Deler du seng med dit barn?

Der har været sagt mange ting om det, at sove sammen med de små, men her er faktisk en artikel der taler for samsovning! Den er norsk, men kan sagtens læses alligevel
Her kan I læse den korte artikel:
http://www.babyverden.no/Baby/Helse/Sovn/Samsoving-bra-for-hjertet/

Deler du seng med dit barn? Begrund gerne svaret

Nej .. For mit barn tror at det er en legeplads

Det kan jo være at det ændrer sig når hun bliver ældre og kommer ind hvis hun f.eks. har haft mareridt , er syg osv

Nej deler ikke seng med nogle af dem..men nu er de også hhv. 17, 5 og 2 år.

Da de blev ammet kunne de sagtens ligge sammen med mig og når de er syge, kommer ind eller når far er på rejse og vi skal hygge så kan vi da også godt finde på at dele seng. (det gælder ikke for ham på 17!)

Til hverdag deler vi ikke. Jeg sover absolut bedst uden børn i sengen.

:-) Sisse

Ikke mere desværre Lærke har i nu 2 uger sovet i egen seng, det var bare på tide med et skift for os alle. Men hun blev så os 2 år den 11.april

Nej for jeg kan simpelthen ikke sove. Når de er helt små så sover vi sammen men jeg orker ikke at få flere dages nattesøvn ødelagt.

da han var helt lille ture jeg ikke for var bange for at ligge på ham men i mens han er vokset jaa så vil han ikke for han tror vores seng er en legeplads også selv om han er syg så det er i hans egen selv og hvis vi spør vil du ind i seng så siger han ja

JA, og det er super nemt når man ammer, at man kan sove mens de små får mad. Derudover har det jo en postiv effekt på alt muligt andet også, men det skal vi nok ikke starte en debat om nu

Da hun var helt nyfødt ja - årh jeg nød det, men nu? Nej, men til gengæld deler vi soveværelset, hvor vi har hende i tremmesengen 

Nej han sover i sin egen seng. Som helt lille sov han ved sin får for jeg turde ikke.

Og da jeg amme kom han over i vores seng og spiste og så tilbage når han var færdig..

I dag kan han godt komme ind hvis han er syg eller vågner og græder meget..

Jeg selv sov ved min mor til jeg var 14..

Min søn er for tidlig født, og havde derfor stort behov for at ligge ved mig.. Jeg sov med ham fra han var 1½ måned, til han var 3½ mdr.. Han slapper meget bedre af når han sover på mit bryst.. hvis jeg puttede ham i sengen blev han vildt ulykkelig..
Da vi fik en DuniDuo (voksi lignende) kunne han lokkes til at sove i egen seng..
Han sover dog stadig nogle nætter hos mig.. Hvis han bliver overtræt eller sensetiv (hvis der er sket for meget i løbet af dagen) så er han meget urolig.. og så hjælper det at putte hos mig..

Vi har snakket med nogle terapeuter, der fortalte os at det er en rigtig god ide at vi giver ham det han har behov for.. Dette gør at baby ikke bruger "kræfter" på at være ulykkelig over han/hun ikke får det.. Og på den måde bruger de energien til at udvikle sig