Jeg kom lige i tanker om noget! Da jeg fyldte 30, kunne jeg gøre op, at jeg de forløbne 10 år havde fået tre børn, taget min uddannelse og var kommet godt i gang med mit arbejdsliv. Da jeg fyldte 40, var der slet ikke nogle milepæle, jeg havde nået de forløbne 10 år. Det var underligt - ved de 30 kunne jeg tænke " tjek, tjek, tjek" og føle, jeg virkelig havde udrettet noget.
To uger efter min 40-årsfødselsdag blev jeg varslet fyret fra mit arbejde i en hård besparelsesrunde - ingen havde set det komme, og jeg gik helt ned i en uge og følte, livet var slut. Så stod jeg op, søgte et vikariat resten af skoleåret i stedet for at blive på den skole, jeg skulle væk fra, til den bitre ende - følte mig som en kærkommen ressource og ikke som hende, der var i overskud - og søgte samtidig faste stillinger til det nye skoleår. Det var skidespændende - og jeg fik tænkt en masse tanker om mit liv og mine planer med fremtiden, inden jeg til slut kunne vælge mellem flere jobs. Nu er jeg på en god skole igen, elsker mit job - men er også blevet rusket op i, så jeg aldrig mere luller mig ind i trygheden og vanerne på en arbejdsplads uden at have øje for, at der er andre muligheder.
Held i uheld - jeg følte mig 10 år yngre og sejere og modigere efter den omgang, og pludselig var livet ikke så forudsigeligt og rammelagt, som jeg troede.
Anmeld
