Min søster kan risikere, at hun ikke kan få børn (det er slet ikke undersøgt endnu, men omstændigheder gør at hun har 50/50 chance)
Jeg har hele tiden sagt (ikke lige til min søster faktisk) at hvis det galt at give hende et barn, så ville jeg gerne være rugemor for hende og hendes kæreste. Jeg tror på dem som forældre, og jeg tror på dem som par. Så det er i hvert fald ikke et problem....
Hvad jeg kunne have svært ved, er hvis de ønsker at bruge donoræg (eller hvis min søster kan få taget egne æg ud) fordi det ville betyde jeg skulle igennem fertilitetsbehandling, og den slags. Det er i øvrigt også dyrt....
Tanken om at sprøjte min søsters kærestes sæd op i mig, er altså også noget absurd, så den slags spørgsmål, om hvordan og hvorledes ville jeg først tage stilling til hvis det blev aktuelt.
Jeg kunne sikkert også finde på at gøre det for et homoseksuelt vennepar.
Det eneste jeg tænker er, om jeg ville kunne klare at give barnet væk, uanset om det bliver i familien, eller helt skal bortgives.
Men jeg har altid sagt, også før jeg selv fik børn, tja, fra jeg var teenager, at jeg ville ønske jeg kunne hjælpe nogle på den måde. Fordi jeg synes at folk der er gode mennesker fortjener at opfostre et barn.
Det er mest de rent praktiske omstændigheder, og hver parters ønske om samme, der kan blive det store problem...
Og i fald det er for fremmede mennesker (et homoseksuelt par for eksempel) skal man så forlange eller give afkald på at have samvær eller få jævnlig information om barnets trivsel.
Tja, mange spørgsmål dukker op, og i grunden kan min krop sikkert slet ikke holde til at bære flere børn, hvor end jeg gerne ville, både for mig selv og andre...
Men sådan hurtigt og konkret er jeg vild med tanken, og synes det er pisse godt når nogen gør det, og gør det ordentligt 
thumbs up for dig... Jeg tror desværre du er den eneste her inde....