Ændre mening om navn?

NEJ.
Da vi først fandt navnet var der ingen tvivl  Heller ikke efter fødslen

Månsson skriver:

Syntes det er et smukt navn i har valgt til lillebror

Tusind tak! Det er jeg virkelig glad for du siger

Laijona Äiti skriver:

Vænner du dig mere til det med tiden eller omvendt?

Han er jo stadig ikk så gammel og i den alder synes jeg det er svært at kalde dem et navn, det virker kunstigt i de første måneder synes jeg.

Jo, jeg vænner mig mere og mere til det heldigvis. Men med min store dreng Micas, var jeg heller ikke enig med min mand i at det var det, det skulle være, men da han så var blevet født, kunne han ikke hedde andet. Derfor forventede jeg at det samme ville ske med Noam, at han bare var en Noam lige efter fødslen, men sådan var det slet ikke Jeg ville endda indtil dåben her forrige søndag vælge et andet navn, men gjorde det dog ikke alligevel... 

Mon ikke jeg vænner mig til det og forelsker mig 100 % i det en dag??

I hope so...  

Laijona Äiti skriver:

Har du/i fortrudt navn til jeres barn?

 

Hvis du/i havde mulighed for en "time-mashine" vi du/i så vælge et andet navn?

 

Hvis JA hvorfor?

 

(Bare for sjov, fordi jeg er nysgerrig)

Storesøster: Klart nej!

Lillebror: Egentlig ikke. Ikke så bastant sikker på, at hans navn er det eneste rigtige, men jeg ønsker virkelig ikke at gå til omkamp på det, for det tog os mange måneder at blive enige...

Camulla skriver:

Tusind tak! Det er jeg virkelig glad for du siger

Team Putte skriver:

Jeg havde faktisk gættet på det skulle udtales engelsk  Men kan godt se når i ik har helt danske rødder

 

Det er måske nemmere at forholde sig til de siger Lionel forkert end det er at acceptere Joshua fordi det var din drøm?

 

Vi hepper på mormor og morfar får styr på udtalen af navnet

Efter 3½ år kan min mor stadig ikke sige min kærestes navn ordenligt, så presser hende lidt med Lionel, for gider ikke høre hun siger det anderledes hele tiden..  hehe..

Camulla skriver:

Jo, jeg vænner mig mere og mere til det heldigvis. Men med min store dreng Micas, var jeg heller ikke enig med min mand i at det var det, det skulle være, men da han så var blevet født, kunne han ikke hedde andet. Derfor forventede jeg at det samme ville ske med Noam, at han bare var en Noam lige efter fødslen, men sådan var det slet ikke Jeg ville endda indtil dåben her forrige søndag vælge et andet navn, men gjorde det dog ikke alligevel... 

Mon ikke jeg vænner mig til det og forelsker mig 100 % i det en dag??

I hope so...  

 det tro jeg nok.

Team Putte skriver:

Hehe jeg har oz hørt folk der har flere navne og så venter de med at vælge til de ser hvad barnet ligner..

 

Personligt tror jeg ik på den der med at man ligner et navn.. Der er noget med personlighed og nogle navne der hænger bedre sammen end andre, men personligheden træder jo ik frem som sådan hos en nyfødt

 

Tror uanset hvilket navn man vælger kommer til at forbinde guldklumpen med navnet og så kan man ik forestille sig barnet skal hedde noget andet

 

Men kan godt forstå du tvivler lidt indimellem når du har haft det sådan med navnet fra starten.. Men det betyder meget for din mand ik?

Der er jeg så uenig.

Vi have tre navnealternativer klar før fødslen med storesøster - og hver sin favorit - men da hun først var født, så var der faktisk kun et af navnene, som passede til hende.

Nej, de kan jo ikke snakke, men de har faktisk ansigtstræk, temperament og blik, så man får jo et indtryk af dem alligevel.

Det morsomme var, at da svigers hilsede på hende første gang, var de faktisk enige med os, selvom de i udganspunktet slet ikke var begejstrede for navnet...

Laijona Äiti skriver:

Efter 3½ år kan min mor stadig ikke sige min kærestes navn ordenligt, så presser hende lidt med Lionel, for gider ikke høre hun siger det anderledes hele tiden..  hehe..

Jah kom ind i kampen mor/mormor, hvor svært kan det være

Ciss skriver:

Der er jeg så uenig.

Vi have tre navnealternativer klar før fødslen med storesøster - og hver sin favorit - men da hun først var født, så var der faktisk kun et af navnene, som passede til hende.

Nej, de kan jo ikke snakke, men de har faktisk ansigtstræk, temperament og blik, så man får jo et indtryk af dem alligevel.

Det morsomme var, at da svigers hilsede på hende første gang, var de faktisk enige med os, selvom de i udganspunktet slet ikke var begejstrede for navnet...

Der brager vi så ved at være uenige

Men det skal der oz være plads til