Nogen som var mega bange inden???

er der nogen som var mega bange for fødslen, inden den gik i gang? Hvorfor var du bange? og hvordan opfattede du så din fødsel? God/dårlig? værre eller bedre end forventet?

 

Jeg selv er ret nervøs - men håber self på det bedste!!

Frk P. skriver:

er der nogen som var mega bange for fødslen, inden den gik i gang? Hvorfor var du bange? og hvordan opfattede du så din fødsel? God/dårlig? værre eller bedre end forventet?

 

Jeg selv er ret nervøs - men håber self på det bedste!!

Puuuha jo tættere jeg kom på fødslen, jo mere skræmt blev jeg  Min værste frygt var smerterne - jeg vidste ikke hvilke smerter, og hvad jeg skulle igennem. 

Mine JM var rigtig søde og hjalp mig igennem, men det endte med et akut kejsersnit efter 15 timers veer, da den unge frøken havde sat sig fast i mit bækken 

Babymor2010 skriver:

Puuuha jo tættere jeg kom på fødslen, jo mere skræmt blev jeg  Min værste frygt var smerterne - jeg vidste ikke hvilke smerter, og hvad jeg skulle igennem. 

Mine JM var rigtig søde og hjalp mig igennem, men det endte med et akut kejsersnit efter 15 timers veer, da den unge frøken havde sat sig fast i mit bækken 

Jeg bliver nemlig også selv mere og mere nervøs og alle fødselsberetninger skriver folk ikke så meget om selve veerne, men så læste jeg lige en, hvor hun skrev hun troede hun skulle dø  så bliver man sq lidt bange

Men :/ Hvis andre kan - så kan jeg vel også

 

og surt - at det så endte i aks :/ det må ikke have været ret rart

Jeg har været bange til begge mine fødsler, jeg var ikke bange for at der skulle ske noget, da jeg følte mig i trygge hænder....

Første gang var jeg bange for det uvidste, jeg vidste ikke hvordan fødslen ville forløbe og smerterne gjorde mig bange.

Anden gang vidste jeg hvad der ville ske, men var stadig bange for smerterne, jeg hader at have ondt . Og så var jeg bange for at jeg endnu en gang skulle have en lang fødsel.

GitteC78 skriver:

Jeg har været bange til begge mine fødsler, jeg var ikke bange for at der skulle ske noget, da jeg følte mig i trygge hænder....

Første gang var jeg bange for det uvidste, jeg vidste ikke hvordan fødslen ville forløbe og smerterne gjorde mig bange.

Anden gang vidste jeg hvad der ville ske, men var stadig bange for smerterne, jeg hader at have ondt . Og så var jeg bange for at jeg endnu en gang skulle have en lang fødsel.

Jeg tror også mest det er smerterne :/ Og jeg har det frygteligt med tanken om den der epidural så den gør mig nervøs, for er bange for at jeg får brug for den?? Kan ikke lide tanken om en nål i ryggen

 

Måske vil fødsler bare gøre noget ved en psykisk - inden altså?? og nogen gange efter også?

Frk P. skriver:

er der nogen som var mega bange for fødslen, inden den gik i gang? Hvorfor var du bange? og hvordan opfattede du så din fødsel? God/dårlig? værre eller bedre end forventet?

 

Jeg selv er ret nervøs - men håber self på det bedste!!

min fødsel var jeg så bange for de smerter fordi jeg kun havde fået afhvide det gjorde så ondt.. også tænkte jeg meget på om jeg kunne klare det eller ej... var så bange for jeg ikke kunn klare det og om der ville ske min dreng noget under fødslen ovs..

Frk P. skriver:

er der nogen som var mega bange for fødslen, inden den gik i gang? Hvorfor var du bange? og hvordan opfattede du så din fødsel? God/dårlig? værre eller bedre end forventet?

 

Jeg selv er ret nervøs - men håber self på det bedste!!

Jeg var ekstrem bange - bange for det ukendte.

Og syns ikke det var en specielt god oplevelse - havde haft veer i 36 timer da hun blev født, og hun var stjernekigger så havde mange smerter.

Mødte op på hospitalet om tirsdagen, var 3cm åben, men da jeg ikk åbnede mig yderligere på de 5 timer jeg var derinde, blev jeg sendt hjem igen.

Da vi kom eftermiddag om onsdagen var jeg 8 cm åben, så kunne desværre ikke nå at få smertestillende

MEN - det var det hele værd !

Frk P. skriver:

er der nogen som var mega bange for fødslen, inden den gik i gang? Hvorfor var du bange? og hvordan opfattede du så din fødsel? God/dårlig? værre eller bedre end forventet?

 

Jeg selv er ret nervøs - men håber self på det bedste!!

Jeg var også bange, for man aner jo ikke hvad man går ind til! Og hvor ondt det gør, om der sker noget farligt eller...

Men alle mine frygter blev bragt til skamme. Jo, gu' fanden gjorde det ondt - jeg havde vestorm med det samme veerne startede og kunne næsten ikke holde ud at være nogen steder, men jeg fravalgte smertelindring og fik kun en anelse lattergas til at hjælpe på vejrtrækningen. Jeg tænker tilbage på min fødsel som en FANTATISK drømmefødsel, som jeg gerne gentog igen og igen og igen!

Frk P. skriver:

Jeg tror også mest det er smerterne :/ Og jeg har det frygteligt med tanken om den der epidural så den gør mig nervøs, for er bange for at jeg får brug for den?? Kan ikke lide tanken om en nål i ryggen

 

Måske vil fødsler bare gøre noget ved en psykisk - inden altså?? og nogen gange efter også?

Jeg er også bange for nåle, men har fået epidural begge gange og det er bare lykken  Jeg ville hellere have en nål i ryggen end at have smerter i flere timer. Første gang fik jeg arkupuntur og i badekar, dette hjalp ikke....

 

Jeg var klar til at tage et par måneder mere som gravid, og var lykkelig hver dag jeg gik over tid.. gik 13 dage over tid og synes det var skønt, jeg turde bare ikke føde, fortrød og fortrød jeg var gravid for var så bange så bange. Havde HELDIGVIS verdens bedste jm (den første i hvert fald) og fik lov at gå blokade i ryggen inden veerne rigtig gik i gang, for den ville jeg have. Så nåede kun at have små veer 4 timer, og lå så yderligere 20 timer og ventede på der ville ske nogen og så endte det i AK. Men er virkelig virkelig glad for at jeg fik den i ryggen, selvom det endte med at få lagt den af 3 omgange, og så et blodplaster da jeg fik spinal hovedpine, så 4 gange skulle de stikke mig i ryggen av av, men sikker på det er vand ved siden af veer hehe..