grim del af min fortid som jeg ikke kan slippe af med bla. også fordi den oplevelse har gjort mig til den jeg er samt stærker og kloger!

wamse skriver:

Jeg gik fra en voldelig ægtemand for lige knap 3 år siden, og jeg har mange indre kampe nu. Det var slet ikke slemt de første par år, men det blev det lige pludselig, men først da jeg ventede det mindst.

Jeg går i terapi hver uge nu, og jeg er under medicinsk behandling for den depression det har udviklet sig til.

Jeg har ingen vrede eller lignende mod min eksmand, mest af alt fordi jeg skal forholde mig til ham konstruktivt uanset hvad, da han er far til min datter. Jeg har vendt vreden ind mod mig selv, og lod hans behandling af mig, definere mig som person. Dvs at fordi han kaldte mig fed, vammel og uelskelig, så blev det til min syn på mig selv, men jeg vil nu arbejde på at vende det.

Men henblik til at du er studerende, så kunne jeg via min uddannelsesinst. få gratis rådgivning ved en uddannet psykolog i studenterrådgivningen. Det er måske værd at undersøge

Highlightet med rødt kan jeg KLART anbefale!

Jeg oplevede for det første at blive meget mere varmt budt velkommen da jeg havde en aftale med studenterrådgivningen end hos psykologen i Horsens. Det var gratis! Og istedet for 45 min. lod han mig bare snakke i over en time og havde ikke travlt. Og det var så rart og så givtigt ifh. til dem jeg havde oplevet tidl. Jeg var i Esbjerg 2 gange og det hjalp mere end de 11 gange jeg fik af lægen. Så kan KUN anbefale det

Mine besøg skyldtes dog ikke et voldeligt forhold, men andre skelsættende oplevelser og erfaringer fra barndom/ungdom. Men uanset årsag, så vil jeg anbefale studenterrådgivningen

4xGreve skriver:

Jeg er også i et MEGET sundt forhold idag, min kæreste forguder mig og vi har to utrolig skønne børn sammen men uanset hvor meget vider jeg kommer så er min x og det forhold vi havde mm. en del af mit liv og et meget ondt minde, selvfølig var der gode tider og dem har jeg da heller ikke glemt men for mig er der ikke længer noget had eller vrede men jeg har tilgengæld rigtigt ondt af ham og angsten fylder stadig meget...

derfor har jeg bla. valgt at starte til ju jitsu så jeg ved jeg kan forsvare mig selv så jeg ikke længer behøver at rande rundt og være bange...

Det er nu 6 år og 3 måneders tiden siden...

men uanset hvor meget jeg kæmper vil han jo altid være en ond og grim del af min fortid som jeg ikke kan slippe af med bla. også fordi den oplevelse har gjort mig til den jeg er samt stærker og kloger!

Dejligt at høre at du er kommet videre, og har fundet en god mand Du har nok ret i at det altid vil være en del af en, men jeg nægter at leve med angsten og hadet mere. Jeg vil rigtig gerne af med det, så jeg ikke drømmer om at køre ham ned, eller er bange for at være alene hjemme osv. Jeg vil gerne kunne tackle uretfærdigheden bedre, plus den viden jeg har om at han render rundt og er pædagog for unge mennesker, der har samme alder som dengang jeg mødte ham. Det har jeg det nemlig også skidt med at vide:-s

Meliora skriver:

Vil bare sige tak for alle jeres gode råd, og især til Wamse, der sagde det samme som min veninde i går sagde: "tag fat i studenterrådgivningen" - hvilket jeg nu har gjort og fået tid om en måned