Øv... skidt nf.

Vi fik tilbudt en biopsi - ligesom dig pga blodprøve og min alder. Eftersom vi havde ventet i 4 år på vores drømmebarn, kunne vi ikke acceptere den øgede risiko for abort, som biopsien giver.

Men man kan ikke bare sådan få lov at sige nej tak. Først skulle vi sige nej til hende der scannede os, derefter en læge og derefter endnu en læge. Det tog 2½ time før vi måtte gå hjem igen.

Det tog mig et par dage at acceptere, at vi risikerede at få et handicappet barn. Da de dage var gået, var jeg helt indforstået med, at det var det rigtige valg vi tog.

Det er et svært valg at tage. Specielt når risikovurderingen er baseret på moderens alder og din blodprøve - og ikke fordi nakkefolden giver udslaget... Og jeg kan absolut ikke hjælpe dig med dit valg. Men du skal da have et med på vejen....

FruK skriver:

Dejligt at høre de gode erfaringer. 

Men jer, der har fået lavet fostervands- eller moderkageprøve, var I ikke bange for det? Tænk hvis det går galt, og barnet så oven i købet var sundt og raskt... 

Vi er ikke fast besluttet på, hvad vi ville gøre, hvis der var downs, og så er det måske dumt at løbe den risiko...?!

Vidste I hvad I ville før I fik taget prøven?

Det ville jo selvfølgelig være en stor lettelse ikke at skulle gå og spekulere over det næste halve år... 

Jeg fik også fortaget en moderkagesbiopsi, og var slet ikk i tvivl om jeg ville løbe den risiko da den kun er på 1%. Det gør lidt ondt og man skal holde sig i ro et døgn efter. Men vi vælge det og alt var fint pprøveturen

maria_wlt skriver:

Jeg havde ikke mere end 10 min til at sige ja eller nej.. Men jeg sagde ja  og det gik så hurtigt at jeg blev helt forpustet

Jeg synes at du skal gøre det og så vil jeg æde min gamle hat på at du kan se hvad jeg snakker om når du får at vide at jeres baby er rask og frisk

Beslutning skal tages.. desværre...

Håber du får ret.

Vi fik at vide, at vi bare kunne ringe og betsille en tid, når vi hade bestemt os.

lenemor77 skriver:

Vi fik tilbudt en biopsi - ligesom dig pga blodprøve og min alder. Eftersom vi havde ventet i 4 år på vores drømmebarn, kunne vi ikke acceptere den øgede risiko for abort, som biopsien giver.

Men man kan ikke bare sådan få lov at sige nej tak. Først skulle vi sige nej til hende der scannede os, derefter en læge og derefter endnu en læge. Det tog 2½ time før vi måtte gå hjem igen.

Det tog mig et par dage at acceptere, at vi risikerede at få et handicappet barn. Da de dage var gået, var jeg helt indforstået med, at det var det rigtige valg vi tog.

Det er et svært valg at tage. Specielt når risikovurderingen er baseret på moderens alder og din blodprøve - og ikke fordi nakkefolden giver udslaget... Og jeg kan absolut ikke hjælpe dig med dit valg. Men du skal da have et med på vejen....

Forstår godt dit valg - og dejligt at det endte med en sund og rask bebs!

Zafir skriver:

Det er ikke så slemt endda!!! Der er næsten 99% for at jeres baby er fin. Jeg ville helt sikekrt få lavet moderkagebiopsi, så I er sikre.

Held og lykke!!!!!

Tak... 

Det vi synes er skørt er, at risikoen for at abortere som følge af prøven jo næsten er lige så "stor", som risikoen for, at der er noget galt.

Tænk hvis det viser sig at den er sund og rask - og det så går galt på grund af prøven.

frk-stoltze skriver:

Jeg fik også fortaget en moderkagesbiopsi, og var slet ikk i tvivl om jeg ville løbe den risiko da den kun er på 1%. Det gør lidt ondt og man skal holde sig i ro et døgn efter. Men vi vælge det og alt var fint pprøveturen

Dejligt at høre.

FruK skriver:

Øv, nu er vi lige der hvor vi turde at begynde at tro på, at det lykkes denne gang - og så skal vi til at bekymre os igen.
Har lige været til NF og fik tallet 1:93. 

Så nu skal vi tage stilling til, om vi vil have lavet moderkage-/fostervandsprøve og løbe den risiko, der er ved det. Og hvad vi vil bruge svaret til - hvis vi gør det.

Det var blodprøven og alderen (som vi jo godt vidste) der trak ned. Nakkefolden i sig selv så helt fin ud. 

Jeg ved godt at der stadig er størst chance for at få et sundt og raskt barn, og at man heller ikke er udenfor risiko, selvom man får et højt tal... Men for pokker, så havde vi sluppet for at bekymre os så meget og for at skulle tage stilling til, om vi vil have lavet en prøve... (

Hejsa,

Øv hvor er det ærgeligt med dårlige tal

Har selv været det samme igennem, vores tal 1:87.

Jeg ville råde dig til at få en moderkagebiopsi. Selvom det var en ubehagelig oplevelse, så er jeg glad for at vi valgte den, så vi har 100% sikre på at barnet var sundt og raskt, og ikke skulle spekulere over det igennem hele graviditeten.

Og selvom vores tal var dårligere end jeres, venter vi altså en sund og rask dreng!

Jeg  for at alt er som det skal være

FruK skriver:

Øv, nu er vi lige der hvor vi turde at begynde at tro på, at det lykkes denne gang - og så skal vi til at bekymre os igen.
Har lige været til NF og fik tallet 1:93. 

Så nu skal vi tage stilling til, om vi vil have lavet moderkage-/fostervandsprøve og løbe den risiko, der er ved det. Og hvad vi vil bruge svaret til - hvis vi gør det.

Det var blodprøven og alderen (som vi jo godt vidste) der trak ned. Nakkefolden i sig selv så helt fin ud. 

Jeg ved godt at der stadig er størst chance for at få et sundt og raskt barn, og at man heller ikke er udenfor risiko, selvom man får et højt tal... Men for pokker, så havde vi sluppet for at bekymre os så meget og for at skulle tage stilling til, om vi vil have lavet en prøve... (

Jeg har det sådan med fostervandsprøver/modekagebiopsier... - Sig kun A - hvis du er klar til atr sige B. 

Forstået på den måde, at hvis du vil have prøven foretaget, så er det fordi, I vil have en abort, hvis den viser, barnet har Downs syndrom.

Hvis I ikke er sikre på det, så lad være. 

Risikoen for abort ved prøven er lige så stor, som jeres risiko for at få et barn med Downs.

Håber, I finder ud af det

Mikkala91 skriver:

Hejsa,

 

Øv hvor er det ærgeligt med dårlige tal

Har selv været det samme igennem, vores tal 1:87.

Jeg ville råde dig til at få en moderkagebiopsi. Selvom det var en ubehagelig oplevelse, så er jeg glad for at vi valgte den, så vi har 100% sikre på at barnet var sundt og raskt, og ikke skulle spekulere over det igennem hele graviditeten.

Og selvom vores tal var dårligere end jeres, venter vi altså en sund og rask dreng!

Jeg  for at alt er som det skal være

Kan sagtens følge dig, men jeg vil også sige, at man er slet slet ikke sikker på, at barnet ikke fejler noget, blot fordi, det ikke slår ud på Down undersøgelsen.

Langt de fleste syndromer kræver nærmere genetisk udredning, og vil slet ikke opdages ved den test, som man laver i forbindelse med undersøgelsen for Downs, hvor man - lidt groft sagt - blot tæller kromosomerne.

Egentlig paradoksalt, når man tænker på, at der findes SÅ mange syndromer, der er langt værre end Downs... Og som alle de tilsyneladende raske NF-babyer sagtens kan have...

Men forskellen er selvfølgelig, at Downs er nemt at screene for (forholdsvist i hvert fald).

Tak for alle kommentarer, krydsede fingre og tanker. Det hjælper alt sammen.

Vi har bestemt os for at få lavet prøven, og jeg har fået tid mandag morgen.

Efter at have vendt og drejet det hele dagen i går, blev vi enige om, at det er den bedste løsning for os.

Hvis man kunne vide, at det "kun" var et downs-barn eller et med et mindre handikap, man risikerede, så ville vi måske have valgt anderledes. Men det kan jo være værre ting - endda et barn som er så skadet, at det ikke er levedygtigt, og dør ved fødslen eller kort efter. Den tanke kan vi ikke holde ud at skulle gå med i et halvt år.

Det trøster mig at hende der scannede mig sagde, at nakkefolden så fin ud, og at hun ville have været mere bekymret, hvis det havde været den, der trak ned, i stedet for blodprøven.

Der er også den mulighed, at det kan have spillet ind på blodprøven, at det ikke er længe siden jeg var gravid og aborterede.

I hvert fald føler vi os mest trygge ved at få lavet prøven og vide hvad den siger. Men jeg må sige at jeg godt forstår, at man kan træffe et andet valg.

Og så vil jeg egentlig godt bare have det overstået nu...!!

Tak for alle svar!