Min hemmlighed .......

Hej alle i skønne kvinder..

Jeg har gået rundt med denne hemmelighed i over 11 år.... Jeg sidder med tåre i øjene og kan ikke lade være med at hulke mens jeg skriver det her ....

Jeg skriver anonym, for at komme ud med smerten og få et svare fra jer på mine følelser og smerte, uden at I ved hvem jeg er.

Jeg er blevet misbrugt da jeg var cirka 13 år gammel af min far.

Han kom tit ind på mit værelse om natten når alle sov .... Han røte ved mig mens han var nøgen, han truede mig med at gå fra min mor hvis jeg sagde noget.

engang gav han mig sovepiller .... og jeg ved ikke hvad han så har gjort ved mig ...

Jeg var et lille barn og blev self bange.. jeg sagde intet til nogen.

Han har heldigvis ikke været i seng med mig, så langt kom han ikk, men han har misbrugt mig på en anden måde som gør at jeg selv i dag som 25 årige mor kan ikke komme helt videre med livet.

Jeg falder hele tiden tilbage til minderne og bliver som et barn igen og hulker og hulker på mit værelse når min mand er på arbejde...

Jeg er en stærk kvinde og ingen kan slå mig ned i dag .. men de frygtelige minder kommer frem igang imellem ..

Jeg fortalte min mor dengang,da jeg fik nok ... istedet for at hun skulle hjælpe sin hjælpløse datter, så tvang forlovet hun mig med min fætter, så min far ku lade mig være på den måde....

Jeg fik nok af det hele ... som 18 årige fandt jeg mig en skøn fyr som jeg var kæreste med... vi flygtede sammen fra mine forældre ..

Men de fandt mig og fik kontakt med mig igen.. og alt blev som om intet var sket i familien... jeg flyttede tilbage og vi fik et godt forhold igen ...

MEN MEN ... nu er jeg gift med en skøn mand, og vi har en skøn søn sammen ... stadigvæk har jeg det sååå skidt .. jeg snakker med mine forældre i dag og vi har det fint .. men jeg GLEMMER aldrig de ting der er sket for mig på grund af dem.

jeg sender dig en krammer og er ked af hvad du har oplevet

men det råd jeg virkelig kan give dig er du skal til en psykolog og evt få din mor med i nogle af møderne så i kan få snakket ud om hvordan du har haft det følt det og hvordan du har det nu og hvordan det påvirker dig...

håber du får den hjælp du behøver

B&J skriver:

jeg sender dig en krammer og er ked af hvad du har oplevet

men det råd jeg virkelig kan give dig er du skal til en psykolog og evt få din mor med i nogle af møderne så i kan få snakket ud om hvordan du har haft det følt det og hvordan du har det nu og hvordan det påvirker dig...

håber du får den hjælp du behøver

nej jeg vil ikke ha hende med ... jeg har ikke så mange følelser tilbage for mine forældre .. jeg er kun sammen med dem på grund af min søn .

Jeg vil gerne snakke med en pskolog for at komme videre med mit liv så jeg kan få det godt med min egen lille familie ...

Anonym skriver:

Hej alle i skønne kvinder..

 

Jeg har gået rundt med denne hemmelighed i over 11 år.... Jeg sidder med tåre i øjene og kan ikke lade være med at hulke mens jeg skriver det her ....

 

Jeg skriver anonym, for at komme ud med smerten og få et svare fra jer på mine følelser og smerte, uden at I ved hvem jeg er.

 

Jeg er blevet misbrugt da jeg var cirka 13 år gammel af min far.

 

Han kom tit ind på mit værelse om natten når alle sov .... Han røte ved mig mens han var nøgen, han truede mig med at gå fra min mor hvis jeg sagde noget.

engang gav han mig sovepiller .... og jeg ved ikke hvad han så har gjort ved mig ...

 

Jeg var et lille barn og blev self bange.. jeg sagde intet til nogen.

 

Han har heldigvis ikke været i seng med mig, så langt kom han ikk, men han har misbrugt mig på en anden måde som gør at jeg selv i dag som 25 årige mor kan ikke komme helt videre med livet.

Jeg falder hele tiden tilbage til minderne og bliver som et barn igen og hulker og hulker på mit værelse når min mand er på arbejde...

Jeg er en stærk kvinde og ingen kan slå mig ned i dag .. men de frygtelige minder kommer frem igang imellem ..

 

Jeg fortalte min mor dengang,da jeg fik nok ... istedet for at hun skulle hjælpe sin hjælpløse datter, så tvang forlovet hun mig med min fætter, så min far ku lade mig være på den måde....

 

Jeg fik nok af det hele ... som 18 årige fandt jeg mig en skøn fyr som jeg var kæreste med... vi flygtede sammen fra mine forældre ..

 

Men de fandt mig og fik kontakt med mig igen.. og alt blev som om intet var sket i familien... jeg flyttede tilbage og vi fik et godt forhold igen ...

 

MEN MEN ... nu er jeg gift med en skøn mand, og vi har en skøn søn sammen ... stadigvæk har jeg det sååå skidt .. jeg snakker med mine forældre i dag og vi har det fint .. men jeg GLEMMER aldrig de ting der er sket for mig på grund af dem.

Det gør virkelig ondt at læse

Jeg håber du får en hjælp du er brug for.

Smerten forsvinder nok aldrig helt, men med de rigtige redskaber og hjælpe kan man nok lære at "leve med det"

kæmpe

Anonym skriver:

nej jeg vil ikke ha hende med ... jeg har ikke så mange følelser tilbage for mine forældre .. jeg er kun sammen med dem på grund af min søn .

Jeg vil gerne snakke med en pskolog for at komme videre med mit liv så jeg kan få det godt med min egen lille familie ...

okay jamen så skal du da slet ikke have hende med når det er sådan

og ja du skal få den hjælp så du kan komme videre med din dejlige familie

come2 skriver:

Det gør virkelig ondt at læse

Jeg håber du får en hjælp du er brug for.

Smerten forsvinder nok aldrig helt, men med de rigtige redskaber og hjælpe kan man nok lære at "leve med det"

kæmpe

jeg vil gerne ha hjælp uden at nogen i familien ved det.. for i deres hoveder skal man bare komme videre med det og lade som om intet har været sket ..

Min mand ved intet om det, for hvis han gjorde, vil han aldrig ha kontakt med mine forældre ...

Jeg har bare brug hjælp fra en fremmed så jeg kan komme videre med livet for min søns skyld

Anonym skriver:

jeg vil gerne ha hjælp uden at nogen i familien ved det.. for i deres hoveder skal man bare komme videre med det og lade som om intet har været sket ..

 

Min mand ved intet om det, for hvis han gjorde, vil han aldrig ha kontakt med mine forældre ...

 

Jeg har bare brug hjælp fra en fremmed så jeg kan komme videre med livet for min søns skyld

Jeg tror 1 skridt ville være at snakke med din mand om det, det bliver virkelig svært for dig i længden at holde dette skjult. Især overfor en du er sammen med hver dag og tilbringer meget tid med.

Jeg synes virkelig du skal samle mod til dig og fortælle det, jeg er sikker på din kæreste vil bakke dig 100% op og hjælpe dig i den rigtige retning.

Du skal da have noget hjælp...

Bestil en tid hos din læge og forklar situationen. Du får måske at vide, at du ikke kan få hjælp, fordi det er for lang tid sidne - den har jeg selv fået - men det er vigtigt, at du holder fast i, at du har brug for at snakke med en psykolog.

Alternativt kan du måske prøve at ringe til mødrehjælpen i den by, hvor du bor - de kan måske også hjælpe dig videre.

Ting som dem, du har oplevet sætter dybe ar i en, og de færreste kan komme videre uden hjælp. Min mor har oplevet noget lignenden, og det har haft stor betydning for hendes liv - og dermed også for mit.

For din egen og dit barns skyld, er det vigtigt at du får bearbejdet dine oplevelser, så du kan lære at leve ok med det. Du fortjene at være glad og dit barn fortjener en glad mor!

Anonym skriver:

Hej alle i skønne kvinder..

 

Jeg har gået rundt med denne hemmelighed i over 11 år.... Jeg sidder med tåre i øjene og kan ikke lade være med at hulke mens jeg skriver det her ....

 

Jeg skriver anonym, for at komme ud med smerten og få et svare fra jer på mine følelser og smerte, uden at I ved hvem jeg er.

 

Jeg er blevet misbrugt da jeg var cirka 13 år gammel af min far.

 

Han kom tit ind på mit værelse om natten når alle sov .... Han røte ved mig mens han var nøgen, han truede mig med at gå fra min mor hvis jeg sagde noget.

engang gav han mig sovepiller .... og jeg ved ikke hvad han så har gjort ved mig ...

 

Jeg var et lille barn og blev self bange.. jeg sagde intet til nogen.

 

Han har heldigvis ikke været i seng med mig, så langt kom han ikk, men han har misbrugt mig på en anden måde som gør at jeg selv i dag som 25 årige mor kan ikke komme helt videre med livet.

Jeg falder hele tiden tilbage til minderne og bliver som et barn igen og hulker og hulker på mit værelse når min mand er på arbejde...

Jeg er en stærk kvinde og ingen kan slå mig ned i dag .. men de frygtelige minder kommer frem igang imellem ..

 

Jeg fortalte min mor dengang,da jeg fik nok ... istedet for at hun skulle hjælpe sin hjælpløse datter, så tvang forlovet hun mig med min fætter, så min far ku lade mig være på den måde....

 

Jeg fik nok af det hele ... som 18 årige fandt jeg mig en skøn fyr som jeg var kæreste med... vi flygtede sammen fra mine forældre ..

 

Men de fandt mig og fik kontakt med mig igen.. og alt blev som om intet var sket i familien... jeg flyttede tilbage og vi fik et godt forhold igen ...

 

MEN MEN ... nu er jeg gift med en skøn mand, og vi har en skøn søn sammen ... stadigvæk har jeg det sååå skidt .. jeg snakker med mine forældre i dag og vi har det fint .. men jeg GLEMMER aldrig de ting der er sket for mig på grund af dem.

Kære ano..

Det gør mig ondt at høre du har været igennem alt det

Hvis du vil, kan du skrive til mig privat, jeg vil ikke dele min historie så åbent  Jeg holder selvfølgelig din identitet hemmelig

Mange knus og tanker

come2 skriver:

Jeg tror 1 skridt ville være at snakke med din mand om det, det bliver virkelig svært for dig i længden at holde dette skjult. Især overfor en du er sammen med hver dag og tilbringer meget tid med.

Jeg synes virkelig du skal samle mod til dig og fortælle det, jeg er sikker på din kæreste vil bakke dig 100% op og hjælpe dig i den rigtige retning.

 

nej jeg tror han bliver rasende .. og vil ikk ha vi har kontakt til dem længere ...

det er ikke så nemt ..