Darling<3 skriver:
Hej Hej derude
Lander på termin's dagen om en lille måned - men jeg ved næsten ingenting om fødsel, smerter og hvad jeg skal gøre
Jeg har selvfølgelig læst en masse, men det er jo bare ikke det samme som at snakke med feks sin JM!
Men dette har jeg ikke "prøvet" endnu - da min JM mener at det er vigtigere at snakke rygning, sundhed og skrive en masse notater om andre kommende mødre:/
Derfor har jeg idag ringet og fået en ny, som jeg virkelig håber er meget bedre og til at snakke med - om MINE behov..!
Men jeg vil egenligt gerne høre jer piger ad - hvad gjorde du da fødslen gik igang?
Gik vandet som det første? Lagde du dig ned og blev hentet i ambulance?
Havde du lavet en "ønskeseddel" om hvad du ville have af smertelendring?
Kom gerne med andre relevante svar, til gode spørgsmål - det var lige hvad jeg kunne komme i tanke om , lige pt
Er ikke sååå nervøs for selve fødslen længere, mere om min nye JM lytter til mig gennem forløbet!
Håber nogle af jer har tid til at svare På forhånd tak
jeg nåede at være med til fødselsforberedelse én gang, og så fødte jeg, så jeg fik kun det grundlæggende med..
Jeg tror bare lidt at jeg fra starten havde sat mig for at jeg tog det som det kom, dog ville jeg helst undgå smertestillende, da jeg er virkelig ræd for nåle, og besvimer bare ved synet af en..
Min fødsel startede med veer stille og roligt fredag aften, der var allerede fra starten kun omkring 5 minutter imellem dem, men de gjorde ikke mere ondt end at jeg kunne skjule dem for mine forældre som jeg var på besøg ved..
Jeg fik ikke rigtig sovet den nat, kun blundet lidt, og havde faktisk lovet min lillesøster en shoppetur lørdag formiddag, og jeg ville helst ikke aflyse, så jeg var helt klar til at tage afsted på shoppetur med bettesøs, men der begyndte de så at bide lidt mere, og jeg måtte jo så krybe til korset og sige at der ikke blev en shoppetur alligevel, for jeg havde haft veer siden aftenen før, jeg ville bare være sikker på at de ikke gik i sig selv igen, som de havde gjort alle de andre gange..
Ringer til fødegangen omkring kl 12 lørdag, får besked på at tage 2 panodiler og forsøge at få noget søvn, og var de så ikke forsvundet efter 2 timer, skulle jeg ringe igen, jeg ringer så først derind ved 16 tiden, for så slemme var veerne jo heller ikke endnu..
Jeg bliver bedt om at komme ind til et tjek, og vi kører så afsted, kommer derind ved 18 tiden, bliver undersøgt og er kun halvanden centimeter åben, men da mine forældre bor langt fra den nærmeste fødegang, får vi valget om at blive eller om at tage hjem igen.. jdm siger her at hun er sikker på at jeg føder i løbet af natten, jeg siger pjat med hende og vælger at vi skal køre hjem, vi er hjemme igen ved 20:30 tiden ca, og min mor og jeg forsøger at få noget søvn, min mor sover, og jeg blunder, og har på dette tidspunkt ikke sovet siden natten mellem torsdag og fredag.. pludselig tager veerne til, og de gør nu så ondt at de giver mig kvalme, jeg ringer til fødegangen, og vækker derefter min mor og siger at vi skal afsted igen, hun står op, får en hurtig kop kaffe og vi kører afsted igen.. vi ankommer på fødegangen omkring midnat igen, og jeg bliver undersøgt og stadig kun halvanden centimeter åben, og DER mistede jeg modet lidt.. Jeg bliver indlogeret på et værelse, hvor jeg bare ligger stille og roligt og arbejder med veerne som nu er konstante uden pauser, men jeg har fundet en god måde at arbejde med dem.. kl 01 bliver jeg undersøgt igen, er nu 2 centimeter åben, men de råder til noget smertestillende, men jeg vil stadig helst ikke.. de får mig dog overtalt til at få lidt morfin men så skal jeg også "love" at jeg ikke føder før til morgen..
men jeg siger dig, den sprøjte gjorde sq mere ondt end alle mine veer til sammen!! og så hjalp den ikke en skid.. kl ca 3 får jeg pressetrang, men ligger stadig ikke på fødegangen, for var jo slet ikke åben nok til det, lige indtil jeg bliver undersøgt..
jeg er fuldt åben og klar til at presse, lige bortset fra 2 detaljer.. vandet var ikke gået endnu, og jeg lå på den forkerte stue, så jeg blev bedt om at gå 200 meter med pressetvang for at komme på den rigtige stue, og så ville de tage vandet.. kl 03:08 skreg mit lille vidunder for første gang..
Det var en fantastisk fødsel, men rigtig godt personale, og jeg er super glad for at jeg kunne "nøjes" med morfin, ville dog ønske de ikke havde fået mig overtalt til det.. for i og med at jeg fødte så kort tid efter jeg havde fået det, var der stor risiko for at min basse var påvirket af det, og derfor var der en masse børnelæger til stede da han kom ud, og det var lidt skræmmende, men heldigvis var han overhovedet ikke påvirkert, og var rigtig god til at skrige..
'
SÅ ja jeg tog det vidst bare som det kom, og jeg fik den mest fantastiske fødsel ud af det.
ingen lister eller noget her, kun det ene ønske om ikke at få noget mod mine smerter.. jeg ville mærke min egen krop i aktion..
