Er livet "forbi" når man bliver 40?

Hæ hæ....

Hørte lige i radioen, at 7 ud af 10 personer, synes, det er no go at bruge bikini, når man runder de 40 år.

Det gav mig lidt at tænke på, for jeg bliver 36 i år og må jo så sige, jeg går rask imod de 40 år.

Men er livet så forbi? Er man virkelig lidt "klam og kikset" når man bliver 40? Er man bare virkelig gammel og burde geare ned, når man runder de 40?

Hvad tænker I om det at blive 40 år?

Jeg tror faktisk, at os, der nærmer os de 40 har en helt anden mening, end dem, der er i starten af 20'erne.

Kom frisk, hvad tænker I om det flotte runde tal - 40...

Når jeg bliver 40 år, har jeg 3 drenge på 19, 17 og 12 år. Jeg har været gift i 17 år.

Min livserfaring ved hvad jeg vil og ikke vil. Jeg kender mig selv og ved bestemt, hvad jeg står for. Jeg kender mine stærke sider og dyrker dem, men jeg kender også min svage sider og arbejder med dem. Jeg hviler ret meget i mig selv og ved, hvad der er godt for mig som person og hvad jeg vil bruge min kostbare energi på.

Når jeg tænker på mig selv som 40 år, er jeg i en fantastisk form. Jeg er ikke tynd, men jeg er heller ikke tyk. Jeg er, som jeg er nu. Jeg ved min krop bærer præg af 3 graviditeter og tyngdekraften, men jeg vil få det bedste ud af min naturlige krop.

Jeg har ikke en drøm om at være fast på baggrund af operationer ell inplantater hist og her. Jeg er mig og jeg er en flot naturlig kvinde med nogle flotte smilerynker pga jeg faktisk er meget smilende og glad. Jeg har et sundt velvære og en kondi, der er okay. Og det vil jeg blive ved med. Også selv om jeg bliver 40. Jeg går i bikini, hvis det klæder mig, men jeg går ikke i tætsiddende bluser, for det ser vulgært ud til mig.

Jeg tror ikke på, alderen gør én gammel - men det gør livsstilen og velværet.

Jeg frygter ikke at blive 40, for jeg har nået det, jeg ville. Og glæder mig meget til at børnene bliver store, så husbonden og jeg kan nyde vores voksne alder sammen  

Jeg frygter heller ikke at blive 40 men synes også der er forskel på det ydre og det indre. For der kan selvfølgelig sagtens være 40 årige der ser lækre ud i en bikini, men når man er oppe i 40érne ja så har der jo gerne været 2-3 børnefødsler og de naturlige bryster sidder måske ikke så perfekt mere og det samme med maveskindet/delen så jeg er da en af dem som om 5 års tid når jeg er over de 40 hellere vil i en lækker badedragt. Men det synes jeg ikke har noget at gøre med om man er 30 eller 40, det er mere noget med at man skal have et ærlig og realistisk forhold til hvordan ens krop ser ud (sådan generelt) og ikke så meget med alderen at gøre.

Jeg er 41 år. Jeg går ikke i bikini, det er jeg for tyk til, men kender masser af smækre kvinder på både 40 og 50, der sagtens kan bære en. 

Man ved ikke, hvor ungt, 40 er, før man selv nærmer sig tallet. Jeg er da stadigvæk totalt amatør som voksen, og tit tænker jeg - når jeg bliver behandlet som en "klog og erfaren" voksen - at det før eller siden bliver opdaget, at jeg bare er en ung pige, som "lader som om". Samtidig bliver jeg indimellem overrasket over, at jeg jo rent faktisk er både erfaren, moden og har noget at have mine holdninger i - for jeg ser mest mig selv som lidt fjollet og ung. 

Min mormor er 91 og frisk og skarp - set i det lys er jeg jo virkelig bare en grønskolling. 

Mine børn er 18, 15 og 13, og huset er altid fuldt af teenagere, og jeg er lærer for de store unger på 13-16 år. Jeg kan jo godt mærke, jeg er ældre end dem, men jeg kan sagtens "ramme" deres humor og tale deres sprog, uden at det bliver pinligt og påtaget. 

Jeg kender mange af de faste rammer for mit liv - jeg ved, jeg ikke skal have flere børn, at jeg nok aldrig bliver skuespiller i Hollywood, og at jeg formentlig bliver boende på disse kanter og med min mand. Men der er heldigvis ogsåmasser af faktorer, jeg ikke kender til endnu- måske får jeg virkelig skrevet den der roman en dag, måske skal jeg være lærer et andet sted, måske ender mine få symptomer på sclerose med, at jeg får sygdommen - alt kan ske, både godt og skidt, og lige nu er det bare fedt at være 41 og mig - især, hvis min her-og-nu beslutning om at tabe 10-12 kg bliver realiseret. Og så ender jeg måske alligevel i bikini 

Kloster skriver:

Hæ hæ....

Hørte lige i radioen, at 7 ud af 10 personer, synes, det er no go at bruge bikini, når man runder de 40 år.

Det gav mig lidt at tænke på, for jeg bliver 36 i år og må jo så sige, jeg går rask imod de 40 år.

Men er livet så forbi? Er man virkelig lidt "klam og kikset" når man bliver 40? Er man bare virkelig gammel og burde geare ned, når man runder de 40?

Hvad tænker I om det at blive 40 år?

Jeg tror faktisk, at os, der nærmer os de 40 har en helt anden mening, end dem, der er i starten af 20'erne.

Kom frisk, hvad tænker I om det flotte runde tal - 40...

Når jeg bliver 40 år, har jeg 3 drenge på 19, 17 og 12 år. Jeg har været gift i 17 år.

Min livserfaring ved hvad jeg vil og ikke vil. Jeg kender mig selv og ved bestemt, hvad jeg står for. Jeg kender mine stærke sider og dyrker dem, men jeg kender også min svage sider og arbejder med dem. Jeg hviler ret meget i mig selv og ved, hvad der er godt for mig som person og hvad jeg vil bruge min kostbare energi på.

Når jeg tænker på mig selv som 40 år, er jeg i en fantastisk form. Jeg er ikke tynd, men jeg er heller ikke tyk. Jeg er, som jeg er nu. Jeg ved min krop bærer præg af 3 graviditeter og tyngdekraften, men jeg vil få det bedste ud af min naturlige krop.

Jeg har ikke en drøm om at være fast på baggrund af operationer ell inplantater hist og her. Jeg er mig og jeg er en flot naturlig kvinde med nogle flotte smilerynker pga jeg faktisk er meget smilende og glad. Jeg har et sundt velvære og en kondi, der er okay. Og det vil jeg blive ved med. Også selv om jeg bliver 40. Jeg går i bikini, hvis det klæder mig, men jeg går ikke i tætsiddende bluser, for det ser vulgært ud til mig.

Jeg tror ikke på, alderen gør én gammel - men det gør livsstilen og velværet.

Jeg frygter ikke at blive 40, for jeg har nået det, jeg ville. Og glæder mig meget til at børnene bliver store, så husbonden og jeg kan nyde vores voksne alder sammen  

Lige en personlig bemærkning til dig, TS: Jeg har tidligere set fotos af dig, hvor dit hår havde pagehårslængde, men nu så jeg lige nogle ældre fotos af dig med helt kort, lyst hår. Det klædte dig fantastisk og så virkelig ungt ud på den fede måde - hvis jeg var dig, ville jeg altid have kort hår. 

40 er det nye sort. Jeg glæder mig til at blive 40 ligesom jeg glæder mig til at blive 30 og 25 Jeg er overhovedet ikke aldersforskrækket og kender massere kvinder på 40 med ben i næsen og god tøjstil. Livet slutter absolut ikke ved de 40- der vil jeg da egentlig håbe at man kun er lidt i halvvejs. Jeg har ihvertfald tænkt mig stadig at have ben i næsen og være i live som 80 årig! Dog- ved jeg ikke om bikinien kommer med mig så langt, jeg er mere en badedragt pige

Jeg er 38, og jeg lever livet ud fra mine normer, og ikke hvad andre synes, at jeg bør gøre :-)

Jeg er fuldstændig lige så skør og spontan, som da jeg var 20 fx. Jeg klæder mig, som jeg lyster, og ser ud, som jeg har lyst til :-)

TeamRocket skriver:

40 er det nye sort. Jeg glæder mig til at blive 40 ligesom jeg glæder mig til at blive 30 og 25 Jeg er overhovedet ikke aldersforskrækket og kender massere kvinder på 40 med ben i næsen og god tøjstil. Livet slutter absolut ikke ved de 40- der vil jeg da egentlig håbe at man kun er lidt i halvvejs. Jeg har ihvertfald tænkt mig stadig at have ben i næsen og være i live som 80 årig! Dog- ved jeg ikke om bikinien kommer med mig så langt, jeg er mere en badedragt pige

jeg er i 20'erne og jeg synes da godt kvinder i 40'erne kan have bikini på. Har da set mange der ser fantastiske ud og desværre en del som er i bedre form end jeg er.

Og jeg kan da ikke forestille mig at jeg på noget tidspunkt går over til badedragt.

Nu spørger jeg altså bare lige, for det irritere mig lidt hver gang - men hvorfor skal os i 20'erne altid fremhæves som værende af en anden mening? 

Jeg har da hørt flere i 40'erne sige at de ikke mener man kan gå i bikini og andet, når man runder de 40 - dvs. at de faktisk selv er med til at sige at det er "kikset og klamt" som du siger. 

Vi er altså alle af forskellig mening, uanset alder. Så nej, lad nu være med at støde den hen på os i 20'erne, når I selv er med til at sætte standarten.

Jeg er 22 og har intet problem med at en på 40 går i bikini, går i byen, drikke sig i hegnet eller hvad man nu kan finde på

Har selv et par forældre og stedhalløjer (de er skilt), som elsker at slå sig løs og jeg synes det er skide fedt at de ind imellem falder ned på det niveau, men også at vi ind imellem er oppe på deres niveau, det fungere bare skide godt

Nej, da! Hvorfor skulle det dog være det. Det er jo nu det bliver sjovt .

Helt seriøst har jeg aldrig følt mig så godt tilpas i nogen alder, som nu her midt/sidst i 30'erne. Jeg har en tro på mig selv og accept af mig selv, samt tro på at jeg også kan få ting til at lykkes i fremtiden, som ikke tåler sammenligning med mit usikre og umodne jeg for ti eller tyve år siden. Jeg synes, det er skønt at være et sted i livet, hvor man ved hvad man kan, og hvad man står for, og jeg har en helt anden ro i forhold til, at mit liv har fulgt den bane, det nu har. Selvfølgelig lukkes nogle døre i takt med at man tager forskellige valg i livet, men der er jo stadig masser af muligheder. Der er jo forhåbentlig mange år forude til at opfylde alle mulige drømme - både dem jeg har nu, og dem jeg måske slet ikke har tænkt på endnu. Desuden har jeg nu meget bedre ressourcer (både økonomisk, praktisk og mentalt) til at få de ting jeg ønsker mig til at blive til virkelighed.  

Om jeg er for gammel til at gå med bikini må vel blive en smags sag. Jeg har aldrig haft modelmål, og tror egentlig hverken jeg ser værre eller bedre ud i bikini end da jeg var 20. Jeg har i hvert fald ingen planer om at skrotte bikinien de næste mange år, så hvis nogen synes at jeg er lidt for slap i kødet må de jo se den anden vej .