Tvillingemødre og gerne andre? :) og et par billeder.

Nu ved jeg ikke hvor gamle dine drenge er, vores er lidt over et år. Jeg havde det på nøjagtig samme måde det første lange stykke tid. Men nu hvor jeg har lært dem alle 3 godt at kende og ved hvad de har af behov. Bruger jeg tid på hver enkelt, i forhold til deres behov. Så længe jeg kan se jeg har 3 børn, så er jeg glad.

Rigtig mange spøger også om ikke det er svært at give dem nok opmærksomhed. Men svare at jeg har ikke mere svært ved det end andre med 2 eller 3 børn. Jeg er opvokset i en søskendeflok på 3 og har aldrig manglet noget.

Men dine og mine børn får lov at have og nyde hinanden som ingen andre "alm" børn får lov at opleve. Det er en kæmpe gave at de har hinanden og er sikker på de ikke lider nogen last af at skulle dele, som alle andre "alm" søskende...

Men kan sagtens sætte mig ind i dine følelser og det er forfærdeligt. Men jo før du kommer af med dem, jo mere vil du komme til at nyde at have dem på en gang... 

Håber ikke det er for rodet det jeg har skret...

Nu ved jeg ikke hvor gamle dine drenge er, vores er lidt over et år. Jeg havde det på nøjagtig samme måde det første lange stykke tid. Men nu hvor jeg har lært dem alle 3 godt at kende og ved hvad de har af behov. Bruger jeg tid på hver enkelt, i forhold til deres behov. Så længe jeg kan se jeg har 3 børn, så er jeg glad.

Rigtig mange spøger også om ikke det er svært at give dem nok opmærksomhed. Men svare at jeg har ikke mere svært ved det end andre med 2 eller 3 børn. Jeg er opvokset i en søskendeflok på 3 og har aldrig manglet noget.

Men dine og mine børn får lov at have og nyde hinanden som ingen andre "alm" børn får lov at opleve. Det er en kæmpe gave at de har hinanden og er sikker på de ikke lider nogen last af at skulle dele, som alle andre "alm" søskende...

Men kan sagtens sætte mig ind i dine følelser og det er forfærdeligt. Men jo før du kommer af med dem, jo mere vil du komme til at nyde at have dem på en gang... 

Håber ikke det er for rodet det jeg har skret...

tak for det fine svar

.Overhovedet ikk rodet.

Marita skriver:

Nøj, de billeder fik godt nok smilet frem på mit morgensure fjæs!

Jeg vil godt give dig min historie. Jeg har ikke tvillinger, men er selv tvilling og moster til enæggede tvillingepiger på 2. Min mormor var også tvilling, så man kan godt sige, at det ligger til familien.

Min tvillingebror og jeg blev født tre uger før termin (ganske normalt so far) og havde også en god kampvægt på 3300 (moi!) og 2950 (ham!) og det gik vist godt de første tre uger indtil den dag, vi skulle døbes. Mor husker stadig at det fra den dag blev rigtig rigtig hårdt.

Det ville vise sig, at min bror var blevet skæv i rygsøjlen, så han græd stort set konstant de næste 6 måneder og sov max en time ad gangen, inden det startede igen. Det var utrolig hårdt for mine forældre og ældre søskende (de var 9, 15 og 16 år). Barsel var dengang kun 3 måneder. Min mor var sygeplejerske og min far lærer og tit tog far på arbejde uden at have sovet.

De var mildest talt desperate! Så det endte med, at farmor flyttede ind for at aflaste og tage sig lidt af mig, for der var jo ikke tid til mig.

Det var først, da de insistered på at få min bror til kiropraktor, at problemet blev løst. Det var for 30 år siden og bestemt ikke normalt, da han var den første baby der nogensinde havde været ved den kiropraktor. Det hjalp øjeblikeligt! Min mor fortæller, at han sov 6 timer efter første behandling og at hun vitterligt troede, at han var død

Det jeg ville sige er, at jeg har aldrig lidt nød! Mine forældre havde hænderne fulde med min bror. Jeg var den stille, fede, der lå og kiggede, mens han skreg eller jeg skreg, hvis han vækkede mig (som han vist gjorde tit).

Det kan godt være, du føler, at du ikke har lige meget tid til dine børn - det har du nok ikke. Men du er der, tilstede og jeg er helt sikker på, at dit nærvær giver pote i det lange løb. Tvillinger kommer altid til at skulle tage højde for hinanden, i dagpleje, i børnehave, i skole, blandt vennerne osv... sådan er det bare og det er et meget givende fællesskab altid at have en på ´din´side.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, fordi du gør uden tvivl dit bedste! Jeg husker intet af det, der bliver fortalt om mine første år, men det lyder da til, at der blev brugt en hel del krudt på min bror, men det er intet jeg genkender i dag, udover at jeg har en enorm beskyttertrang overfor ham. Han er jo MIN

Dejlig historie, specielt for os forældre der er nybegynder i det med flerlinge kuld...

Kan godt huske følelsen... Mine drenge er idag 6 år (30/8) Og jeg kan stadig huske den dårlige samvittighed... men man kan ikke bruge den til andet end at stoppe i lommen...

Jeg brugte det samme trick som en anden skriver, jeg lagde mig på gulvet... sådan sov vi formiddagslur i lang tid... Det var hyggeligt med ikke sæærlig komfortabelt... De har jo også behov for tryghed på forskellige tider.. Og så har de hinanden... 

Vi er rigtig dårlige til at lave noget med dem enkeltvis, men vi har snakket om det nu, men de er ikke interesseret i at lave noget med os uden den anden... De gik på hver sin stue i børnehaven, og de har ikke de sammen venner.... Jeppe spille fodbold, Mikkel gør ikke... Så de får lidt alene ti indimellem... Og Jeppe vil gerne med far ud og se ham spille, så bliver Mikkel hos mor... 

Man finder ud af det, og efterhånden som du lærer dem at kender og de selv udvikler sig, får de også forskellige behov for nærvær...

Hejsa jeg har tvillingepiger på 19 mdr. Og synes faktisk jeg kommer fint rundt om begge, indtil min mor sagde, ja det er jo altid filuca der kommer først. Jeg synes det var noget mærkeligt noget. Men kan godt se hvorfor hun synes det. Da filuca er meget utryg ved fremmede, så når vi er ude, så hænger hun på mig, veltilpasnår vi så er hjemme, er hun tryg og veltilpas, så kommer claudia og sidder ved mig og hygger el.leger.
Så jeg bestemte mig for, at jeg kan ikke bruge min energi på at alt skal blære lige fordelt, de er 2mns. Med forskellige behov. Der har også været perioder hvor vi virkelig har brudt mere tid på den egne. Den ene skreg meget som baby, hvor vi gik rundt med hende, sådan er det jo bare.
Håber du forstår hvad jeg mener, hvis der var et år el.2 forskel på dine børn, så ville det være helt naturligt, at der var forskel. Du er kun et mns. Gør det så godt du kan, mere er der ikke nogen der forlanger.

twinny skriver:

Hej tøser.

Jeg går med evigtdårlig samvittighed overfor mine børn.

Jeg synes, jeg har så svært med at give dem begge lige meget opmærksomhed. Nogle dage, når de er lagt i seng. Føler jeg kun den en har fået opmærksomhed i løbet dagen. Også ligger jeg og tænker på om jeg har gjort det godt nok.

Har I det også sådan?

første billede er lillebror Gabriel

Andet billede er storebror Celino

hvor er de skønne! !... du gør hvad du kan og det må være godt nok.. har ikke selv børn endnu.. men kan godt følge dig i tankegangen ... tror bare du skal tro på du gør det du kan  og det er godt nok

tak for svaret tøser.