Anonym skriver:
årh hvor er det en trøst at vide der er folk derude som forstår en .. og hvad det er man lever med ...
det er en stor byrde ..
hvordan kan jeg blive medlem af klubben , vil meget gerne ...
jeg har selv haft en del problemer med min mand på grund af fortiden.. og det værste er at han ikke noget om det , så kan ikk forklare ham det ..
selv i dag når jeg ser min far, væmmes jeg .. men jeg spiller koldt og holder mig stærk for min søn og mands skyld ..
du er ikke glemt...
Du kan finde gruppen under klubber og under H (har været udsat for...)
Min bærbare gik ned midt i mit svar og lillepigen vågned. Så har lige fundet ro til at svare dig.
At bede om hjælp er ikke et svagheds tegn - men et tegn på du er stærk. Et tegn på at du vil have det bedre og se fremad.
Du vil aldrig kunne slippe det du har været udsat for, men du kan lære at acceptere og leve med det. Jeg har prøvet meget for at slippe af med min bagage og har stået ansigt med døden en del gange. Men det tager ikke smerten..
Kære, du kan ikke være stærk resten af dine dage - tro mig, jeg har prøvet... Du vinder intet ved at spille kold overfor dem du har kært. Jeg har altid været den der hjælper andre, før mig selv - den der smider alt og bare træder til - jo mere fysisk arbejde jeg kan lave des bedre, for så kan jeg 'glemme' mig selv for en stund - har altid sat alle andre før mig selv.
Jeg gjorde det at jeg skrev det i et brev til min mand, det har gjort det så meget lettere at være til. Da han nu har forståelse for mine dumme dage og hvorfor jeg nogen gange er 'mærkelig'... Han har fået et lille indblik i hvordan jeg ser ud, derinde hvor det gør ondt.
Det var også hårdt at fortælle det til manden at jeg havde svært ved at vi skulle have en pige. Han kunne jo godt se at jeg rendte mere til undersøgelser - jm - scaninger end som med den 1. Men fordi han kender til min barndom - så kunne han forstå det og ville støtte mig 210% hele vejen igennem.
Så få hjælp - gå til egen læge eller lign.
