træt og ked

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. maj 2012

camilla10



Jeg vil INTET med dette indlæg - ud med mine frustrationer, nogle kærlige ord, gode råd what ever.. (Advarsel, det bliver langt og måske rodet der kan måske komme bandeord eller ord fra anden skuffe)

Til at starte med tænkte jeg skid hul i anonym, er ligeglad med om nogle fra familien er herinde, venner/veninder.. meen det var jeg så ikke alligevel

Nogle af jer ved nok hvem jeg er - andre gør ikke.. og sådan er det..

Jeg er bonus-mor, jeg er 22 år, blev bonus-mor som 20 årig, har altid elsket børn og glædet mig til jeg skulle have mine egne.. så da jeg mødte min kæreste og fik af vide at han havde 2 børn tænkte jeg LYKKE!!!

Den lykke er så blevet det rene helved! hver gang vi har dem har jeg lyst til at skride fra det hele! Ville ønske vi ikke havde dem!

De svarer igen, hører ikke efter, smadrer SAMTLIGE ting (med vilje)

(Nå ja de er 6 og 7) Vi har 200.000 skænderier/diskussioner med dem på en uge..

Man skal hele tiden være efter dem og holde øje med dem, den ene lyver konstant!

Min kæreste gør INTET... Den yngste fortalte lige at han havde været i kiosken med hans venner.. de må IKKE gå i kiosken og det ved han... siger kæresten noget? Nej..

Så har vi købt et modelervoks (staves) spil, det fik de da lige blandet sammen! (Vi havde været på tur hvor jeg tilbød om de var interesseret i at lege med modelervoks, det var de ihvertfald ikke!!) - HVORFOR FANDEN SKAL I SÅ ØDELÆGGE SPILLET!!!!!!!!

Så blev vi nødt til at sætte TV-tid til dem, TV'et betød ALT for den ældste, han kunne tude når vi slukkede eller sagde slut.. og han kunne sidde en HEL dag i weekenden - eller HELE weekenden faktisk morgen til senge tid og se tv...

Der er bare så pisse mange problemer og jeg gider snart ikke mere / kan snart ikke mere, glæder mig til de skal hjem til deres so af en mor! Så har jeg fred i noget tid!
Overreagerer jeg på nogle ting?? det gør jeg nok...

Undskyld mit ikke opmuntrende indlæg på denne fantastiske morsdag søndag



Puh ha, det lyder hårdt. Det virker som om børnene råber på opmærksomhed fra deres far.

Hvis du når for langt ud, er det jo også en mulighed at bo hver for sig. Så kan manden ikke undgå at være far for sine børn og du kan være der, når I hygger jer. Så er der måske bedre mulighed og overskud til at skabe et positivt forhold til børnene. Så kan I jo altid flytte sammen igen, når I er parate til det.

Det er i hvert fald noget af en opgave, du står i der. Held og lykke med det.

Hmm.. Havde ikke set, at I også har barn sammen. Så er det jo knapt så enkelt..

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. maj 2012

livhemdrup

Anonym skriver:

Jeg vil INTET med dette indlæg - ud med mine frustrationer, nogle kærlige ord, gode råd what ever.. (Advarsel, det bliver langt og måske rodet der kan måske komme bandeord eller ord fra anden skuffe)

Til at starte med tænkte jeg skid hul i anonym, er ligeglad med om nogle fra familien er herinde, venner/veninder.. meen det var jeg så ikke alligevel

Nogle af jer ved nok hvem jeg er - andre gør ikke.. og sådan er det..

Jeg er bonus-mor, jeg er 22 år, blev bonus-mor som 20 årig, har altid elsket børn og glædet mig til jeg skulle have mine egne.. så da jeg mødte min kæreste og fik af vide at han havde 2 børn tænkte jeg LYKKE!!!

Den lykke er så blevet det rene helved! hver gang vi har dem har jeg lyst til at skride fra det hele! Ville ønske vi ikke havde dem!

De svarer igen, hører ikke efter, smadrer SAMTLIGE ting (med vilje)

(Nå ja de er 6 og 7) Vi har 200.000 skænderier/diskussioner med dem på en uge..

Man skal hele tiden være efter dem og holde øje med dem, den ene lyver konstant!

Min kæreste gør INTET... Den yngste fortalte lige at han havde været i kiosken med hans venner.. de må IKKE gå i kiosken og det ved han... siger kæresten noget? Nej..

Så har vi købt et modelervoks (staves) spil, det fik de da lige blandet sammen! (Vi havde været på tur hvor jeg tilbød om de var interesseret i at lege med modelervoks, det var de ihvertfald ikke!!) - HVORFOR FANDEN SKAL I SÅ ØDELÆGGE SPILLET!!!!!!!!

Så blev vi nødt til at sætte TV-tid til dem, TV'et betød ALT for den ældste, han kunne tude når vi slukkede eller sagde slut.. og han kunne sidde en HEL dag i weekenden - eller HELE weekenden faktisk morgen til senge tid og se tv...

Der er bare så pisse mange problemer og jeg gider snart ikke mere / kan snart ikke mere, glæder mig til de skal hjem til deres so af en mor! Så har jeg fred i noget tid!
Overreagerer jeg på nogle ting?? det gør jeg nok...

Undskyld mit ikke opmuntrende indlæg på denne fantastiske morsdag søndag



Jeg kan godt sætte mig ind i hvad det er du mener og hvor du vil hen.

Men det der i bund og grund skal gøres er at der skal sættes et regelsæt op som din KÆRESTE også vil håndhæve for hvis det kun er dig der gør noget bliver du den bonus mor som ungerne vil HADE.

Hvis det altid er dig der slukker tvét, siger nu skal de i seng altså alle de ting de ikke vil så bliver du den dumme.

Din kæreste er nædt til at træde i karakter her. Det er dælme ham der er far til ungerne og han må også ku se det er træls.

Så lav et sæt regler som ungerne kan overskue og hold hårdt på reglerne for første gang man ikke gør kører den dårlige stil igen.

Håber det hjælper for ja en gang imellem kan det godt være træls at være bonus mor men ungerne har det altså også svært med det at have to forskellige steder at skulle forholde sig til.

Knus fra en anden bonus mor

Anmeld

14. maj 2012

Rikkeas

Kære Anonyme-frusteret- bonus mor.

Jeg må give mange af de andre piger ret; sikke folk har travlt med at hakke. Du skriver ØVERST i dit indlæg, at du ikke ved hvad du vil med indlægget, måske du bare vil have lidt luft.

Alligevel hagler folk dig ned, og dit og dat er galt, og det synes jeg simpelthen ikke, at folk kan være bekendt - fordomsfulde mennesker findes der nok af, og dømt, det blev du af dem. Istedet for at hakke ned på dig, kunne de opmuntre dig, og give dig postive tanker, istedet for det bræk der blev lukket ud. Altså altså..

Jeg har læst stortset alle svar i denne tråd, og jeg kan se din frustration så tydeligt.

Du siger, at du har væres bonusmor siden du var 20 og du er nu 22.. Dvs børnene har været 3 og 5 (eller hvad?)

For det første kan det være enormt svært, at komme 'ind' sådan udefra, når børnene er så 'gamle' som de er. De har (forhåbentligt) deres faste rammer både ved mor og far ( det kan nok godt diskuteres hvor gode de rammer er, men de er der).

Jeg synes, som andre har nævnt, at nu må du træde i karakter, uden at være grov. Men vær kontant, og stå ved dit ord - vis dem hvem der bestemmer, men husk at være kærlig stadig.

Tag en snak med farmand, uden at hids dig op, fortæl ham det, og find sammen en løsning, før du pakker dine ting og skrider.

Med hensyn til det med at storebror gik i kiosken, selvom han ved han ikke må.. Han prøver grænser af, og han er respektløs overfor hvad jeres regler er, og det må give en konsekvens. Sturearrest, en time uden tv, what so ever - men uden at I er sure på ham. Tilbyd ham at spil et spil med jer - så det stadig bliver hyggeligt, men samtidig med dette viser I at I mener det med at han har overtrådt regelen. 

Ang moren.. Hvad er dit forhold til hende, siden du skriver hun er en so? - Tager hun ikke ansvar for sine børn, eller?

- Gad vide hvordan hun omtaler dig hjemme, foran ungerne, siden de måske er som de er overfor dig.. Synes du evt skal spørge hende af, om I kan lave en aftale om, at der ikke bliver talt dårligt om modparterne foran og til børnene.

Måske kan børnene mærke den dårlige stemning, det kan ikke udelukkes, og derfor må man samarbejde, og være tålmodig. Velsign hende i dine aftenbønner..

Kort og godt: Tal med mandse, træd i karakter, sæt grænser og stå ved dem, 'straf'/konsekvenser gives når reglerne overtrædes - men husk at vær kærlig.

Det er ikke nemt at være mor, og det er ikke nemt at være bonusmor.. Børnene lytter bare ikke på samme måde, som de gør til deres egne forældre, og derfor ( som alle har nævnt) tal med farmand, og få ham til at indse tingene, og så må I lave en aftale..

:-)

Håber på at høre en opdatering fra dig, og husk; du er blot et menneske, man er ikke fejlfri :-)

STORT knus og mange tanker.

P.s Du er velkommen til at skrive en PB til mig, hvis du har brug for én at tale med, der ikke dømmer dig for dine bandeord og diverse :-)

Anmeld

14. maj 2012

Rikkeas

livhemdrup skriver:



Jeg kan godt sætte mig ind i hvad det er du mener og hvor du vil hen.

Men det der i bund og grund skal gøres er at der skal sættes et regelsæt op som din KÆRESTE også vil håndhæve for hvis det kun er dig der gør noget bliver du den bonus mor som ungerne vil HADE.

Hvis det altid er dig der slukker tvét, siger nu skal de i seng altså alle de ting de ikke vil så bliver du den dumme.

Din kæreste er nædt til at træde i karakter her. Det er dælme ham der er far til ungerne og han må også ku se det er træls.

Så lav et sæt regler som ungerne kan overskue og hold hårdt på reglerne for første gang man ikke gør kører den dårlige stil igen.

Håber det hjælper for ja en gang imellem kan det godt være træls at være bonus mor men ungerne har det altså også svært med det at have to forskellige steder at skulle forholde sig til.

Knus fra en anden bonus mor



Anmeld

14. maj 2012

Frk. Himmelblå

Anonym skriver:

Jeg vil INTET med dette indlæg - ud med mine frustrationer, nogle kærlige ord, gode råd what ever.. (Advarsel, det bliver langt og måske rodet der kan måske komme bandeord eller ord fra anden skuffe)

Til at starte med tænkte jeg skid hul i anonym, er ligeglad med om nogle fra familien er herinde, venner/veninder.. meen det var jeg så ikke alligevel

Nogle af jer ved nok hvem jeg er - andre gør ikke.. og sådan er det..

Jeg er bonus-mor, jeg er 22 år, blev bonus-mor som 20 årig, har altid elsket børn og glædet mig til jeg skulle have mine egne.. så da jeg mødte min kæreste og fik af vide at han havde 2 børn tænkte jeg LYKKE!!!

Den lykke er så blevet det rene helved! hver gang vi har dem har jeg lyst til at skride fra det hele! Ville ønske vi ikke havde dem!

De svarer igen, hører ikke efter, smadrer SAMTLIGE ting (med vilje)

(Nå ja de er 6 og 7) Vi har 200.000 skænderier/diskussioner med dem på en uge..

Man skal hele tiden være efter dem og holde øje med dem, den ene lyver konstant!

Min kæreste gør INTET... Den yngste fortalte lige at han havde været i kiosken med hans venner.. de må IKKE gå i kiosken og det ved han... siger kæresten noget? Nej..

Så har vi købt et modelervoks (staves) spil, det fik de da lige blandet sammen! (Vi havde været på tur hvor jeg tilbød om de var interesseret i at lege med modelervoks, det var de ihvertfald ikke!!) - HVORFOR FANDEN SKAL I SÅ ØDELÆGGE SPILLET!!!!!!!!

Så blev vi nødt til at sætte TV-tid til dem, TV'et betød ALT for den ældste, han kunne tude når vi slukkede eller sagde slut.. og han kunne sidde en HEL dag i weekenden - eller HELE weekenden faktisk morgen til senge tid og se tv...

Der er bare så pisse mange problemer og jeg gider snart ikke mere / kan snart ikke mere, glæder mig til de skal hjem til deres so af en mor! Så har jeg fred i noget tid!
Overreagerer jeg på nogle ting?? det gør jeg nok...

Undskyld mit ikke opmuntrende indlæg på denne fantastiske morsdag søndag



Sikke  noget hø. 

De seneste mandage har "Iben og mødregruppen" på radio 24/7 diskuteret emnet "sammenbragte familier". Måske du kunne hente noget af det som podcast og gå og lytte og vide, at der er andre, som synes, det er svært...

Anmeld

14. maj 2012

Emily2012<3

Jeg er også bonus mor og har været det i snart 3 år - siden jeg var 22.

JA de kan være nogle bøller - MEN DE ER BØRN.

De er sådan fordi de er odraget sådan.

Det er ikke DERES skyld, men forældrene/forældren.

 

Synes ikke du kan tillade dig at omtale dem på den måde for jeg tror absolut ikke de gør det med vilje..

Anmeld

14. maj 2012

MKuhr

Anonym skriver:

Jeg vil INTET med dette indlæg - ud med mine frustrationer, nogle kærlige ord, gode råd what ever.. (Advarsel, det bliver langt og måske rodet der kan måske komme bandeord eller ord fra anden skuffe)

Til at starte med tænkte jeg skid hul i anonym, er ligeglad med om nogle fra familien er herinde, venner/veninder.. meen det var jeg så ikke alligevel

Nogle af jer ved nok hvem jeg er - andre gør ikke.. og sådan er det..

Jeg er bonus-mor, jeg er 22 år, blev bonus-mor som 20 årig, har altid elsket børn og glædet mig til jeg skulle have mine egne.. så da jeg mødte min kæreste og fik af vide at han havde 2 børn tænkte jeg LYKKE!!!

Den lykke er så blevet det rene helved! hver gang vi har dem har jeg lyst til at skride fra det hele! Ville ønske vi ikke havde dem!

De svarer igen, hører ikke efter, smadrer SAMTLIGE ting (med vilje)

(Nå ja de er 6 og 7) Vi har 200.000 skænderier/diskussioner med dem på en uge..

Man skal hele tiden være efter dem og holde øje med dem, den ene lyver konstant!

Min kæreste gør INTET... Den yngste fortalte lige at han havde været i kiosken med hans venner.. de må IKKE gå i kiosken og det ved han... siger kæresten noget? Nej..

Så har vi købt et modelervoks (staves) spil, det fik de da lige blandet sammen! (Vi havde været på tur hvor jeg tilbød om de var interesseret i at lege med modelervoks, det var de ihvertfald ikke!!) - HVORFOR FANDEN SKAL I SÅ ØDELÆGGE SPILLET!!!!!!!!

Så blev vi nødt til at sætte TV-tid til dem, TV'et betød ALT for den ældste, han kunne tude når vi slukkede eller sagde slut.. og han kunne sidde en HEL dag i weekenden - eller HELE weekenden faktisk morgen til senge tid og se tv...

Der er bare så pisse mange problemer og jeg gider snart ikke mere / kan snart ikke mere, glæder mig til de skal hjem til deres so af en mor! Så har jeg fred i noget tid!
Overreagerer jeg på nogle ting?? det gør jeg nok...

Undskyld mit ikke opmuntrende indlæg på denne fantastiske morsdag søndag



Det er ikke iorden. og jeg kan udemærket godt forstå din fustration

Hvis jeg må give et godt råd

Sæt dig ned med kæresten og tag en snak om det stille og roligt, han bliver nødt til at deltage for at i skal få det bedre.

der skal sættes nogle grænser og en 6 og en 7 årig skal ikke spolerer det hele når de er der.

efter dig og manden har snakket

så sætter i jer ned med drengene, har noget hyggeligt på bordet som feks noget lækkert de godt kan lide af snacks.

og så lægger i en plan sammen med dem. så "i alle" aftaler hvordan tingene er, det har du og manden fundet ud af før de kommer igen. og der må gerne være nogle belønninger for deres arbejde som består i at være hjælpsomme med jeres fælles datter, give dem noget ansvar (ikke på den måde, bare noget de kan være stolte af)

de skal have nogle succeser ind i deres hverdag og når de får det bliver det ligepludselig sjovt, lav nogle ting sammen med dem, aktiver dem. de skal nok acceperterer det til sidst

held og lykke

tænk positivt, du må ikke lade dem tage over så du bliver "den onde stedmor" der kun vil dem det skidt. for det vil du jo ikke

Anmeld

14. maj 2012

Kløver

Anonym skriver:

tividtidetideniikkikkeddedeoogv

Selvfølgelig er tingene ikke som de var inden vi fik vores datter - MEN, vi hygger stadig med dem, og laver ting med dem.. men igen, overskuddet er desværre ikke det samme  

Men jeg ved ikke



Selvfølgelig er tiden ikke den samme, og kan man jo ikke forlange. Min tanke var nu også mere i forhold til at jeres datter jo er jeres og bor hos jer, hvor de er delebørn. Måske det kunne gøre noget. Men ved det ikke.
Måske far skal mande sig op og hjælpe mere til
Håber i hvertfald bare det bliver bedre, som skrevet i sidste indlæg må det ikke være nemt.
Man må føle mange krav som bonusmor

Kram

Anmeld

14. maj 2012

mpr

Anonym skriver:

1000 tak til jer på side 2, for jeres forståelse... overvejede sgu at slette min profil efter de første svar - godt der også er nogle som jer

Ja, mit indlæg var skervet i frustration - for vi har selvfølgelig også vores gode øjeblikke - og selvfølgelig elsker jeg dem - og omvendt...

og ja jeg skulle bare af med mine tanker og frustrationer og ja- i min verden blive mødt af nogle der kunne forstå mig (for det har jeg ikke i den virkelige verden) ... men ka jeg godt se man skal være forsigtig med...



Selvfølgelig kan det være svært, er selv bonusmor til en bette pige på 4 som også kan være en strid banan hun har så gar smidt ting efter mig i raseri! Og selvom jeg kan blive gal i skralden over sådan nogle ting så elsker jeg hende jo stadig

Det kan være meget svært at være bonusmor/far fordi børnene i de fleste tilfælde ikke mener at de skal lytte efter en fordi man ikke er deres rigtige forældre Det er bare at bide i det sure æble, og som nogle af de andre har sagt tage en snak med manden om det! Det er i første omgang hans børn som han skal forstå der også skal have retnings linjer hjemme hos jer. Om de så er der 1,7,15 eller 30 dage af gangen. Han skal forstå at børnene også skal respektere dig og at du også skal have noget at sige og hvis børnene ikke lytter til dig så skal han bakke dig op! Børnene skal lære at respektere dig

Selvfølgelig skal i ikke gå fra hinanden pga hans børn det ville i begge fortryde meget! Og herhjemme taler jeg altså heller ikke godt om moren når pigen ikke er her.. Men til gengæld så snakker jeg med min bonusdatter om hendes mor når hun selv bringer det på banen og lader helt igennem som om jeg intet har imod hendes mor Jeg er så gar med til at aflevere hende hos sin mor så hun ikke har det at være sur på mig for.

Fat mod, der er håb derude og du skal nok klare den, men du er nød til at snakke med manden om hvordan du har det ellers bliver det ved med at køre i den samme trumme rum og så ender du bare med at blive mere fustreret end du allerede er

Håber ikke det blev for forvirrende

Anmeld

17. juli 2012

Adrina





Du skælder ud herinde, over børnene !!! og nej du skal ikke bare se til !! du skal Engagerer dig ! snak med din kæreste, fortæl ham at det går dig på, og gør noget aktivt selv for at ændre det ! det er ikke børnenes skyld når de ikke er ældre !

Du skal være indstillet på at gøre situationen bedre, for det bliver den ikke af at du sidder herinde og øffer, og nej, jeg er ikke bonusmor, men det behøver jeg heller ikke at være for at komme med en kommentar.

jeg tror du har set dig sur på situationen, børnene er trælse, deres mor er en so, og din kæreste gør ikke noget selv for at afhjælpe situationen.

Jeg synes du skal snakke med din kæreste og finde en løsning, for det her er absolut ingen løsning, løsningen kommer desuden kun hvis du er indstillet på at finde den !



Ved at dette er et gammelt indlæg, men må simpelthen lige give dig et kram!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.