Synes I virkelig at dette er fair?!

Jeg håber I vil komme med jeres mening om dette!

For et lesbisk par, som er gift, hvor den ene kvinde føder et barn med anonym donor - Så skal den anden kvinde stedbarnsadoptere deres fælles barn. 
For et lesbisk par, som IKKE er gift, hvor den ene kvinde føder et barn med anonym donor - Så MÅ den anden kvinde ikke stedbarnsadoptere deres fælles barn.
For et lesbisk par, som er gift, hvor den ene kvinde føder barnet med åben donor - Næ, hov, det må de ikke...! (Det er dog ved at blive ændret, så lesbiske må bruge åben donor - Men kvinden skal stadig adoptere sit eget barn, og de skal stadig være gift)

Kvinderne SKAL i øvrigt være gift, når graviditeten finder sted, de kan ikke blot blive gift under graviditet. De er altså tvunget ind i ægteskab, hvis de ønsker børn sammen, selvom de måske ikke ønsker at være gift (Det kan der jo være masser af årsager til). 
Det er muligt for den ikke-fødende kvinde at adoptere barnet senere hen, men i så fald skal de have boet sammen i 2 år + være gift.


Hvis et heteroseksuel par, som er gift, hvor kvinden føder barnet med anonym donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som IKKE er gift, hvor kvinden føder barnet med anonym donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som er gift, hvor kvinden føder barnet med ÅBEN donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som IKKE er gift, hvor kvinden føder barnet med ÅBEN donor - Hvad sker der i dette tilfælde?

Hvis kvinden og manden lærer hinanden at kende MENS kvinden er gravid, (og bliver gift?? Ved ikke om de skal være det, men det tror jeg ikke) så bliver manden også automatisk far til barnet hvis de blot oplyser at han er det. Såfremt den biologiske far ikke er bekendt med sagen og ønsker at være far.
 
Kan det virkelig være fair at der skal være så stor forskels behandling??
Hvis et gift par får barn med donorsæd, bør den ikke-fødende, så ikke automatisk blive forælder til barnet? Faktum er at en anden mands sæd har lavet barnet, uanset om kvinden er gift med en mand eller kvinde.

Jeg synes det er dybt uretfærdig forskelsbehandling.
Hvis et barn fødes ind i ægteskab bør parret da automatisk være forældre til barnet, uanset om det er anonym eller åben donor, og uanset om man er to kvinder eller en mand og en kvinde.

Og hvorfor er det så vigtigt? 

Lad os sige at Sara er gravid og Emilie er kvinden i forholdet. De er ikke gift, så Emilie må ikke adoptere deres barn. Hvis Sara dør under fødslen, og barnet overlever, så må Emilie pænt vinke farvel til deres fælles barn. Emilie kan selvfølgelig tage sagen i retten og håbe på at få sit barn, men hvis Saras familie ikke støtter deres forhold, så får de altså barnet.
Vi kan også sige at Sara overlever og de lever sammen i 3 år, uden at være gift. Emilie har ikke adopteret barnet, for det må hun ikke. Sara dør i en ulykke - Emilie får taget sit barn fra sig.
Hvis de er gift, og Sara dør inden adoptionen er gået igennem (hvilket tager ca. 6 måneder i alt), så har Emilie altså stadig ingen rettigheder til barnet.

Hvad synes I? 

Håber svarmulighederne giver mening - Det var for så vidt muligt at dække alle scenarier.

Metteris skriver:

Jeg håber I vil komme med jeres mening om dette!

For et lesbisk par, som er gift, hvor den ene kvinde føder et barn med anonym donor - Så skal den anden kvinde stedbarnsadoptere deres fælles barn. 
For et lesbisk par, som IKKE er gift, hvor den ene kvinde føder et barn med anonym donor - Så MÅ den anden kvinde ikke stedbarnsadoptere deres fælles barn.
For et lesbisk par, som er gift, hvor den ene kvinde føder barnet med åben donor - Næ, hov, det må de ikke...! (Det er dog ved at blive ændret, så lesbiske må bruge åben donor - Men kvinden skal stadig adoptere sit eget barn, og de skal stadig være gift)

Kvinderne SKAL i øvrigt være gift, når graviditeten finder sted, de kan ikke blot blive gift under graviditet. De er altså tvunget ind i ægteskab, hvis de ønsker børn sammen, selvom de måske ikke ønsker at være gift (Det kan der jo være masser af årsager til). 
Det er muligt for den ikke-fødende kvinde at adoptere barnet senere hen, men i så fald skal de have boet sammen i 2 år + være gift.


Hvis et heteroseksuel par, som er gift, hvor kvinden føder barnet med anonym donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som IKKE er gift, hvor kvinden føder barnet med anonym donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som er gift, hvor kvinden føder barnet med ÅBEN donor - Så bliver manden automatisk far til barnet (skal altså ikke adoptere)
Hvis et heteroseksuelt par, som IKKE er gift, hvor kvinden føder barnet med ÅBEN donor - Hvad sker der i dette tilfælde?

Hvis kvinden og manden lærer hinanden at kende MENS kvinden er gravid, (og bliver gift?? Ved ikke om de skal være det, men det tror jeg ikke) så bliver manden også automatisk far til barnet hvis de blot oplyser at han er det. Såfremt den biologiske far ikke er bekendt med sagen og ønsker at være far.
 
Kan det virkelig være fair at der skal være så stor forskels behandling??
Hvis et gift par får barn med donorsæd, bør den ikke-fødende, så ikke automatisk blive forælder til barnet? Faktum er at en anden mands sæd har lavet barnet, uanset om kvinden er gift med en mand eller kvinde.

Jeg synes det er dybt uretfærdig forskelsbehandling.
Hvis et barn fødes ind i ægteskab bør parret da automatisk være forældre til barnet, uanset om det er anonym eller åben donor, og uanset om man er to kvinder eller en mand og en kvinde.

Og hvorfor er det så vigtigt? 

Lad os sige at Sara er gravid og Emilie er kvinden i forholdet. De er ikke gift, så Emilie må ikke adoptere deres barn. Hvis Sara dør under fødslen, og barnet overlever, så må Emilie pænt vinke farvel til deres fælles barn. Emilie kan selvfølgelig tage sagen i retten og håbe på at få sit barn, men hvis Saras familie ikke støtter deres forhold, så får de altså barnet.
Vi kan også sige at Sara overlever og de lever sammen i 3 år, uden at være gift. Emilie har ikke adopteret barnet, for det må hun ikke. Sara dør i en ulykke - Emilie får taget sit barn fra sig.
Hvis de er gift, og Sara dør inden adoptionen er gået igennem (hvilket tager ca. 6 måneder i alt), så har Emilie altså stadig ingen rettigheder til barnet.

Hvad synes I? 

Håber svarmulighederne giver mening - Det var for så vidt muligt at dække alle scenarier.

 

Jeg syntes det er komplet latterligt !! Om man er gift eller ej, hetroseksuel eller ej .. Det har ingen betydning  
Det skal være ens for alle !  

Her var der mange ting at tænke over.

Umiddelbart mener jeg, at er man gift - uanset køn, så er børn født ind i ægteskabet fælles.

Hvis man er samboende, synes jeg faktisk, at det er ok (igen uanset køn) at den ikke-fødende part lige må sætte en underskrift på et papir om at de faktisk påtager sig at være forælder for barnet. Der findes trods alt mange grader af samboerskab, og på den måde sikrer man jo også barnets ret til to forældrer uanset, hvad fremtiden bringer. Til gengæld synes jeg, at det er helt hen i vejret, at det skal tage så lang tid. Egentlig skulle papirene kunne ordnes under graviditeten, så forældrerskabet indtræder automatisk ved fødslen - og det burde være en selvfølge, at forældreskabet indvilges, sålænge samboerskabet er dokumenteret og man ved underskrift siger sig villig til at påtage sig ansvaret. Jeg synes underskriften er vigtig, for at den ene part ikke senere kan finde et smuthul et sted, flytte ud og bare frasige sig ansvaret senere, og f eks hævde, at vedkommende bare boede sammen med moren på fødselstidspunktet og ikke lige var klar over, at han/hun derved automatisk var forælder til barnet. Det vigtige efter min mening er at sikre barnets ret til begge forældrer.

Beklager, hvis det blev lidt rodet. Det var ikke så enkelt at få formuleret tankerne. Håber, det blev forståeligt.

Kofoed. skriver:

Personligt synes jeg alle skal adoptere, hvis det ikke biologisk er ens barn, uanset om man er gift, lever i et ægteskabligt forhold eller var single ved graviditetens start. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor på skrift, det er bare den måde jeg synes barnet bliver sikret bedst og for den sags skyld også forældrene. Ja, svært at fip ned på skrift.

Skal lige se om jeg forstår rigtigt - 
Så hvis en mand og en kvinde, som er gift, bliver insemineret med anonym donorsæd - Så skal manden stadig adoptere barnet?
Dvs., loven skal laves om? For nu bliver han automatisk far til barnet, men det synes du ikke han skal?
Skal bare vide om jeg forstår. 

AalborgPigen skriver:

Jeg syntes det er komplet latterligt !! Om man er gift eller ej, hetroseksuel eller ej .. Det har ingen betydning  
Det skal være ens for alle !  

Hold da op det var mange regler. som jeg synes er helt hen i vejret.

Jeg synes dog det samme som Ciss at hvis man ikke er gift skal der lige en underfkrift på at man er forældre til barnet. så det står sort på hvidt.

Ciss skriver:

Her var der mange ting at tænke over.

Umiddelbart mener jeg, at er man gift - uanset køn, så er børn født ind i ægteskabet fælles.

Hvis man er samboende, synes jeg faktisk, at det er ok (igen uanset køn) at den ikke-fødende part lige må sætte en underskrift på et papir om at de faktisk påtager sig at være forælder for barnet. Der findes trods alt mange grader af samboerskab, og på den måde sikrer man jo også barnets ret til to forældrer uanset, hvad fremtiden bringer. Til gengæld synes jeg, at det er helt hen i vejret, at det skal tage så lang tid. Egentlig skulle papirene kunne ordnes under graviditeten, så forældrerskabet indtræder automatisk ved fødslen - og det burde være en selvfølge, at forældreskabet indvilges, sålænge samboerskabet er dokumenteret og man ved underskrift siger sig villig til at påtage sig ansvaret. Jeg synes underskriften er vigtig, for at den ene part ikke senere kan finde et smuthul et sted, flytte ud og bare frasige sig ansvaret senere, og f eks hævde, at vedkommende bare boede sammen med moren på fødselstidspunktet og ikke lige var klar over, at han/hun derved automatisk var forælder til barnet. Det vigtige efter min mening er at sikre barnets ret til begge forældrer.

Beklager, hvis det blev lidt rodet. Det var ikke så enkelt at få formuleret tankerne. Håber, det blev forståeligt.

Ciss skriver:

Her var der mange ting at tænke over.

Umiddelbart mener jeg, at er man gift - uanset køn, så er børn født ind i ægteskabet fælles.

Hvis man er samboende, synes jeg faktisk, at det er ok (igen uanset køn) at den ikke-fødende part lige må sætte en underskrift på et papir om at de faktisk påtager sig at være forælder for barnet. Der findes trods alt mange grader af samboerskab, og på den måde sikrer man jo også barnets ret til to forældrer uanset, hvad fremtiden bringer. Til gengæld synes jeg, at det er helt hen i vejret, at det skal tage så lang tid. Egentlig skulle papirene kunne ordnes under graviditeten, så forældrerskabet indtræder automatisk ved fødslen - og det burde være en selvfølge, at forældreskabet indvilges, sålænge samboerskabet er dokumenteret og man ved underskrift siger sig villig til at påtage sig ansvaret. Jeg synes underskriften er vigtig, for at den ene part ikke senere kan finde et smuthul et sted, flytte ud og bare frasige sig ansvaret senere, og f eks hævde, at vedkommende bare boede sammen med moren på fødselstidspunktet og ikke lige var klar over, at han/hun derved automatisk var forælder til barnet. Det vigtige efter min mening er at sikre barnets ret til begge forældrer.

Beklager, hvis det blev lidt rodet. Det var ikke så enkelt at få formuleret tankerne. Håber, det blev forståeligt.

Det giver god mening.

Synes også det vigtigste er at det er ens for alle.

Jeg synes også netop at adoptionstiden er fuldstændig skør.

Hvis man bare skulle skrive under på at det var ens barn (i det forhold hvor man ikke er gift), så ville det da gå meget nemmere og hurtigere. 
Det ville vel også være i barnets interesse at dets forældre ikke skal bruge de første måneder på at stresse over adoption, men at de kunne bruge tiden sammen med deres barn.


Min kæreste og jeg vil gerne have børn snart, men vi er "nødt" til at blive gift. Det vil vi også gerne, men jeg er faktisk mere klar til børn end ægteskab, så det er surt at ægteskab skal være som en pligt og noget der skal "ordnes". 
Det ville være nemmere at kunne få lov at få et barn sammen, og så når man havde pengene, tiden og lysten til et stort bryllup, så kunne man det. Så var det ovenikøbet noget ens barn kunne deltage i og få glæde af at opleve.