Hvordan fortæller man at man er gravid?

Hej

en update fra mig.

jeg er nu helt officiel gravid, og det er helt fantastisk at det ikke er en hemmelighed mere.
min arbejdsplad fik det at vide i fredags og dvs det er jo også faderens arbejdsplads, så det var en ret sjov dag faktisk.
vi var om torsdagen blevet hevet op på varehuschefen kontor hvor vi skulle nå til enighed over hvad der skulle kommunikeres ud og det blev vi overraskende hurtigt.
aftalen lyder på...at jeg siger at jeg er gravid. og hvis folk så spørger hvem faderen er så fortæller jeg at det er ham, og at han ikke ønsker at deltage men at jeg er 100% afklaret med det og respektere det.
men er i så svimmel hvor det går hurtigt med at fortælle det rundt til alle...altså ikke mig jo. jeg fortalte det til mine medarbejder om morgenen og de fik hurtigt historien til at løbe.
Jeg er bare så lykkelig over at det er ude nu..en kæmpe lettelse, og jeg har fået nogen rigtig søde kommentar fra nogen af dem..

Resten af min familie har osse fået det at vide nu, og de er super glade på mine vejne, så kan man snart forlange mere...smiler

hygge til alle jer dejlige tøser

nu kan jeg osse snart få sat et billede på min profil herinde...

 

Endnu en lille update for mit vedkommende. Nu har faderen til bebsen vidst i en måned, at jeg er gravid. Han er stadig rystet og ked af det, og med hans egne ord, "har han stadig ikke fattet hvorfor det skulle ske for os". Han er slet ikke afklaret med, at jeg er gravid, men fortrænger det tværtimod, og jeg tror ikke det går rigtigt op for ham, før jeg har født til oktober... Derfor har han heller været i stand til at tage stilling til noget som helst, og hver gang vi har skrevet sammen, siger han, han stadig er for påvirket til noget som helst. Mænd! siger jeg bare.

Lige nu har han ferie, men når han kommer tilbage fra ferie med sin familie, vil jeg inden 1. september  forlange at få klar besked om, hvad rolle han vil spille/ikke spille for sit barn, og bede ham om at udfylde de relevante papirer, så de er på plads inden fødslen. Jeg er forberedt på worst case, at han ikke vil have noget med noget at gøre.

Sådan ser det ud lige nu...

Knus Linda 26+4

Pyha, det er sgu ikke let! Jeg fandt i fredags ud af at jeg er gravid i omkring 20. uge (kæmpe chok!), da jeg var ved lægen. Kan regne ud at faderen må være en fyr der bor her på mit kollegie, som jeg havde lidt løst kørende med i februar.. Har desværre først fået en tid til scanning, der kan afklare præcis hvor lang henne jeg er, på fredag..
Har været i tvivl om hvorvidt jeg skulle sige det med det samme eller vente til efter scanningen, hvor jeg trods alt vil have "konkrete beviser" for hans faderskab.. Men det er virkelig hårdt at gå med det i baghovedet! Og så oven i bekymringerne om hvordan barnet har det osv.
Har prøvet at forberede mig på begge scenarier men det er virkelig svært at gisne om hvordan det vil blive og hvordan han vil tackle det

forår skriver:

Hej

Jeg er blevet gravid, og det var ikke lige planlagt.
Faren er en kollega og vi har ikke noget sammen. Jeg har bare ikke den fjerneste ide om hvordan jeg nogen sinde skal få ham det fortalt.
Jeg er meget overbevist om at han ikke synes at det er en særlig fed nyhed.

Nogen der har stået i samme situation? eller kender nogen der har?

øhm stod overfor det problem sidste sommer. havde en b-ven /kæreste lign.-ting og havde pludselig fundet ud a jeg var gravid. jeg vidste klart hva hans holdning ar til det, men den holdning er og blir og har jeg aldrig været enig med ham om. men han sku jo have det at vide. så jeg gjorde det en dag efter at vi havde haft sex (så havde jeg jo fået noget inden jeg vidste jeg ville blive smidt ud) det startede i en kæmpe dikusion. -fortalte det i juli eller august. men allerede i sep. var vi sammen igen og igen i november, han kunne ikk holde sig fra mig. og jeg savnede trygheden hos ham. men efter Astrid er født holder jeg nallerne for mig selv..

men én ting er sikkert, det var skide svært at få det sagt. og hvordan skulle man lige få det gjort rigtigt. overvejede at tage en test hos ham, og så skrive et lille brev til hvor i der stod noget i retningen a: kære far, nu er jeg på vej, må jeg ikke nok få lov at leve og komme ud og se den stor verden. knus lille nuller

-håber det lykkedes dig at få det sagt,
MVH Louise Vous-Astrid 25.marts'09