Giv os nu en datter!

jeg kan aldels ikke sætte mig ind i den tankegang med at man kan blive dybt ulykkelig over det køn ens barn får. men jeg er så også en af de kvinder som ærligt ikke ved om hun tør at blive gravid nogensinde. 

og så spørg du nok dig selv hvorfor. jo jeg er så "heldig" at have en arvelig sygdom, et er den er arvelig, men noget andet er at den er forbandet sjælden, så jeg aner faktisk ikke om det barn jeg evt får har min sygdom, og jeg aner heller ikke i hvilken grad hvis dette er tilfældet. 

derfor er det mig en meget stor undren at man kan blive skuffet over det barn man får, uanset køn, for så længe ens barn er rask så bør man i min verden være lykkelig. 

M (: skriver:

Ja, selvfølgelig har man ret til at være skuffet, men det må (efter min mening) ALDRIG gå ud over barnet - det har jo ikke valgt sit køn, og kan INTET gøre ved det.. 

Ej, lyder virkelig som en træls oplevelse, at alle andre havde så travlt, at I ikke selv fik mulighed for at drømme! Når jeg en gang bliver gravid vil jeg heller ikke kende kønnet - og håber da min omgangskreds har mere pli end din havde! 

Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke drømmer om en af hver (gør alle ikke det?), men hvis jeg blev bedt om at vælge et foretrukket køn, kan jeg ikke give svar - jeg ønsker mig ikke at få en dreng højere end en pige.. Eller omvendt!

Vi er helt enige

Ja det var trels, havde ikke nogen ønsker højere end andre, var bare glad for det var lykkedes naturligt og at vi skulle have et sundt og rask barn. Jeg skulle bare vænne mig til tankerne om en dreng, for kommer selv af meget dominerende pigefamilie, vi er 3 piger, og min mor har 2 søstre. Så forestillingen om hvordan det at få en dreng kunne være skulle jo vendes, og med folks reaktion og påståelighed var meget overvældende. Omvendt var det igen underligt da vi ventede lillepigen, vi fik kønsscanning, men var ikke sikker på i starten om jeg nu kunne stole på den, glædede mig til at få en pige også, Men barnets helbred var vigtigere så turde i starten ikke tro på det, fordi jeg var bange for at blive skuffet hvis det så alligevel var en dreng mere. Jeg er glad for hvad vi har fået, og synes det kunne være sjovt med en mere af hver så det ene køn ikke overdominerer den sidste, men i princippet er det ligemeget, vi er bare glade hvis vi er så heldige jeg ved ikke fremad om jeg vil have kønsscan, for spændingen er sjov, men oplevelsen fra min søn gør at jeg nok ønsker det, især når jeg begge gange har fået aks pga svangerskabsforgiftning, og selvom vi kan gøre meget, ligger risiko der igen.
Jeg kan godt forstå man vil gemme overraskelsen, min veninde synes også det kunne være sjovt med pige 2 gang, men da hun lå med en lille dreng på maven efter fødslen var det ligemeget, tror ikke kønnet betyder så meget i så bevægeligt et øjeblik om det er du

M (: skriver:

Ja, selvfølgelig har man ret til at være skuffet, men det må (efter min mening) ALDRIG gå ud over barnet - det har jo ikke valgt sit køn, og kan INTET gøre ved det.. 

Ej, lyder virkelig som en træls oplevelse, at alle andre havde så travlt, at I ikke selv fik mulighed for at drømme! Når jeg en gang bliver gravid vil jeg heller ikke kende kønnet - og håber da min omgangskreds har mere pli end din havde! 

Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke drømmer om en af hver (gør alle ikke det?), men hvis jeg blev bedt om at vælge et foretrukket køn, kan jeg ikke give svar - jeg ønsker mig ikke at få en dreng højere end en pige.. Eller omvendt!

Vi er helt enige

Ja det var trels, havde ikke nogen ønsker højere end andre, var bare glad for det var lykkedes naturligt og at vi skulle have et sundt og rask barn. Jeg skulle bare vænne mig til tankerne om en dreng, for kommer selv af meget dominerende pigefamilie, vi er 3 piger, og min mor har 2 søstre. Så forestillingen om hvordan det at få en dreng kunne være skulle jo vendes, og med folks reaktion og påståelighed var meget overvældende. Omvendt var det igen underligt da vi ventede lillepigen, vi fik kønsscanning, men var ikke sikker på i starten om jeg nu kunne stole på den, glædede mig til at få en pige også, Men barnets helbred var vigtigere så turde i starten ikke tro på det, fordi jeg var bange for at blive skuffet hvis det så alligevel var en dreng mere. Jeg er glad for hvad vi har fået, og synes det kunne være sjovt med en mere af hver så det ene køn ikke overdominerer den sidste, men i princippet er det ligemeget, vi er bare glade hvis vi er så heldige jeg ved ikke fremad om jeg vil have kønsscan, for spændingen er sjov, men oplevelsen fra min søn gør at jeg nok ønsker det, især når jeg begge gange har fået aks pga svangerskabsforgiftning, og selvom vi kan gøre meget, ligger risiko der igen.
Jeg kan godt forstå man vil gemme overraskelsen, min veninde synes også det kunne være sjovt med pige 2 gang, men da hun lå med en lille dreng på maven efter fødslen var det ligemeget, tror ikke kønnet betyder så meget i så bevægeligt et øjeblik om det er et meget meget stort ønske om bestemt køn, til at man direkte bliver skuffet
Jeg havde det præcis på samme måde som dig, en af hver kunne være sjov, men de tanker kom først 2 gang jeg var gravid og samtidig tænkte jeg at var det dreng igen var det nemmere med tøj så blev pludselig ikke så vigtigt for var fordele og ulemper ved begge dele. Så igen ville jeg være ligeglad næste gang, tøj til begge køn haves så vi tager glædeligt imod det får, håber bare på sundt og rask barn blev vist lidt rodet her fra morgenstunden af og fra mobilen. Håber det giver mening

Undskyld hvis det er skrevet... men er der nogle der ved om hende på 40, med det mørke hår - om det blev en pige??

 

mor:) skriver:

Læste lige hele debatten igennem og hvergang du skrev noget var jeg bare helt enig.

Enhver person har nogle forudsætninger der gør at de reagerer eller føler som de gør.

Det kan ikke sammenlignes med en som har svært ved at blive gravid, da denne person har nogle andre forudsætninger.

 

 

 

 

Kender et par som fik 4 drenge, de valgte så at få baby nr. 5 - hvor de så sagde: "enten får vi en pige ellers stopper vi har med 5 drenge" De fik en PIGE - og en dreng mere 10 mdr. efter

Så de endte med 5 drenge og 1 pige

Maja84 skriver:

Vi er helt enige

Ja det var trels, havde ikke nogen ønsker højere end andre, var bare glad for det var lykkedes naturligt og at vi skulle have et sundt og rask barn. Jeg skulle bare vænne mig til tankerne om en dreng, for kommer selv af meget dominerende pigefamilie, vi er 3 piger, og min mor har 2 søstre. Så forestillingen om hvordan det at få en dreng kunne være skulle jo vendes, og med folks reaktion og påståelighed var meget overvældende. Omvendt var det igen underligt da vi ventede lillepigen, vi fik kønsscanning, men var ikke sikker på i starten om jeg nu kunne stole på den, glædede mig til at få en pige også, Men barnets helbred var vigtigere så turde i starten ikke tro på det, fordi jeg var bange for at blive skuffet hvis det så alligevel var en dreng mere. Jeg er glad for hvad vi har fået, og synes det kunne være sjovt med en mere af hver så det ene køn ikke overdominerer den sidste, men i princippet er det ligemeget, vi er bare glade hvis vi er så heldige jeg ved ikke fremad om jeg vil have kønsscan, for spændingen er sjov, men oplevelsen fra min søn gør at jeg nok ønsker det, især når jeg begge gange har fået aks pga svangerskabsforgiftning, og selvom vi kan gøre meget, ligger risiko der igen.
Jeg kan godt forstå man vil gemme overraskelsen, min veninde synes også det kunne være sjovt med pige 2 gang, men da hun lå med en lille dreng på maven efter fødslen var det ligemeget, tror ikke kønnet betyder så meget i så bevægeligt et øjeblik om det er et meget meget stort ønske om bestemt køn, til at man direkte bliver skuffet
Jeg havde det præcis på samme måde som dig, en af hver kunne være sjov, men de tanker kom først 2 gang jeg var gravid og samtidig tænkte jeg at var det dreng igen var det nemmere med tøj så blev pludselig ikke så vigtigt for var fordele og ulemper ved begge dele. Så igen ville jeg være ligeglad næste gang, tøj til begge køn haves så vi tager glædeligt imod det får, håber bare på sundt og rask barn blev vist lidt rodet her fra morgenstunden af og fra mobilen. Håber det giver mening

Det giver rigtig god mening, og jeg er enig med dig.. 

mor:) skriver:

Hmmm...det er en sød tankegang et eller andet sted.

Nu er det ikke for at støde dig men jeg har svært ved at sætte mig ind i din tankegang:

Hvad så med de børn der oplever omsorgssvigt af forældrene? Har de selv valgt disse forældre?

Hvad med de forældre som ingen børn kan få? Er der ingen børn der vælger dem?

Det kan være jeg misforstår hvad du skriver, men har svært ved at forstå den tankegang. 

Der er jo ingen "regler" uden undtagelser.

Omsorgssvigtede børn har jo forældre som på ingen måde har levet op til den opgave de er blevet givet i at have disse børn.

Jeg synes at ufrivillige barnløse er i en helt anden boldgade da jeg i høj grad tror det er udefrakomne faktorer der har gjort at flere og flere har svært ved at få børn. Så vil BESTEMT ikke mene det er fordi der ikke er nogen børn der ikke vil have dem.

 

M (: skriver:

Ja, hvor uønskede de tidligere bøn må føle sig, når/hvis den længe ønskede prins/prinsesse endelig kom.. 

Præcis hvad jeg tænker

hm.. Nu hvor man har muligheden for det og selv skal betale, synes jeg egentlig folk selv skal bestemme hvordan de vil have deres børn, det kan godt ske mange er jer synes de burde skamme sig fordi de virkelig vil have det de ønsker sig, men det synes jeg ikke. kan godt forstå de gerne vil prøve det andet køn nu hvor de har så mange drenge. 

synes også mange skriver tænk på dem som prøver og ikke bliver gravide ligeså hurtigt osv, hvorfor skulle de det? de skal da ikke tænke på jer, de har dem selv at tænke på, for at sige det mildt! 

De ønsker sig noget og det samme gør i, der er bare nogle som ikke har forståelse for det og sådan er det jo bare, men det er deres liv og de bestemmer sku selv hvad de gør ...