Mette+Mathias skriver:
Dvs. at man skal vænne børn til at være væk fra deres forældre, allerede når de er små, - for at de kan være mere væk senere??? Den synes jeg ikke helt holder....
Som nævnt i mit tidligere indlæg prøvede Mathias (4½
det for første gang for 14 dage siden, og har snakket om at han gerne vil igen, - men UDEN storesøster denne gang, - og tænk, han virker faktisk tryg og han har rent faktisk lyst, - selvom han ikke er blevet vænnet til det, fra lille. Underligt ikke??
Jeg ville heller aldrig drømme om at sende SÅ små børn (som du nævner) afsted på overnatning, hvis ikke jeg skulle noget,- men bare for at slappe af?? Slappe af, kan man da gøre når børnene sover, - og inden de sover er man "på",- og sådan er det at have fået børn, - det er jo ikke mine forældre eller andre der har fået børn, - og jeg bryder mig ikke om at føle at jeg driver rovdrift på deres hjælp, - for den har jo mere brug for, når et af børnene er syge.
Når forældre og svigerforældre ( som det er i vores tilfælde) selv ringer og spørger om de ikek godt må få min datter med overnatnign, så syntes jeg ikke det på nogen måde er og drive rovdrift på folk..
Ligesom vi her inde har forskellige holdninger til det med og få børn passet ude, så har de kloger hoveder jo også forskelige holdninger..
Nogle vil sige at små børn ikke skal passes ude og nogle vil sige de skal..
Så nogen gange tror jeg bestemt lige så meget det handler om om vi som forældre er klar til og give slip på dem..
Man kan jo heller ikke ( vi kune i hvert fald ikke) holde dem hjemme til efter de er 2 år..
Vi skulle begge ud og arbejde da hun var godt et år gammel og så var det jo dp ..
Ved godt at det ikke er det samme at have dem i dp, som det er og have dem ude til overnatning..
Men det må da være væsentlig mere betryggeden og få dem passet med overnatning ved familie, hvor man ved det har det godt end det og få dem passet ved dp..
Altså lidt svært og forklare her hvad jeg mener, men håber det giver mening..
Pia..
Anmeld