Hvad ser i? Og gode råd - ønsker ikke at være gravid :(

Først et billed. Jeg TROR, at jeg er omkring 3+0 i dag. Stregen kom efter 2-3 minutter. Men jeg er bestemt ikke i tvivl. Jeg har mens smerter både foran og i lænden, kvalme, og når jeg tænker på flødeskum er jeg så tæt på at kaste op.

Men det er bestemt ikke meningen at den lille spir skal være der Jeg har en søn på snart 11 mdr fra tidligere forhold. Det har været ret turbulent, med ophold på krisecenter osv., og jeg synes det har været SÅ hårdt at stå helt alene med ham. Nu har jeg så mødt en ny fyr. Vi har kendt hinanden i 3 mdr!!!!!!!!!!!!! Suk. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer til at være sammen med den nye fyr i lang tid. Kender i det, når man bare kan mærke det. Vi har været sammen stort set hver dag i 3 mdr, og det er selvf svært at sige hvad fremtiden bringer. Men lige på det punkt er jeg ikke så nervøs. Jeg er heller ikke i tvivl om at han bliver en kanon far, og altid vil støtte mig. Men... Jeg er så bange for omgivelsernes reaktioner, hvis vi vælger at få det her barn. min familie og venner har givet så meget af dem selv, og hjulpet mig og min søn igennem en svær tid. Er så bange for de tænker at jeg er en klovn hvis jeg får et til barn, med en helt ny fyr. Min mor har kun set ham 1 gang. :s suk... Men når jeg kigger på min søn, og ved hvad der er inde i min mave... Så bobler jeg jo af lykke. Jeg er SÅ splittet! Jeg er også lige startet på uddannelse, og vil så gerne færdiggøre den inden nyt barn. Min kæreste siger at han nok skal tage barsel, så jeg ikke behøver at holde pause, (jeg studerer som e-learning) så jeg ville også være hjemme det meste af tiden. Jeg er forresten 23 og han er 25, bliver snart 26.

Jeg stoppede med p piller fordi jeg skulle skifte til noget andet prævention. Men ville holde en måneds pause for blev ved med at pletbløde. Vi sexede uden beskyttelse, men det var faktisk 6 dage før min ægløsning. Det er så dumt og uansvarligt. Jeg hader mig selv for det nu. Føler også, at vi selvf skal tage ansvar for vores ualmindelig dumme handling - Men ja. jeg ved godt nok ikke..

Det blev en lang smøre, håber nogen har stået lidt i samme sted Ved godt det er mig der skal træffe den endelige beslutning, men det vil alligevel være rart at høre fra andre, der måske har stået i lign situation  

Okay man kan virkelig ikke se stregen på det billed. Men den er der altså. Det er en del tydligere i virkeligheden-

Jeg kan (desværre) godt skimte en svag streg håber du finder ud af hvad du skal gøre

tanja. skriver:

Jeg kan (desværre) godt skimte en svag streg håber du finder ud af hvad du skal gøre

TakJeg er (desværre) slet heller ikke i tvivl når jeg står med testen i hånden. Der er den en anelse mere tydelige

Anonym skriver:

Først et billed. Jeg TROR, at jeg er omkring 3+0 i dag. Stregen kom efter 2-3 minutter. Men jeg er bestemt ikke i tvivl. Jeg har mens smerter både foran og i lænden, kvalme, og når jeg tænker på flødeskum er jeg så tæt på at kaste op.

Men det er bestemt ikke meningen at den lille spir skal være der Jeg har en søn på snart 11 mdr fra tidligere forhold. Det har været ret turbulent, med ophold på krisecenter osv., og jeg synes det har været SÅ hårdt at stå helt alene med ham. Nu har jeg så mødt en ny fyr. Vi har kendt hinanden i 3 mdr!!!!!!!!!!!!! Suk. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer til at være sammen med den nye fyr i lang tid. Kender i det, når man bare kan mærke det. Vi har været sammen stort set hver dag i 3 mdr, og det er selvf svært at sige hvad fremtiden bringer. Men lige på det punkt er jeg ikke så nervøs. Jeg er heller ikke i tvivl om at han bliver en kanon far, og altid vil støtte mig. Men... Jeg er så bange for omgivelsernes reaktioner, hvis vi vælger at få det her barn. min familie og venner har givet så meget af dem selv, og hjulpet mig og min søn igennem en svær tid. Er så bange for de tænker at jeg er en klovn hvis jeg får et til barn, med en helt ny fyr. Min mor har kun set ham 1 gang. :s suk... Men når jeg kigger på min søn, og ved hvad der er inde i min mave... Så bobler jeg jo af lykke. Jeg er SÅ splittet! Jeg er også lige startet på uddannelse, og vil så gerne færdiggøre den inden nyt barn. Min kæreste siger at han nok skal tage barsel, så jeg ikke behøver at holde pause, (jeg studerer som e-learning) så jeg ville også være hjemme det meste af tiden. Jeg er forresten 23 og han er 25, bliver snart 26.

Jeg stoppede med p piller fordi jeg skulle skifte til noget andet prævention. Men ville holde en måneds pause for blev ved med at pletbløde. Vi sexede uden beskyttelse, men det var faktisk 6 dage før min ægløsning. Det er så dumt og uansvarligt. Jeg hader mig selv for det nu. Føler også, at vi selvf skal tage ansvar for vores ualmindelig dumme handling - Men ja. jeg ved godt nok ikke..

Det blev en lang smøre, håber nogen har stået lidt i samme sted Ved godt det er mig der skal træffe den endelige beslutning, men det vil alligevel være rart at høre fra andre, der måske har stået i lign situation  

Har godtnok ikke selv stået i den situation som du står i nu, da vores datter var planlagt.. men jeg forstår din frutration over hvad andre mon vil tænke.. jeg var lige blevet 21 da jeg blev gravid, havde ikke min videregående uddannelse færdig (Sygeplejerske) og jeg FRYGTEDE hvad min familie ville sige til det.. De vidste trods alt også at mig og min kæreste brændende ønskede os et barn.

Trods jeg var ung og trods jeg ikke havde min uddannelse færdig, så bakkede min familie mig op omkring vores valg

Du skal huske, at det ikke er ANDRE der skal beslutte om i skal have barnet eller ej, det er KUN jer der skal træffe det valg.

Andre må tænke deres.. Måske blir nogle sure og skuffede, men er sikker på at det med tiden nok skal gå over igen

jeg kan godt se stregen du snakker om forøvrigt.

håber i finder en løsning der passer JER

Kan godt svagt ane stregen. Menb vent lige 1-3 dage og prøv igen, de der teste er jo kendt for snydestreger i ny og næ....

Hvad du skal gøre kan jeg ikke tage stilling til, det kan kun du og faren til barnet gøre. Har selv 2 børn med ca samme mellemrum og det var hårdt de første 6 mdrs tid...men de leger jo ret godt sammen nu når de ikke slås

Men med en nye kæreste kan jeg godt forstå du er i tvivl, for det er et MEGET stort skridt at tage i et forhold ogh når du i forvejen er usikker på mænd grundet dit tidligere forhold er det nok også lidt sværere at tage stilling til. Håber du finder en beslutning der gavner dig og det barn du har i forvejen og dit forhold kan holde til:-)

Puhh, sender dig lige en kram - er bestemt ikke en sjov situation, som du er havnet i...

Lyder som en turbulent start på livet for din lille søn men hvis du har fundet ro nu og i er ved at bygge et stabilt hjem op, så kan jeg ikke se, noget problem i at beholde barnet... Mest af alt, fordi du lyder til selv at ville beholde barnet inderst inde, og du vil stensikkert fortryde det resten af dit liv, hvis du får en ufrivillig abort kun fordi du er bange for, hvad omverden vil sige...

Men hvis der er risiko for flere ophold på krisecenter osv., så synes jeg det ville være synd for begge børn, da der har for trygge rammer - håber ihvertfald du finder en løsning på det, og at I har fået en stabil hverdag nu, og beslutningen derfor ikke bliver så svær for jer at træffe

MissTas skriver:

Har godtnok ikke selv stået i den situation som du står i nu, da vores datter var planlagt.. men jeg forstår din frutration over hvad andre mon vil tænke.. jeg var lige blevet 21 da jeg blev gravid, havde ikke min videregående uddannelse færdig (Sygeplejerske) og jeg FRYGTEDE hvad min familie ville sige til det.. De vidste trods alt også at mig og min kæreste brændende ønskede os et barn.

Trods jeg var ung og trods jeg ikke havde min uddannelse færdig, så bakkede min familie mig op omkring vores valg

Du skal huske, at det ikke er ANDRE der skal beslutte om i skal have barnet eller ej, det er KUN jer der skal træffe det valg.

Andre må tænke deres.. Måske blir nogle sure og skuffede, men er sikker på at det med tiden nok skal gå over igen

jeg kan godt se stregen du snakker om forøvrigt.

håber i finder en løsning der passer JER

Jeg var også kun lige blevet 22 da jeg blev gravid med min første. Der bakkede min familie og venner mig 100 procent op, og også da jeg gik fra min søns far og flyttede på krisecenter.

Kan sagtens se, det du siger med, at vi selv skal træffe beslutningen. Men jeg bliver nød til at have mit bagland med, ellers kommer jeg ALDRIG igennem det. Kommer jo til at have en på lidt over 1½ år når nummer 2 kommer. Det bliver svært - men selvf står jeg ikke alene med det denne her gang.
jeg er også lidt ustabil psykisk. Ikke noget alvorligt, men efter et 4 år langt forhold med vold så tager det noget tid at komme oven på Jeg er så bange for at jeg ikke når at finde mig selv inden der kommer et til barn. Men der er selvf 9 mdr til.

Tak fordi du tog dig tid til at skrive!

MariaE skriver:

Kan godt svagt ane stregen. Menb vent lige 1-3 dage og prøv igen, de der teste er jo kendt for snydestreger i ny og næ....

Hvad du skal gøre kan jeg ikke tage stilling til, det kan kun du og faren til barnet gøre. Har selv 2 børn med ca samme mellemrum og det var hårdt de første 6 mdrs tid...men de leger jo ret godt sammen nu når de ikke slås

Men med en nye kæreste kan jeg godt forstå du er i tvivl, for det er et MEGET stort skridt at tage i et forhold ogh når du i forvejen er usikker på mænd grundet dit tidligere forhold er det nok også lidt sværere at tage stilling til. Håber du finder en beslutning der gavner dig og det barn du har i forvejen og dit forhold kan holde til:-)

Tak for din besked.

Ja det er nemlig et kæmpe skridt. Jeg aner jo ikke om forholdet vil kunne holde til det. Men han har virkelig en tålmodighed der er helt imponerende. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han nok skal blive der. Men øvøvøv.. Det er svært.

Maalene skriver:

Puhh, sender dig lige en kram - er bestemt ikke en sjov situation, som du er havnet i...

Lyder som en turbulent start på livet for din lille søn men hvis du har fundet ro nu og i er ved at bygge et stabilt hjem op, så kan jeg ikke se, noget problem i at beholde barnet... Mest af alt, fordi du lyder til selv at ville beholde barnet inderst inde, og du vil stensikkert fortryde det resten af dit liv, hvis du får en ufrivillig abort kun fordi du er bange for, hvad omverden vil sige...

Men hvis der er risiko for flere ophold på krisecenter osv., så synes jeg det ville være synd for begge børn, da der har for trygge rammer - håber ihvertfald du finder en løsning på det, og at I har fået en stabil hverdag nu, og beslutningen derfor ikke bliver så svær for jer at træffe

Jeg vil helt sikkert ikke få flere ophold på krisecenter. Vi har de sidste par måneder fået opbygget en god stabil hverdag, og min søn udvikler sig helt normalt, og virker ikke påvirket af det!

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg har inderst inde også lyst til at beholde det. Jeg har bare så mange tanker. Jeg havde også en rigtig dårlig graviditet sidste gang, og er bange for at gå igennem det igen Jeg havde så slem bækkenløsning, og jeg er stadig ikke kommet ovenpå, så er bange for at det bliver endnu værre denne her gang Men det kommer man igennem - selvfølgelig.