Jeg er født ind i det.
Da jeg som 18-årig flyttede hjemmefra med lille barn og en økonomi afhængig af SU, så var det lidt svært at se fidusen med det der Danmark. Jeg havde jo bare linser, og ellers var der da intet i vejen med mig eller den lille. Jeg er måske en smule hypermobil... men altså, herre Gud.... Så blev det vinter, Tullen startede i vuggestue og vips, så var der ellers to-tre forkølelser der alle udviklede sig til lungebetændelser. Det var dyrt, syntes jeg, men intet imod min første tandlægeregning som lå i samme tidsperiode. Altså blev jeg superglad, da jeg fik penge tilbage fra Danmark.
Det var bare dengang, men i denne vinter fik jeg en psykiatrisk diagnose. Medicinen hertil har og er ikke billig, og det er ikke noget, som jeg kan vælge at fravælge (det har jeg ganske enkelt ikke råd til i forhold til min datters trivsel og min egen). Så her har Danmark igen været en rigtig vigtig og vital del af min økonomi, og betalingen for at være medlem har været minimal i forhold til udbyttet af det.
Såfremt jeg ikke havde været meldt ind dengang, så ville jeg ikke kunne det nu. Jeg har to diagnoser, henholdsvis somatisk og psykiatrisk, samt jeg er ekstremt hypermobil. Jeg kan godt gå uden behandling for det sidste, men jeg mærker skam udmærket konsekvensen i ryg og led. Min psykiske diagnose er aktuelt behandlingskrævende, og den somatiske kan blive det senere.
Så meld jer endelig ind før I har brug for det. Når behovet er opstået, så er det for sent at komme ind.
For at komme med et håndfast eksempel, så er min seneste check fra Danmark på 422 kr og dækker en periode på 2 måneder. Jeg betaler 330 kr hver tredje måned for at være medlem.
Anmeld
