hvilken uge for abort, går du med til?

rigtig mange har oprettet tråde, hvor de ønsker eller er presset til abort. Derfor prøver jeg lave denne tråd her, for at se hvordan i herinde ser en abort værdig, ingen skal føle sig trådt over mit indlæg, da jeg fuldt forstår, disse tråde og selv er inde for abort.

 

hvad tænker i om abort? her snakker vi om en provokerede abort der kan være oversag til mange ting. Hvordan er jeres holdninger til dette?

 

man plejer jo knytte sig ret hurtigt til sit lille ufødte barn, og derfor er en abort ikke nem! hvor går jeres graviditetes uge til, hvor i tænker at det går slet ikke?

 

misdannelser hos barnet eller andet, tæller ikke. bare en alm provokerede abort, hos en rask kvinde, med et rask barn.

Jeg har stemt blankt, for synes det er en meget personlig og individuel sag. Jeg selv har et par aborter bag mig og det er skam ikke sjovt at skulle igennem, men nogen gange nødvendigt

morbibi skriver:

Jeg har stemt blankt, for synes det er en meget personlig og individuel sag. Jeg selv har et par aborter bag mig og det er skam ikke sjovt at skulle igennem, men nogen gange nødvendigt

det også helt i orden.

Jeg synes omkring de 10+0, der begynder der virkelig at ske ting derinde, men det må heller ikke være for tidligt. Ja.

moooor-til-snart-2 skriver:

rigtig mange har oprettet tråde, hvor de ønsker eller er presset til abort. Derfor prøver jeg lave denne tråd her, for at se hvordan i herinde ser en abort værdig, ingen skal føle sig trådt over mit indlæg, da jeg fuldt forstår, disse tråde og selv er inde for abort.

 

hvad tænker i om abort? her snakker vi om en provokerede abort der kan være oversag til mange ting. Hvordan er jeres holdninger til dette?

 

man plejer jo knytte sig ret hurtigt til sit lille ufødte barn, og derfor er en abort ikke nem! hvor går jeres graviditetes uge til, hvor i tænker at det går slet ikke?

 

misdannelser hos barnet eller andet, tæller ikke. bare en alm provokerede abort, hos en rask kvinde, med et rask barn.

Jeg er som udgangspunkt imod abort. Jeg bryder mig ikke om tanken om at andre kan være herre over liv og død.

Jeg kunne ikke rigtig forestille mig at jeg nogensinde skulle have foretaget en provokeret abort, da jeg havde en missed abortion inden vi fik vores skønne datter!

Hvis man absolut beslutter sig for at få en abort (og man kan jo have sine grunde), så synes jeg det skal gøres så tidligt så muligt!

moooor-til-snart-2 skriver:

rigtig mange har oprettet tråde, hvor de ønsker eller er presset til abort. Derfor prøver jeg lave denne tråd her, for at se hvordan i herinde ser en abort værdig, ingen skal føle sig trådt over mit indlæg, da jeg fuldt forstår, disse tråde og selv er inde for abort.

 

hvad tænker i om abort? her snakker vi om en provokerede abort der kan være oversag til mange ting. Hvordan er jeres holdninger til dette?

 

man plejer jo knytte sig ret hurtigt til sit lille ufødte barn, og derfor er en abort ikke nem! hvor går jeres graviditetes uge til, hvor i tænker at det går slet ikke?

 

misdannelser hos barnet eller andet, tæller ikke. bare en alm provokerede abort, hos en rask kvinde, med et rask barn.

Jeg har stemt 11-12 uge (Og overså hentydningen med "Helt frem til...")

Abort er et valg, en rettighed vi har som kvinder. Jeg vil hellere have at der bliver foretaget en abort, end at barnet skal vokse op og være uønsket - worst case scenario er jo at barnet bliver rodløs, familiepleje, bortadoption. Ja, der kan ske meget i et liv.

Synes abortmodstanden er forkvaklet, den tager udgangspunkt i forældede synspunkter omkring liv og død, religion, Guder som alligevel ikke deltager aktivt i deres undersåtters liv. Måske det er et hensyn de tror de tager til livet, men det viser sig ofte at være en straf for den kvinde der har sat livet på kloden. Abort er et selvstændigt valg, vi skal være glade for vi har den mulighed. Menneskeracen kan ikke bare blive ved med at yngle med bind for øjnene - var det 2 millioner mennesker kloden kunne producere føde til? Resten skal så leve af fabrikerede fødevarer og vi har så en hel 3. verden der sulter. Vi er for mange.

Jeg har selv oplevet en abort og fandt det slet ikke svært. Det var et valg jeg traf, jeg var slet ikke i stand til at opdrage et barn og efter jeg har fået min dreng, er jeg blevet bekræftiget i at det var det rigtige valg.

Jeg er 100% for den frie abort, og det hen til 12. graviditetsuge.
Når jeg mener frem til 12. graviditetsuge, så er det fordi det er der den går nu, og det er et lægeligt skøn, at det er forsvarligt. Jeh kan ikke sige at jeg er imod 12. graviditetsuge, men jeg ved at der sidder nogle faglig relevant uddannede mennesker, der tager stilling til, om det skal foretages, og det tror jeg, at de mestre udemærket.

Jeg mener, modsat nogle andre, at det kan være det mest ansvarlige at vælge, hvis man ikke kan tilbyde et barn de mest optimale forhold.

Jeg har selv fået foretaget 2 aborter - 1 kirugisk og 1 medicinsk, for en del år siden.

jeg ville ikke selv kunne efter 6. uge, når hjertet er begyndt at slå

moooor-til-snart-2 skriver:

rigtig mange har oprettet tråde, hvor de ønsker eller er presset til abort. Derfor prøver jeg lave denne tråd her, for at se hvordan i herinde ser en abort værdig, ingen skal føle sig trådt over mit indlæg, da jeg fuldt forstår, disse tråde og selv er inde for abort.

 

hvad tænker i om abort? her snakker vi om en provokerede abort der kan være oversag til mange ting. Hvordan er jeres holdninger til dette?

 

man plejer jo knytte sig ret hurtigt til sit lille ufødte barn, og derfor er en abort ikke nem! hvor går jeres graviditetes uge til, hvor i tænker at det går slet ikke?

 

misdannelser hos barnet eller andet, tæller ikke. bare en alm provokerede abort, hos en rask kvinde, med et rask barn.

Jeg har det sq lidt blandet med det.

 

Egentlig synes jeg ikke om abort, synes det er unfair nogle kæmper for børn, mens andre får fjernet.

Jeg synes det er ok at få abort hvis der er noget med barnet eller en selv. - Og så synes jeg også det er bedst ikke at sætte børn verden, hvis man i forvejen ved man ikke kan tage vare på dette.

LilleLene skriver:

jeg ville ikke selv kunne efter 6. uge, når hjertet er begyndt at slå