Ændre mening om navn?

Team Putte skriver:

Hehe jeg har oz hørt folk der har flere navne og så venter de med at vælge til de ser hvad barnet ligner..

 

Personligt tror jeg ik på den der med at man ligner et navn.. Der er noget med personlighed og nogle navne der hænger bedre sammen end andre, men personligheden træder jo ik frem som sådan hos en nyfødt

 

Tror uanset hvilket navn man vælger kommer til at forbinde guldklumpen med navnet og så kan man ik forestille sig barnet skal hedde noget andet

 

Men kan godt forstå du tvivler lidt indimellem når du har haft det sådan med navnet fra starten.. Men det betyder meget for din mand ik?

Enig, ingen baby'er ligner et navn, det er tilvænning.

I starten betød navn ikke så meget for ham, (kun mellemnavn da han ønskede at videreføre sit eget)

men da jeg begyndte at snakke om navne hele tiden og tvang ham til at tage stilling, så begyndte NAVNET at få større betydning for ham.

(af alle hans forslag var det virkelig også det bedste, tror han med vilje kom med dårlige forslag, så jeg hele tiden sagde "ej, så er Lionel bedre")

MAJ*MOR skriver:

ja det virker som du siger kunstigt (godt ord).

Jeg kalder altid vores den mindste for lillebror eller basse, selvom han skal hedde Oskar..

Basse er vidst meget brugt til de små drenge..

 

Love   Oskar, men kæresten gør ikke.

Kunne godt finde på at bruge oskar da det minder om min fars kaldenavn i hans hjemland.

Laijona Äiti skriver:

Har du/i fortrudt navn til jeres barn?

 

Hvis du/i havde mulighed for en "time-mashine" vi du/i så vælge et andet navn?

 

Hvis JA hvorfor?

 

(Bare for sjov, fordi jeg er nysgerrig)

Jeg har et svensk vennepar som havde kaldt deres barn Alice (mener jeg det var) da hun blev foedt. Men de fortroed og aendrede det til Vanja inden hun var specielt gammel. Altsaa, stadig ikke bevidst om sit navn.

Personligt er jeg okay tilfreds med mine ungers navne. Naar man nu skal gaa paa kompromis med sin mand. Hvis jeg helt selv skulle have bestemt havde de maaske heddet noget andet.

Melikka hed Melikka fra den dag der var en posetiv test..

 

men pinligt nok ville jeg ønske at Melikka's storebror hed noget andet :I (min kærestes søn) Han hedder Mikkel og så Christian til mellemnavn.. og jeg har altid ønsket mig en søn der hed Christian..

men det synes jeg ikke passer nu

3rollinger skriver:

Jeg har et svensk vennepar som havde kaldt deres barn Alice (mener jeg det var) da hun blev foedt. Men de fortroed og aendrede det til Vanja inden hun var specielt gammel. Altsaa, stadig ikke bevidst om sit navn.

Personligt er jeg okay tilfreds med mine ungers navne. Naar man nu skal gaa paa kompromis med sin mand. Hvis jeg helt selv skulle have bestemt havde de maaske heddet noget andet.

Ja, jeg har hørt mange sige (ink. mig selv) "lige meget hvad, så skal mine børn hedde ....." - når det kommer til stykket må nogen jo gå på kompromis.

MelikkazMoar skriver:

Melikka hed Melikka fra den dag der var en posetiv test..

 

men pinligt nok ville jeg ønske at Melikka's storebror hed noget andet :I (min kærestes søn) Han hedder Mikkel og så Christian til mellemnavn.. og jeg har altid ønsket mig en søn der hed Christian..

men det synes jeg ikke passer nu

Ja, det forstår jeg godt. super ærgeligt

Laijona Äiti skriver:

Ja, det forstår jeg godt. super ærgeligt

ja, og så kunne jeg også godt tænke mig at have 2 piger, en Melikka og en Mille.. men næh nej, der er han også kommet mig i forkøbet, og har bestemt sig for at der ikke skal være flere børn med forbokstavet M .. der røg den også

Team Putte skriver:

Hehe jeg har oz hørt folk der har flere navne og så venter de med at vælge til de ser hvad barnet ligner..

 

Personligt tror jeg ik på den der med at man ligner et navn.. Der er noget med personlighed og nogle navne der hænger bedre sammen end andre, men personligheden træder jo ik frem som sådan hos en nyfødt

 

Tror uanset hvilket navn man vælger kommer til at forbinde guldklumpen med navnet og så kan man ik forestille sig barnet skal hedde noget andet

 

Men kan godt forstå du tvivler lidt indimellem når du har haft det sådan med navnet fra starten.. Men det betyder meget for din mand ik?

Kunne ikke være mere enig 

Da vores Sylvester kom til verden synes hverken min mand eller jeg at han lignede det ene eller det andet. Synes stadig ikke at nyfødte ligner en med et bestemt navn. 

Vi kaldte ham ikke ved hans navn i et stykke tid, men ville bestemt ikke ændre hans navn og vi har aldrig fortrudt navnet. 

Laijona Äiti skriver:

Enig, ingen baby'er ligner et navn, det er tilvænning.

I starten betød navn ikke så meget for ham, (kun mellemnavn da han ønskede at videreføre sit eget)

men da jeg begyndte at snakke om navne hele tiden og tvang ham til at tage stilling, så begyndte NAVNET at få større betydning for ham.

(af alle hans forslag var det virkelig også det bedste, tror han med vilje kom med dårlige forslag, så jeg hele tiden sagde "ej, så er Lionel bedre")

Snedigt at foreslå dårlige navne for at få trumfet det igennem man helst vil have

 

Her var både drengenavnet og pigenavnet på plads før vi overhoved snakkede graviditet Det var mig der havde en tendens til at sige til kæresten: " Når lille Ida/Magnus så kommer løbende og hiver far i armen fordi han/hun vil vise den flotte edderkop han/hun har fundet i haven..." Så sagde kæresten en aften.. "Hvordan har du det egentlig med navnene Ida og Magnus, for jeg er begyndt at synes rigtig godt om dem! Ville gerne have en søn der hedder Noah men der kom en fætter mig i forkøbet, så havde reelt ingen drømme-navne

E.T skriver:

Kunne ikke være mere enig 

Da vores Sylvester kom til verden synes hverken min mand eller jeg at han lignede det ene eller det andet. Synes stadig ikke at nyfødte ligner en med et bestemt navn. 

Vi kaldte ham ikke ved hans navn i et stykke tid, men ville bestemt ikke ændre hans navn og vi har aldrig fortrudt navnet. 

Præcis!

 

Tror det er meget normalt at børn har kælenavne, og det starter tidligt Prinsessen i min mave skal hedde Ida men når jeg snakker om hende så er hun Prinsessen eller lillefisen  Før vi fik at vide det bliver en pige hed bebs Perry, fordi min mave tidligt i graviditeten knurrede lidt som næbdyret Perry