Darling<3 skriver:
Hej Hej derude
Lander på termin's dagen om en lille måned - men jeg ved næsten ingenting om fødsel, smerter og hvad jeg skal gøre
Jeg har selvfølgelig læst en masse, men det er jo bare ikke det samme som at snakke med feks sin JM!
Men dette har jeg ikke "prøvet" endnu - da min JM mener at det er vigtigere at snakke rygning, sundhed og skrive en masse notater om andre kommende mødre:/
Derfor har jeg idag ringet og fået en ny, som jeg virkelig håber er meget bedre og til at snakke med - om MINE behov..!
Men jeg vil egenligt gerne høre jer piger ad - hvad gjorde du da fødslen gik igang?
Gik vandet som det første? Lagde du dig ned og blev hentet i ambulance?
Havde du lavet en "ønskeseddel" om hvad du ville have af smertelendring?
Kom gerne med andre relevante svar, til gode spørgsmål - det var lige hvad jeg kunne komme i tanke om , lige pt
Er ikke sååå nervøs for selve fødslen længere, mere om min nye JM lytter til mig gennem forløbet!
Håber nogle af jer har tid til at svare
På forhånd tak
Jeg kom faktisk aldrig til at tale med min JM om selve fødslen, sjovt nok. Jeg havde læst mig til alt på nettet, set fødselsvideoer osv. osv., så der var ikke noget jeg ikke vidste. Og ellers bliver du jo guidet af den jordemoder der er der under fødslen. Så kan virkelig bare anbefale dig at sætte dig ind i ALT der hedder smertelindring, og så har DR nogle gode korte fødselsforberedelsesfilm.
Mht. at ligge sig ned hvis vandet går - Der er delte meninger om man overhovedet skal gøre det, men det skal din JM nok sige. Og HVIS du skal, så er det kun hvis vandet går og barnet ikke står fast, for så kan navlesnoren falde frem og blive afklemt. Hvis barnet står fast skal du ikke ligge dig og få fat i en ambulance. Og så er det også kun hvis vandet går i en stor skylle, ikke hvis det siver.
Ved mig gik forvandet, en ydre hinde. Og så fik jeg ret hurtig vestorm. FOrvand gik kl. 3, veerne begyndte for alvor kl. 04, og kl. 08 var jeg allerede fuldt udvidet

Men selve vandet tog de på fødestuen, for det gik ikke af sig selv.
Jeg havde lavet en fødselsplan, men jeg brugte den aldrig. Jeg tror ikke det som sådan er nødvendigt. Måske lige et par korte punkter om hvad du ønsker af smertelindring, men sandheden er, at du ikke ved hvad du vil, før du står i det. Du kan have besluttet dig for du skal have ALT mod smerterne, men måske synes du godt du kan klare dig uden. Eller du har besluttet dig for du ikke vil have NOGET, men så kan du ikke holde det ud alligevel.
Jeg havde på forhånd besluttet mig for jeg ville prøve en naturlig fødsel hvis muligt, og LAST option og kun i nødstilfælde var epiduralen. Jeg endte med kun at få lidt lattergas. Men det er meget rart at have en plan A, sålænge man er klar over den kan gå i vasken til fordel for plan B