Anonym skriver:
Jeg vil INTET med dette indlæg - ud med mine frustrationer, nogle kærlige ord, gode råd what ever.. (Advarsel, det bliver langt og måske rodet der kan måske komme bandeord eller ord fra anden skuffe)
Til at starte med tænkte jeg skid hul i anonym, er ligeglad med om nogle fra familien er herinde, venner/veninder.. meen det var jeg så ikke alligevel 
Nogle af jer ved nok hvem jeg er - andre gør ikke.. og sådan er det..
Jeg er bonus-mor, jeg er 22 år, blev bonus-mor som 20 årig, har altid elsket børn og glædet mig til jeg skulle have mine egne.. så da jeg mødte min kæreste og fik af vide at han havde 2 børn tænkte jeg LYKKE!!!
Den lykke er så blevet det rene helved! hver gang vi har dem har jeg lyst til at skride fra det hele! Ville ønske vi ikke havde dem!
De svarer igen, hører ikke efter, smadrer SAMTLIGE ting (med vilje)
(Nå ja de er 6 og 7) Vi har 200.000 skænderier/diskussioner med dem på en uge..
Man skal hele tiden være efter dem og holde øje med dem, den ene lyver konstant!
Min kæreste gør INTET... Den yngste fortalte lige at han havde været i kiosken med hans venner.. de må IKKE gå i kiosken og det ved han... siger kæresten noget? Nej..
Så har vi købt et modelervoks (staves) spil, det fik de da lige blandet sammen! (Vi havde været på tur hvor jeg tilbød om de var interesseret i at lege med modelervoks, det var de ihvertfald ikke!!) - HVORFOR FANDEN SKAL I SÅ ØDELÆGGE SPILLET!!!!!!!!
Så blev vi nødt til at sætte TV-tid til dem, TV'et betød ALT for den ældste, han kunne tude når vi slukkede eller sagde slut.. og han kunne sidde en HEL dag i weekenden - eller HELE weekenden faktisk morgen til senge tid og se tv...
Der er bare så pisse mange problemer og jeg gider snart ikke mere / kan snart ikke mere, glæder mig til de skal hjem til deres so af en mor! Så har jeg fred i noget tid!
Overreagerer jeg på nogle ting?? det gør jeg nok...
Undskyld mit ikke opmuntrende indlæg på denne fantastiske morsdag søndag
Jeg er enig med Dubbi,.!
Lyder lidt som om de andre ''svarer'' i denne tråd inten ikke har prøvet at være bonus'mor eller har haft det svært i rollen som bonus'mor,.!
Jeg er selv bonus'mor til en voksen dreng på snart 18 og jeg er selv kun 22 så det har virkelig været hårdt nogle gange, dels fordi han har haft en mening om han ikke har behøves rette sig efter mig fordi jeg ikke var ældre men også med faren som tit har holdt hånden over ham når jeg har prøvet at sætte lidt rammer for denne søn,.!
Vi har tit været uenige om opdragelsen, og han har tit konfonteret mig foran sin søn ''som så har siddet og lavet ansigter til mig'' ,.
^ Så det kan være pisse hårdt ! Uanset alderen, og der vil sikkert komme en masse mere med årene.
Og for at kommenterer det med at omtale barnets/børnenes mor der kan jeg heller ikke se problemet, jeg tror ikke det er særlig mange der har et godt forhol til x-kæresten/konen, jeg er enig med dem der skriver at man her ikke snakker grimt om personen mens børnene er der men jeg syntes bestemt ikke der er noget galt i at give frit løb omkring hende fx her inde,. Her hjemme snakker vi ikke godt om hende overhovedet, hverken manden eller jeg, men det skyldes også at hun har prøvet at ødelægge vores forhold op til flere gange og kommet randende af og til i div sexede outfit,. Så snart hun så mig gå ud af døren, har sågart fanget hende i at stå på gaden og vente somme tider,.! Opsøgt mig eller manden for at skabe spitakkel,.! Anmeldt os til politiet fordi vi ikke ville lukke hende ind en aften hun stilte op neget fuld og beruset og været ondskabsfuld og truende,.!
^ Og med dette vil jeg frem til der evt er en mere omfattende grund til du snakker som du gør om hende,.
Jeg kan tit blive virkelig sur på min pap'søn og bande ham langt væk, men jeg er begyndt lidt at ignorerer ham, og hans opdragelse,. Har smidt det lidt væk fra mine skulder for jeg har min egen søn nu at tænke på og jeg order ikke skænderi konstant fordi han ikke mener jeg har noget at sige,. Så vi er stort set blevet enige om vi ser på hinanden som søskende istædet, og det fungerer fint,.! Her hjemme,.!
Men ellers vil jeg råde dig til at snakke med manden om det, og jeg ved hvor svært det er,. For de ser ofte intet problem, de benægter lidt der er noget at komme eefter,. Hvis det så ikke virker så syntes jeg du skal prøve at vende den 100% og bare ignorerer dem, bede manden om at ryde op efter dem osv, og begrunde det med at hvis i ikke er 2 der kan opdrage og diskuterer hvad der er rigtigt og forkert diskuterer retningsvejene så skal i heller ikke være 2 der skal rydde op efter dem,.! Men få helt sikkert snakket om nogle faste rammer i begge kan være med på og byg op på dem,.
Jeg vil ikke sige du bare skal skride, bønus'børn er svære at have, men det må ikke ødelægge jeres forhold,.! Det vil simpelthen være for surt hvis i forlader hinanden bygget op på kun dette,.!
Jeg ved ikke hvor meget af dette du kan bruge men syntes bestemt lige du skulle have min historeíe så du ikke føler dig alene, for der er mange grimme ''svar'ø' i denne tråd .! Og syntes det er latterligt folk skal rakke dig ned sådan,. så 
til dig og jeg håber i finder ud af det,. Hold hovedet oppe 
det behøves nogle gange bare at vænde det rykken og gå sin vej 
